Sådan lyder en optimistiske vurdering fra sundhedsvæsenets maskinrum:

- Det handler om at få rammerne på plads og få gjort op med overflødige undersøgelser og behandling, som dræner os for ressourcer. Det forudsætter svære valg, og det har ikke været let at få hul på diskussionen. Men jeg er uforbederlig optimist, og bliver vi dygtige nok til at informere politikerne, kan vi også skabe forudsætningerne for den nødvendige, lægefaglige prioritering, som vi har brug for.   

Få kender prioriterings-dilemmaet bedre end Susanne Axelsen. Foruden det daglige job som ledende overlæge med uddannelse af vordende speciallæger og udøvende kirurg på gynækologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital er hun formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og leder af “Vælg Klogt”, en godt fire år gammel organisation med internationalt forbillede, som anbefaler konkrete prioriteringer i sundheds-systemet.

Hun  er kort sagt i materien.  Der hvor sundhedsvæsen møder og håndterer patientkrav, rettigheder og forventninger på daglig basis, og hvor daglig ledelse støder på sundhedsvæsenets skarpe kanter i form af firkantede regelsæt, som på samme tid dræner ressourcer og udløser frustration blandt både fagpersonale, patienter og offentlighed. 

Det sidste er en tilbagevendende udfordring i Susanne Axelsens hverdag.

Også  ikke-kræftpatienter dør på ventelister

Hendes status på forholdene lige nu er ikke opløftende. Det store fokus på struktur i sommerens debat om sundhedsvæsenets fremtid skygger for det mere presserende problem med manglende eller uhensigtsmæssig prioritering.

Varierende kræftpakker har lagt beslag på så mange ressourcer, at blandt andet Susanne Axelsens eget område oplever urimelige ventetider.

-  Jeg er tilhænger af kræftpakkerne, og selvfølgelig skal patienterne behandles optimalt. Men vi savner nuancerne. Nogle kræftformer er ikke tidskritiske og kræver ikke behandling indenfor 14 dage i forhold til prognosen. Omvendt har vi patienter, som dør undervejs i behandlingen af andre sygdomme, som i udgangspunktet ikke er livstruende, men hvor ventetiderne bliver for lange, siger hun.

Vi kan meget mere, end vi har ressourcer til

Men misforholdet rækker meget længere end til kræftpakker. Patientrettigheder har over tid belastet sundhedsvæsenet til bristepunktet. Samtidig forventer raske mennesker servicering med helbredstjek, blodprøver m.m., som koster vitale ressourcer.

Susanne Axelsen vil ikke udpege skyldige, men hellere lede efter løsninger på alle niveauer. Hun vil have politikerne med på at fortælle patienterne, at kapaciteten ikke længere rækker til den fulde pakke, som i øvrigt rummer alt for mange unødvendige tilbud. 

-  Vi kan rigtig, rigtig meget. Og det har vi i mange år fortalt patienterne. Det har politikerne taget deres beslutninger ud fra. At vi virkelig kan yde mange ting. Vi er bare der nu, hvor vi ikke har ressourcerne til at yde alt det her længere, siger hun.

Alle vil gerne vælge klogt

Det er her, “Vælg Klogt” skal bygge bro mellem fagfolk, patienter og politikere, som i fællesskab leverer råd og vejledning om, hvad der med fordel kan skrottes eller nedprioriteres. Alle tre grupper er repræsenteret i organisationen, som er finansieret af regionerne.

 Tilsvarende organisationer i andre lande er aktivt involveret i sundhedsprioritering. 

Regeringen barsler med et prioriteringsråd, som nok tidligst etableres næste år. Men opgaven kunne som i udlandet også ligge hos “Vælg Klogt” i Danmark, vurderer Susanne Axelsen.

- Vi er ikke læger, der sidder på en piedestal og siger, at sådan her skal vi gøre, og det her skal vi lade være med. Nej, vi har også haft patienterne med ombord, så på den måde har vi et større mandat også rent ledelsesmæssigt. Vi er faldet ned i den perfekte storm, fordi vi jo allesammen godt er klar over, at vi skal spare ressourcer. 

Hun har som leder af ”Vælg Klogt” fra starten i 2020 kun oplevet positiv respons i inter-esseorganisationer og på politisk plan i forhold til at skabe forandringer og undgå det unødvendige i sundhedsvæsenet.

Frygt for fejl og manglende information 

Susanne Axelsen henviser til en undersøgelse blandt læger og patienter, som “Vælg Klogt” lavede, da man startede op i Danmark. 

Langt over 90 pct. i begge grupper bekræftede opfattelsen af, at der bliver lavet for meget unødvendigt.

Som  hovedårsag pegede lægerne på frygten for at begå fejl og få klager, mens patienterne henviste til tabt information, når de skifter mellem forskellige sektorer. Nye, identiske undersøgelser, blodprøver og spørgsmål, fordi sektorerne ikke samarbejder.

- Patienterne kan sagtens gennemskue, at der går information tabt, når de skal ud og ind af et hospital. Og som nummer to grund henviste patienterne også til frygten hos de sundhedsprofessionelle for at begå fejl. Man giver hellere medicin, end man lader være. Man tager hellere en blodprøve, en MR-scanning eller en CT-scanning for meget, end man lader være, fortæller Susanne Axelsen.

Begge  dele betragter hun som væsentlige årsager til status quo og et sundhedssystem, som langsomt, men sikkert løber tør for ressourcer, medmindre man får ryddet op i praksis og prioritering. Og noget af hendes optimisme bunder i, at alle i princippet er indstillet på  reformer. 

-  Ingen oplever jo tilfredsstillelse ved at lave noget, man i virkeligheden godt ved er unødvendigt, konstaterer hun.

- Lad mig give et konkret eksempel fra mit eget område i gynækologi: Har man en godartet lidelse på venteliste, kan man ringe til patientkontoret og få en tid på et privathospital. Betalt af regionen selvfølgelig, fordi vi ikke kan opfylde vores forpligtelser.

Patienterne bliver ifølge Susanne Axelsen undersøgt, mange med en MR-scanning eller en CT-scanning, dyre undersøgelser.  Men når de så har været et par gange på privathospitalet og skal opereres, siger privathospitalet fra. Den operation har de ikke mandskab eller kompetence  til. Herefter går turen tilbage til hospitalet og det offentlige, denne gang bagest i køen, de var fjernet fra.

-  Jeg sidder jævnligt over for kvinder, som spørger, hvorfor skulle jeg spilde min tid derude? Hvorfor skulle jeg igennem alle mulige undersøgelser, inden de endte med at sende mig tilbage i det offentlige? Så skal jeg virkelig passe på, at jeg ikke siger, at det s… også er for dårligt. Det siger jeg selvfølgelig ikke, men jeg synes, det er det. Jeg synes simpelthen, det er at holde patienterne for nar.

Politikerne skal have bedre information

“Vælg Klogt” og samarbejdet mellem læger, patienter og politikere arbejder for brugbare kliniske retningslinjer i det danske sundhedsvæsen, som Susanne Axelsen tror på kan give mærkbare forbedringer fra 2025.

- Vi bliver nødt til at få patienterne til at forstå, at det godt kan være, der er behandlinger for alting. Men vi har ikke mulighed for at give jer patienter det hele. Og der er sågar sygdomme, som går over af sig selv, eller hvor I selv kan træne det væk, siger hun og tilføjer:

-  Vi skal have politikerne med på vores vogn og sige, at det kan godt være, at der er meget, der kan lade sig gøre, men vi har ikke kapacitet til det, og der bliver lavet rigtig meget unødvendigt, som måske ligefrem skader. MR-scanninger, røntgenundersøgelser, som er helt unødvendige. 

Susanne Axelsen vil have den lægefaglige ekspertise til at varetage prioriteringen, men hun vil ikke give politikerne skylden for tingenes tilstand. Tværtimod peger hun indad, når der skal findes forklaringer på, hvor enkeltsager promoveret i medierne presser politikere til at reagere med krav om nye, måske uhensigtsmæssige retningslinjer.

- På en måde er de lovligt undskyldt, for de kender jo ikke sammenhængene. Vi skal som lægestand blive meget bedre til at fortælle dem pænt og ordentligt, hvordan tingene hænger sammen  lægefagligt. Det har vi ikke været dygtige nok til, erkender hun.

Forbedringer på den front er helt nødvendige, hvis forandringer skal blive til noget. 

- Det kræver mod fra alle og først og fremmest vores politikere med den frygt, de har for, at vi tager noget fra patienterne, hvis vi justerer deres rettigheder. Det kræver mod at være dem, der går forrest i forhold til at sige: Vi har ikke mulighed for at give jer det hele mere. Det mod vil vi gerne hjælpe fagligt på vej både i LVS og ”Vælg Klogt”.