Snart kan forældres bandekriminalitet komme til at spille en større rolle, når myndigheder skal beslutte, om et barn skal tvangsfjernes.

Men det fokus vækker ikke begejstring hos organisationen Børns Vilkår.

- Man går fra at se på barnet til at se på forældrene. Anbringelse bliver et redskab mod forældrene og banderne, i stedet for at være et redskab til at hjælpe børn og unge, siger specialkonsulent i organisationen Anne Kappelgaard Bové.

Tiltaget er dog allerede på vej.

Det er en del af den fjerde bandepakke, som et bredt politisk flertal vedtog i november sidste år.

Efter planen skal tiltaget til afstemning i Folketinget i denne måned.

I bandepakken står der, at "oplysninger om, at et barns eller en ungs nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, skal indgå som et væsentligt og tungtvejende element i kommunernes vurdering af, om der bør iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens paragraf 50 eller øvrige relevante og helhedsorienterede indsatser over for familien".

Forældres tilknytning til bandekriminalitet har i forbindelse med tidligere bandepakker været emne for debat.

Det blev endnu en gang aktuelt, da TV 2 Fyn mandag kunne beskrive, hvordan Odense Kommune siden 2009 har brugt 226 mio. kr. på otte familier med tilknytning til bandekriminalitet.

I den forbindelse efterspørger beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), et større fokus på netop forældrenes kriminalitet.

- Vi må konstatere, at rigtig mange af de børn, der vokser op i familierne, alligevel ender i kriminalitet og oftest i bandekriminalitet, siger han til Ritzau.

- Derfor mener jeg, at vi skal tvangsfjerne endnu tidligere og sikre, at de her børn får en almindelig opvækst med uddannelse og job.

Beslutningen om at tvangsfjerne børn fra deres forældre og hjem ligger hos myndighederne. Oftest er begrundelsen utilstrækkelig pleje og omsorg fra forældrenes side.

Den 1. januar i år trådte "barnets lov" i kraft. Loven skal sikre, at børn og unge, der vokser op under svære vilkår, kan bestemme over deres eget liv. Det skal ske ved at inddrage og tale med barnet.

Bandepakkens tiltag vil kaste "alt det over bord", vurderer Anne Kappelgaard Bové fra Børns Vilkår.

- Det er et børnesyn, hvor man kigger på børn som et redskab fremfor at kigge på dem som nogle, der har værdi i sig selv, siger hun.

- I dag har man mulighed for at hjælpe børnene. Hvis vi begynder at bruge børn som et redskab i krigen mod bandekriminalitet, strider det imod alt, hvad socialt arbejde er.

- Jeg synes, at det er en alt for hurtig løsning.

Den holdning deler docent Frank Ebsen ved Københavns Professionshøjskole.

- Jeg forstår godt, at man vil gøre noget i familierne, og at man skal være skarp på at anbringe nogle af børnene. Men der er en masse dilemmaer forbundet med det, siger han.

Når et barn bliver tvangsfjernet, er det afgørende at sikre, at det får en opvækst ligesom alle andre. Man vil derfor forsøge at kompensere for de risikofaktorer, som børnene er udsat for, siger Frank Ebsen.

- I den forbindelse må man afgøre, i hvilken grad bandekriminalitet er en risikofaktor for det konkrete barn, understreger han.

Det er derfor vigtigt, at der ikke sker en generalisering af de børn, hvis forældre har en tilknytning til bandekriminalitet, understreger Frank Ebsen.

- I princippet kan nogle af børnene klare sig godt i skolerne, og det er måske der, at de har mulighed for at komme videre, selv om de har en far og mor, der ikke er særlig fornuftige, siger han.