Hvad er din største politiske ambition for 2017?

Det er jo valgår, og derfor er det i al beskedenhed at få lov til at blive betroet at stå i spidsen for København igen fra november. Det er mit allervigtigste projekt. Men derudover, så har vi et særligt projekt i gang, som rammer mig lige i hjertekulen - og det er vores skolehaver. Vi er 600.000 mennesker i København, og vi er jo lidt en stenbro, men ind imellem alle stenene har vi sat økonomi af til de her små skolehaver. Når de her børn fortæller mig, hvordan de har sået små bønner, og hvordan de pludselig spirer og bliver til grønne lange planter, som man kan plukke nye bønner på … jamen, der er jo bare ikke noget mere livsbekræftende.

Hvad ligger der altid på dit natbord?

Der ligger altid skønlitteratur eller en biografi. Jeg er lige blevet færdig med ‘Kvinderne fra Thy’, det er en fantastisk slægtsroman af Helleberg, og nu er jeg i gang med en biografi af Angela Merkel, skrevet af en norsk journalist. Nu har jeg ikke set SKAM, og der er rigtig mange ord, jeg ikke kender, så jeg må virkelig prøve at annamme mig igennem denne her bog. Angela er noget helt særligt, og selvom jeg ikke altid er enig med hende, så prøver jeg at forstå, hvad der er drivkraften bag denne tyske kvinde.

Hvad er det sidste, du gør, inden du går i seng?

Det er at læse lektier til den kommende dag. Jeg kan godt lide at være forberedt, hvilket både er en svaghed og en styrke. Og lige inden jeg lukker mine øjne, beder jeg Fadervor. Det har jeg gjort, siden jeg var barn. Mig og mine brødre blev sendt i søndagsskole, fordi mor og far skulle have lidt tid til sig selv dér søndag formiddag. Så det at komme i kirken og i FDF, det er en del af min opvækst og kultur … Det at minde sig selv om, at der er noget større end én selv …

Frank, du har det, man populært kalder for ‘babyface’. Hvad er hemmeligheden bag dit ungdommelige ydre?

Ej men, det er jo ren genetik.

Jo, men jeg har faktisk skrevet her på mit ark: Gener er ikke nok, Frank. Jeg skal have noget mere. 

Jo, men altså, min far, som også har haft et ungdommeligt ydre, han sagde til mig engang; eftersom Ekstra Bladet i mange år tegnede mig med smækbukser på og som den lille ved siden af Svend Auken og Poul Nyrup: ”Kig på mig, Frank, det er et forbigående fænomen at få lov til at se så ung ud.” Og det er det jo, og i dag er jeg da glad for, at jeg ligner en 56-årig og ikke en på 70. Jeg gør ikke noget særligt for at se så ung ud.

Så ingen Ole Henriksen-produkter, specialbær, grøn the ...? 

Nej, ingen Ole Henriksen-produkter. Men jeg kan godt lide Ole. Han er jo nordjyde, og hans bror sidder i byrådet for Socialdemokraterne i Aalborg.

Præcis, så du er sikker på, at der ikke bliver sneget et par cremer under bordet alligevel ..?

Nej, det gør det ikke, men jeg får altid et kæmpe smil og kys på kinden, når jeg møder Ole, ha ha.

Nævn én anden nuværende borgmester som du helst ville strande på en øde ø med – og hvorfor?

Nu er der jo mange dygtige kvindelige kolleger, ha ha … og det ville selvfølgelig også være interessant, men jeg ville nu alligevel vælge én, jeg har det rigtig godt med, arbejder godt sammen med og nærer stor tillid til, og det er Albertslunds borgmester Steen Christiansen. Jeg har kendt ham, siden vi var unge. Steen gør ikke så meget væsen ud af sig. Han kæfter ikke op i pressen hver eneste dag, men han er en tænksom kollega, tager hensyn til andre, og han favner rigtig bredt. Jo, ham ville jeg have det rigtig godt med på en øde ø.

Hvilket karaktertræk kan du bedst og dårligst lide ved dig selv?

Det bedste er min evne til at være positiv. Det er klart, man går ikke igennem så mange år i politik uden at opleve modgang - og det har jeg bestemt også gjort. Men der er ikke nogen, der er sat i verden for at gøre mig i godt humør, det har jeg selv ansvaret for. Jeg har set Johannes Møllehave citere Storm P for at sige, at hvis ‘folk er i godt humør, så er det deres egen skyld - der er nok at være ked af.’ Og det har jeg taget til mig! Man opsøger jo folk, der smitter med godt humør …

Er der mange, der opsøger dig?

Ja, det synes jeg, der er. Jeg har jo venner tilbage fra min ungdom, som jeg stadig ses med. Og hver pinse prioriterer og holder jeg fast ved at mødes med mine gamle venner, fra da jeg var ungdomspolitisk aktiv. Vi tager til Samsø, cykler, laver mad sammen, holder øje med hinandens børn og børnebørn … Det der med at have nogle lange forløb med andre, hvor det er ligegyldigt, hvad man er blevet til, men hvor det vigtige er, hvordan man har det sammen, dét betyder meget for mig.

Og det dårligste træk?

Jeg er født i Nordjylland og nordenfjords fra, så ... jeg er lidt nærig. Det er selvfølgelig et træk, som jeg ikke rigtig bryder mig om, fordi jeg kan huske, hvor irriteret jeg var, er, på min far nogle gange … over nærighed eller øhhh, sparsommelighed. Jeg vil også gerne have, at ting kan slides lidt længere.

Er du også typen, der går og slukker lys?

Jeps.

Har du en bedste ven? Og er det en, vi kender?

Min kone er min bedste ven. Vi har jo kendt hinanden i 35 år. Vi mødtes i DSU. Hun var formand og fire år ældre end mig. Men knægte på 17-18 år kigger jo ofte efter dem, der er lidt mere modne, og det gjorde jeg også, selvom mine kammerater sagde, at jeg var alt for lille til hende. Men til en nytårsfest havde jeg besluttet mig for at score hende, og da var det så heldigt, at hun var lidt småsyg, lidt svag, så da kunne jeg rigtig opvarte hende, og så sagde jeg: ”Hva, tror du ikke, du skal op og hvile dig lidt …” Ha, ha … Hun er en klippe, når ting går mig imod. Hun støtter og bakker mig op, men hun sørger også for, at jeg får jordforbindelsen igen, hvis jeg tror, jeg kan svæve.

Er hun så big spender i forholdet?

Ja, hun kan godt lide at tømme kontoen, og jeg kan godt lide at fylde den op! Men det diskuterer vi ikke længere, for nu har vi hver vores konto. Selvom jeg tager budgetkontoen.

Hvordan var du som barn?

Jeg er nummer to i en søskendeflok på fire drenge. Min far havde store ambitioner på min storebror Flemmings vegne og terpede lektier med ham. Dét frygtede jeg - både det at skulle i skole og så ovenikøbet terpe lektier hjemme. Jeg fik lærer Karlsmose som klasselærer, og min far fik at vide af ham, at jeg var en ordentlig og skikkelig dreng, men opfundet den dybe tallerken, dét havde jeg ikke. Det var ikke noget mine forældre tog sig så meget af, for de tænkte: Vi har jo fire af dem og lidt skidt må der være, ha ha … Så jeg fik lov til at være et legebarn, og der blev ikke stillet nogle forventninger til min skolegang - bare jeg var ordentlig og ikke lavede ballade. Men jeg var god til at få småjobs; som avisbud, på en gård, i supermarked. Jeg gik meget op i at tjene mine egne penge, så jeg selv kunne købe skjorter med lange flipper og kassebukser. Og så endte jeg jo med at blive familiens mønsterbryder alligevel med en akademisk uddannelse. Så skolen var noget, der kom sent til mig.

Nu fik du selv lov til at være legebarn. Men hvad med dine egne drenge? 

Jeg har ikke pacet dem, men jeg har nok haft ambitioner på deres vegne. Jane derimod synes, for eksempel, det var fint at vores yngste dreng, som ikke var så boglig, kunne blive en udmærket pædagog, det er hun selv. Og jeg havde ikke noget imod dét, men hun måtte bare ikke lægge den begrænsning på ham. Og i dag er han chef for Aalborg Kommunes internationale borgerservice. Altså; det er vigtigt, at voksne ikke sætter begrænsninger for børns muligheder. Man skal selvfølgelig se dem og understøtte dem, men ikke begynde, allerede når de er helt små, at sige, hvad de kan blive til og klare. Altså børn skal have lov til at blive så dygtige, som de overhovedet kan og blive til det, de allerhelst vil.

Hvad ville du gerne være fri for i dit arbejde? Noget der fylder for meget?

Det med lektier. Der er mange af dem. Og jeg skal jo altid forberede mig. Det er klart, at kunne man klare det her spændende arbejdsliv uden hele tiden at skulle læse op på ting og forberede sig, så ville det jo være skønt. Men det kan man jo ikke.

Hvad kan gøre dig vred?

Svigt. Folk der stikker knive i ryggen på hinanden, det kan gøre mig rasende.

Noget der kan gøre dig vred på den hjemlige matrikel?

Nej, man bliver jo mere rund med årene. Selvom der nok har været situationer, dengang jeg arbejdede i København og kun kom hjem til familien i weekenderne. Så kom jeg hjem der og begyndte at dirigere rundt med ungerne og Jane, og så sagde ungerne til mig: “Far, husk lige på, at herhjemme er det ikke dig, der bestemmer, her er det mor, der bestemmer.” De spilleregler måtte jeg jo lige lære. Jeg var jo vant til, at når jeg var i København, så kunne jeg bestemme ret meget, men hjemme blev jeg altså sat lidt uden for indflydelse.

Hvad kan gøre dig bange?

Jeg hader den der sang: ”Vi voksne, kan også være bange.” Jeg husker, hvordan vi sad der og sang den rundt om lejrbålet, og jeg syntes, det var noget ynk. Hvis jeg oplever noget, der kan være frygtskabende, så handler jeg på det, og gør noget ved det. Men selvfølgelig er jeg bange for at miste dem, jeg holder af. Jeg er da bange for miste mine forældre uden, at jeg har fået talt ud om alt det, vi ikke har fået talt om eller fået gjort sammen. På det fjerne plan er jeg bekymret over Trump. Han er en sikkerhedsrisiko ikke alene for sig selv, men også for os andre.

Hvad skal kvinder vide om mænd?

At vi mænd bliver rasende, hvis vi bliver kostet rundt med. Hvis der skal støvsuges eller pudses vinduer, så er det fint, at man får det at vide, men det er måden, det bliver sagt på! Dér skal kvinder vide, at vi er sgu ret medgørlige, bare man lægger det frem for os på en måde, så vi tænker, at det er os SELV, der har fået ideen til det, ik.

Hvad er dit bedste kurtiseringstip?

Det er at lytte. Mange mænd tror, at de skal tale allerhelvedes meget for at score, men det er det dårligste scoretrick, der findes. Man skal spørge ind til, hvordan kvinder har det. Ja, man skal spørge, om de skal hvile sig lidt, og så … lytter man, ha ha.

Hvad er meningen med dit liv?

At jeg har opført mig ordentligt og efterladt nogle minder, som er skikkelige for at bruge et Karlsmose ord. Og meningen med mit liv har også været at få afskaffet revselsesretten! Den er jeg stolt af, at jeg har sat mit navn på.