Hvem skal danske læger vælge at redde, hvis coronaepidemien får et omfang, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med og behandle alle? Og er det scenarie overhovedet realistisk?

Det er spørgsmål, der er lige så foruroligende, som de er aktuelle, efter at coronavirussen i den forløbne uge for alvor har fået tag i Danmark, og regeringen onsdag aften besluttede en række drastiske tiltag, der lukker store dele af det danske samfund ned for at forhindre smitten i at sprede sig – eller i det mindste bremse smitten, så sundhedsvæsenet kan følge med. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Siden søndag er det samlede antal registrerede smittede steget fra 35 til 674 personer, og på baggrund af den voldsomme stigning udgav Sundhedsstyrelsen tidligere på ugen en strategi med scenarier for smittespredning.

I den er forventningen, at knap 600.000 danskere vil få coronavirus i epidemiens første bølge, og at 2800 vil blive så syge, at de har behov for behandling på en intensiv hospitalsafdeling. Vurderingen er, at mellem 1680 og 5600 personer kan risikere at dø af sygdommen.

'Vi er bekymrede'
Lige nu forbereder landets hospitaler sig på at skaffe kapacitet til den forventede patientbølge og på, hvad man vil gøre, hvis epidemien griber mere om sig end forventet, siger Palle Toft, professor og overlæge på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

- Ja, vi er bekymrede, for vi har jo set, hvad der er sket i Italien, hvor man ikke har kapacitet til at behandle alle. Vi taler om, hvordan vi skal gribe det an, hvis vi bliver helt overvældet af patienter, og alt brænder sammen. Men det er skrækscenariet, og pointen med regeringens smittespredningsstrategi er netop, at vi ikke kommer dertil.

Lise Møller, overlæge og formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, pointerer også, at intet lige nu tyder på en situation, hvor læger skal vælge, hvem de vil redde, fordi de ikke kan tage sig af alle. Men:

- Man skal vide, at krigsscenariet findes; det er det ekstreme scenarie, som ikke er aktuelt for øjeblikket, selvom det er en ekstraordinær situation, vi står i. Men hvis vi endelig kommer i en krigslignende tilstand, vil personalet yde mest muligt med det, der er til rådighed.

Fem procent indlægges
Omkring fem procent af de personer, som smittes med coronavirus, bliver så alvorligt syge, at de har brug for indlæggelse på en intensiv-afdeling og respiratorbehandling.

Læger fra Italien har de seneste dage berettet om, at landet netop befinder sig i en slags medicinsk krigssituation, i lægesprog kaldet triage, hvor 'vi må vælge, hvem vi behandler, og hvem vi ikke kan behandle', som en anæstesilæge udtalte i en italiensk avis.

Ifølge overlæge Palle Toft har Sundhedsstyrelsen i sin strategi allerede foretaget en overordnet prioritering, der skal sikre, at intensivlægerne i Danmark ikke kommer i en situation, hvor de skal vælge mellem patienter, der har brug for respirationsbehandling.

Derfor kan sundhedsministeren begrænse retten til hurtig udredning på hospitalet og retten til frit sygehusvalg som en del af den hastelovgivning, der blev vedtaget i Folketinget i går. Det betyder, at andre patientgrupper kan blive fortrængt, hvis smittespredningen går amok:

- Vi har netop talt om, at vi kan bruge opvågningsafsnit og indrette dem med respiratorer, hvis det går helt galt. Men det vil selvfølgelig skabe en forsinkelse af operativ
behandling, som på længere sigt kunne være forbundet med øget dødelighed blandt ikke-coronasmittede, siger Palle Toft.

Skulle sundhedsvæsenet blive 'løbet over ende', er det faktisk prøvet før:

- Sidst vi stod i en tilsvarende situation, var under polioepidemien i 1952-1953, hvor patienterne også havde brug for kunstig respiration. I de situationer bruger man, hvad man har. Dengang blev nødberedskab hentet og håndventilerede patienter (gav dem vejrtrækningshjælp med håndkraft, red.) i treholdsskift, siger Palle Toft.