KL-hovedkvarteret ved krydset mellem Amager Boulevard og Islands Brygge har højt til loftet. I vestibulen rækker udsigten fem etager og en sjat i vejret, og arkitekturen dikterer synlighed og åbenhed. 

Det indbyder næsten til en skæv bemærkning om kontrasten til den diskrete, diplomatiske interesseorganisation, der mest agerer i eminence-territorium og traditionelt har været diskret med på råd, når politisk arbejde tjekkes af, inden ideer og forhandlings-resultater bliver til lovforslag.

Men måske repræsenterer bygningsdesignet helt bevidst et tilstræbt overblik og gennemsigtighed. Et panorama over det politiske Danmark med blus på både kort og langt lys; KL som interesseorganisation for myretuen af assorterede kommuner og politiske partier med det til fælles, at man skal forvandle Christiansborgs visioner til konkret politik og samtidig holde velfærdshjulene kørende. 

Det kræver højt til loftet i mere end én forstand. Beder man administrerende direktør Kristian Vendelbo sætte ord på KL’s arbejde i almindelighed og hans eget i særdeleshed, dukker begreber som diplomati og rummelighed hurtigt op, uden at det svækker den indiskutable overordnede vision: At sikre kommunernes interesser bedst muligt.

- Vi repræsenterer jo størstedelen af velfærdssamfundet og de politikere, der er valgt til det. Så kan der være nogle sager, hvor der er forskellige interesser, hvor vi ikke tager stilling, udligningsreformen som det oplagte eksempel. Men det lykkes også at få samlet dem og mene noget, siger Kristian Vendelbo og fortsætter:

- Selvfølgelig kan det gå galt som med affaldsforbrændingsanlæggene. Helt klart, det var en ubehagelig intern diskussion. Men det får os jo ikke til at lade være med at mene noget. Hvis det ender med, at vi ingenting kan, fordi der hele tiden er nogen, der har et modsatrettet synspunkt, bliver vi irrelevante.

KL er unik blandt interesseorganisationer med sin kombination af politisk og administrativ ledelse og den aftalte arbejdsfordeling. Her kommer man aldrig til at se en tidligere folketingspolitiker sætte sig i direktørstolen, som det sker blandt andre sværvægtere i det organisatoriske Danmark.

- Mit arbejde adskiller sig markant fra direktører i andre interesseorganisationer, fordi KL afspejler kommunernes politiske ledelse og dermed i et omfang alle de politiske partier. Det stod klart for mig, før jeg blev ansat, at man snarere søgte en departementschef end en traditionel direktør, fortæller Kristian Vendelbo og tilføjer:

- Derfor er det ikke tit, jeg går ud og siger noget markant på KL’s vegne. Det er nødt til at være politikerne, der tegner KL og formidler budskaberne. Det er ikke meningen, at jeg skal profilere organisationen. Jeg skal hjælpe politikerne til at være  klædt godt på.

Fokus på kommunikation har svækket KL

At kalde Kristian Vendelbos cv for en rundtur i magtens korridorer er ingen kliché med hans fortid i blandt andet  Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner, før han for 12 år siden begyndte i sit nuværende job. 

Det har givet ham fordele, ikke mindst ved at kende Finansministeriet indefra. Her foregår traditionelt de vigtigste forhandlinger, som KL involveres i, selv om arbejdsgangene og opgaverne har ændret sig gennem Kristian Vendelbos direktørperiode.

Hvor økonomiforhandlingerne tidligere var omdrejningspunkt for hele Folketingets forbindelse med kommunerne, er relationen i dag decentraliseret og skåret op i mindre bidder.

- KL blev beskyldt for at være forkontor til Finansministeriet og værre ting end det. At KL qua økonomiforhandlingerne automatisk havde adgang til beslutningsrummet. Den adgang skal vi arbejde for på en anden måde i dag, siger KL-direktøren, som ikke er i tvivl om forklaringen:

- Man har flyttet meget politik ud af de store forhandlingsforløb af hensyn til kommunikation, der er blevet styrende. Hvordan kommer man bedst i medierne, eller hvordan får man mest opmærksomhed om en politisk aftale? 

Usund udvikling truer demokratiet

Alt det udenom det politiske indhold - kommunikation, medier, sociale medier, offentlighed - fylder mere og mere, mener Kristian Vendelbo.

Det har kostet KL indflydelse. For når bevillinger, forlig og reformer lanceres på doorstep og pressemøder, leder Christiansborg an med skåltalerne, mens kommunerne samler regningen op.

Når regeringen lancerer bevillinger eller investeringer for otte- eller nicifrede beløb for offentligheden, holder KL derfor oftest lav profil. For når tallene sammenholdes med demografisk udvikling og nye opgaver, er der sjældent tale om flere penge. Snarere det modsatte.

- Regeringen kan godt tænke sig at få noget kredit for udspillet, men hvis man er KL, tænker man, at vi bliver slagtet, hvis vi kommer hjem og har oversolgt den her vare. Vi er nødt til at finde det rigtige toneleje, siger KL-direktøren.

Han finder udviklingen usund af flere grunde.

- Det er på en måde den største trussel mod vores demokrati, tror jeg. At indpakningen fylder så meget i dag. Måske er det at sætte det på spidsen at sige, at der er et lighedstegn mellem politik og kommunikation. Men det er i hvert fald i højere grad blevet det over en lang periode. Det fylder vildt meget, bedyrer han.

På Christiansborg sælger det ingen billetter at adressere det, Kristian Vendelbo med Djøf-sprog kalder wicked problems, vilde problemer - grundlæggende velfærdsproblemer dikteret af udvikling i demografi, arbejdskraft og ressourcer. Men det burde de ifølge KL, for ude i kommunerne oplever man udfordringerne vokse år efter år, mens landspolitikerne lader som ingenting.

Vigtigste opgave: At ændre diskursen

Udviklingen har ifølge Kristian Vendelbo øget afstanden mellem Christiansborg og kommunalpolitikere. 

- Nu ved jeg jo ikke, hvad Christiansborg-politikere tænker, det må de jo selv svare på. Men jeg tror, at de tænker, at det er da også bøvlet med de der kommuner. Kan de ikke bare holde deres kæft og få løst opgaverne og finde ud af det? 

- Omvendt tænker kommunalpolitikere, at det, der foregår på borgen, mere eller mindre virker som virtual reality.  Den afstand bliver større, siger han.

Kristian Vendelbo ser det som sin egen ledelses - og KL’s - primære opgave at vende den udvikling: At få Folketinget til at adressere virkeligheden og ændre diskursen i kommunikationen. Det fylder meget i møderne internt i KL og i diskussionerne rundt om i landet – og naturligvis i lobbyarbejdet på Christiansborg.

- Vi bliver simpelthen nødt til at tale om den fortælling, vi har i forhold til befolkningen. Jeg skal udfordre min bestyrelse hele tiden og prøve at få dem med.  Vi har den her type diskussioner på hvert bestyrelsesmøde. Og det er der enormt god energi i. Jeg oplever, at bestyrelsen er utroligt meget på linje. Det er ikke partierne, der  kæmper mod hinanden. Analysen er den samme, fortæller Kristian Vendelbo.

Kommunerne har en del af løsningen

Han har stadig til gode at møde politikere eller ansatte i kommunerne,  som er uenige i behovet for at fokusere på velfærdssamfundets fremtid og overlevelse. Og som tiden går, vokser behovet for handling. 

På linje med klimaudviklingen, som Kristian Vendelbo gerne vil sammenligne problemstillingen med, nærmer velfærdssamfundets fremtid og overlevelse sig en række tipping points. 

- Vi kan ikke bare blive ved med at smøre smørret tyndere ud og forlænge verden med brædder, mens Folketinget bare går rundt i en spinverden, hvor man hele tiden skal kommunikere noget nemt, simpelt og enkelt. Vi må diskutere prioriteringer og hvilken model, vi har råd og plads til at have, siger Kristian Vendelbo. 

Han ser KL’s indsats på to fronter.

- Den ene er at få så meget kød på diskussionen og skabt så meget forståelse, at det bliver nemmere for Folketinget at tage emnet op.  Den anden er at gøre vores del af arbejdet. Vi har ingen forestilling om, at hvis vi venter, løser Folketinget de her problemer. I den bedste af alle verdener begynder der jo at komme ideer og forslag fra kommunerne, som vi kan bruge, vurderer han.

Kristian Vendelbo erkender, at udviklingen fortsat går i den forkerte retning, men han tror fortsat på, at det er muligt at nå en fælles ambition om reformering af velfærdsmodellen, så den også holder fremover. 

- Selvfølgelig kan opgaven løses. Men der eksisterer ikke noget quickfix. En løsning ligger ikke indenfor et år eller to, understreger han.