Egen praktiserende læge er langtfra et gode for alle. Slet ikke for dem uden for de store byer - selv om det ofte netop er her, hvor mange ældre og kronisk syge bor.

For at rette op på den skæve balance vil Danske Regioner forsøge at få flere læger til at slå sig ned i yderområderne.

- Det skal være mere attraktivt at være praktiserende læge i de områder, hvor behovet hos borgerne er størst, siger formand for Danske Regioners Løn og Praksisudvalg Heino Knudsen (S) i en pressemeddelelse.

- Derfor skal læger her have færre patienter for at sikre bedre forebyggelse og behandling af for eksempel kroniske sygdomme.

Omvendt lægger regionerne, som i denne måned skal forhandle ny overenskomst med de praktiserende læger, op til, at læger med de mest raske patienter bør have et højere patientantal.

- Vi kan ikke være bekendt, at de danskere der har størst behov for en læge, har dårligst lægedækning. Der findes ingen snuptagsløsning, men et vigtigt skridt på vejen er en mere fair fordeling af praktiserende læger, siger Heino Knudsen.

I de praktiserende lægers organisation, PLO, er der opbakning til en ny model, så der kan komme styr på lægedækningen, siger formand Jørgen Skadborg.

- Ét greb til det kan være et differentieret normtal, så lægerne i de hårdest belastede områder har et lavere patientantal.

Men ressourcesvage patienter er ikke kun en udfordring for læger i landområderne, siger Peter Vedsted, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Faktisk kan koncentrationen være lige så stor i byerne.

- Mange har nok den tanke, at det er i det "mørke" Jylland, at de mest syge bor. Men det er en misforståelse, for i byerne er der en stor koncentration af socialt og sygdomsmæssigt dårligt stillede.

- Er du praktiserende læge her, kan du være overordentligt belastet. Det er en af grundene til, at der også er lægemangel i byerne, siger Peter Vedsted.

Ifølge PLO er der derfor også brug for inddrage de honorarer, som lægerne modtager for at behandle de mest ressourcesvage, i forhandlingerne.

- Målsætningen er, at det langt bedre skal kunne svare sig at være læge i de områder, hvor der er flest syge og sårbare patienter, siger Jørgen Skadborg.

Et bredt flertal i Folketinget har sat som mål, at der i 2035 skal være 5000 praktiserende læger i Danmark. En betragtelig stigning i forhold til de nuværende cirka 3.600.

Et af midlerne er, at der hvert år på landsplan skal slås 350 uddannelsesstillinger op til at blive praktiserende læge.

I 2023 begyndte 280 læger på uddannelsen, hvilket er det næsthøjeste antal nogensinde. Men der er også andre gode takter, siger professor Peter Vedsted.

Han peger på, at det også kan få betydning, at det i dag, ud over København, Aarhus og Odense, er muligt at uddanne sig til praktiserende læge i Aalborg og Esbjerg.

- Vi kan se, at der kommer flere praktiserende læger i Nordjylland, og den samme effekt vil sikkert også slå igennem omkring Esbjerg.

I Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard positiv over for, at regionerne lægger op til at ændre honoreringen af lægerne. Men det er kun ét greb - flere skal til, hvis lægemanglen skal løses, mener han.

Steffen Damsgaard efterlyser blandt andet en "tjenestepligt" i yderområderne for nyuddannede læger.

- Sådan at man kommer ud og oplever en praksis på landet eller i en yderkommune. Og løser det ikke problemet, må regionerne være villige til at etablere regionsklinikker, hvor der skabes nogle attraktive stillinger, som forhåbentlig kan være med til at trække læger til de mest udfordrede steder.