Så mange penge har Aarhus Kommune brugt på en enkelt familie i forskellige indsatser. Siden 2009 har kommunen igangsat 90 anbringelser og 40 forebyggende foranstaltninger i håbet om at holde familiemedlemmerne ude af kriminalitet. 

Det samlede beløb er endda endnu større, da udgifter til børneområdet, beskæftigelsesområdet og politimæssige ressourcer ikke er medregnet. 

For at bremse udgifterne lancerede kommunen i december tre initiativer overfor det, kommunen kalder slægtsbaseret kriminalitet. 

Bandeexit er allerede et tilbud i kommunen, men indsatsen bliver nu udvidet, så den involverer hele familien, så borgeren, der vil træde ud af kriminalitet, ikke bliver isoleret. Hele familier kan derfor hjælpes på vej til flytning og et nyt liv.

Initiativerne Knæk Kurven og Top100 er begge udarbejdet med inspiration fra henholdsvis Tyskland og Holland. 

Knæk Kurven er målrettet børn i alderen 8-13 år, hvor en datadrevet tilgang skal kunne identificere familier tidligt og derfra kunne benytte indsatser som støtte i skolen, fritidsjob eller behandlings- og sociale indsatser.

Top100 er et fælles team af ansatte fra politiet og social- og beskæftigelsesområdet, som vil koordinere indsatser sammen. Her vil borgere få hjælp og støtte til at bryde med kriminalitet, men indsatser kan fx også være misbrugsbehandling eller vredeshåndtering.

Fælles for både Knæk Kurven og Top100 er, at hvis borgerne ikke vil tage imod hjælpen, vil der komme forskellige konsekvenser i form af anbringelse eller økonomiske sanktioner.

At kommunen nu er klar til at bruge pisk fremfor gulerod i bekæmpelse af kriminalitet har mødt kritik fra eksperter, men rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Anders Winnerskjold (S) holder fast i, at det er den rette vej at gå.

– De kriminalpræventive indsatser, vi tidligere har anvendt, har tydeligvis ikke haft en effekt på gruppen af kriminelle familier. Vi er derfor nødt til at tage nye værktøjer i brug, siger han.

Familier kan blive skubbet mod banderne

Hvis de berørte familier ikke vil samarbejde, får det konsekvenser som økonomiske sanktioner og anbringelser, hvilket flere eksperter advarer mod.

Forsker i forebyggelse af bandeinvolvering og radikalisering Line Lerche Mørck er kritisk overfor den nye tilgang i Aarhus. Faktisk er hun slet ikke stødt på i sin forskning, at høj kriminalitet i familier og slægter skulle være et problem i Danmark. 

Hun mener, at medier puster det op til noget, som det slet ikke er, hvor enkeltsager forekommer slægtsbaserede uden forskningsbaseret viden. Hun vurderer, at tiltagene vil have den modsatte effekt.

– Jeg er meget bekymret for, at familierne bliver skubbet ud i afhængighed af de kriminelle bander, siger hun.

Derudover har tidligere undersøgelser vist, at hårdere straffe har tvivlsom effekt. Et studie fra Aalborg Universitet har undersøgt effekterne af sanktioner på 14-åriges kriminalitet, efter at den danske regering sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Undersøgelsen dokumenterede, at der ikke var en generalpræventiv effekt ved hårdere straf til en yngre aldersgruppe. 

De 14-årige, hvis sag blev behandlet i retssystemet, var tværtimod mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet end de jævnaldrende, hvis sag blev behandlet af de sociale myndigheder. 

København er gået en anden vej

København har siden 1990’erne haft stor succes med sit kriminalpræventive tiltag Gadepulsen. Line Lerche Mørck har sammen med kollegaer fulgt Gadepulsens Projekt Aktive Drenge i det for nylig afsluttede projekt Brobygning og fællesskabende praksis. I bogen Fællesskabende praksisser fra 2023 dokumenterer forskerne, hvorfor det er et eksempel på et tiltag i Danmark, der fungerer rigtig godt.

Gadepulsen er et værested, som forsøger at forebygge kriminalitet hos de helt unge drenge. Det fokuserer dog ikke specifikt på slægtsrelationer, men det er samme aldersgruppe, som Aarhus blandt andet også forsøger at ramme med sine nye initiativer.

De yngste i Projekt Aktive Drenge var syv-ni år, da de startede, og er der typisk, til de er 15-16 år, hvor det bliver en lidt løsere tilknytning til værestedet. 

Familierne bliver også en del af Projekt Aktive Drenge, hvor fx mødrene får hjælp til at håndtere drengene. Generelt får de hjælp til forskellige forhindringer i dagligdagen for at kunne støtte deres børn på en god måde. Det kan være alt fra, hvor tidligt drengene skal komme hjem, til hvordan man kommer ind på Aula. 

– Nogle af de drenge, som projektet fulgte, kom fra muslimske friskoler, hvor de ikke lærte nok. Det var forældrene jo også bekymrede over. Der gik Gadepulsens medarbejdere ind og fik børnene ind på andre skoler og tog ud til skolerne, hvis der opstod store konflikter, fortæller Line Lerche Mørck.

Gadepulsen sætter også ind overfor uroligheder på gadeplan. Det skete fx, da Rasmus Paludan begyndte på sine demonstrationer rundt om--kring i København. Her arbejdede medarbejderne på at holde drengene væk fra gaden, bl.a. arrangerede de forskellige ture på de dage, så drengene kunne holde sig væk fra demonstrationerne. 

Selvom Line Lerche Mørck ikke mener, at slægtsbaseret kriminalitet er et problem i Danmark, fortæller hun, at hvis én i ens omgangskreds er kriminel, er der større sandsynlighed for, at man også selv ender i kriminalitet. 

– Fra både national og international forskning ved vi, at hvis du har tæt adgang til nogen, der begår kriminalitet, så er der større sandsynlighed for, at du selv bliver kriminel. Det er klart, at det også er tilfældet, hvis det er familiemedlemmer, fortæller hun.

– Men fx på Nørrebro møder vi mange storebrødre, som absolut ikke ønsker, at deres lillebrødre skal gå samme vej mod kriminaliteten.

Det er ikke en akademisk øvelse

Anders Winnerskjold kender ikke til det specifikke initiativ i København, men han lægger vægt på, at der er tale om en helt anden gruppe. Det er ikke ‘bare’ borgere, der er kommet til at træde forkert.

–Borgerne her er mere eller mindre født ind i kriminalitet, som vokser på tværs af alle mulige familieskel. Det er en særlig gruppe, som kræver noget helt andet end hidtil, siger han.

Han påpeger, at det selvfølgelig ikke er en stor gruppe, men alligevel er det en gruppe borgere, hvor tidligere indsatser slet ikke har hjulpet. 

– Kriminaliteten er omfangsrig i de her familier, og det fylder relativt meget. Jeg kan ikke komme ind på et konkret tal, men virkeligheden er, at de fylder for meget.

Anders Winnerskjold ærgrer sig derfor over fokuset på konsekvenserne i de nye initiativer.

– Jeg synes, at der er en relativt lige vægtning mellem forebyggende tiltag og sanktioner, hvis borgeren ikke vælger at forsøge at forlade kriminalitet. Det er ikke en akademisk øvelse, men et forsøg på at gøre noget ved et problem, som vi ikke har formået at løse, siger han. 

Ifølge Anders Winnerskjold målrettes indsatsen mod en helt unik gruppe, som kræver nytænkning. Initiativerne i Aarhus er de første, der direkte skal bekæmpe slægtsbaseret kriminalitet. 

Inspiration fra udlandet

Slægtsbaseret kriminalitet er et kendt problem i lande som Sverige og Tyskland, og Europol har desuden oprettet en arbejdsgruppe, der skal afdække slægtsbaseret kriminalitet i EU.  

Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har bl.a, besøgt Tyskland, Holland og Sverige flere gange de sidste par år for at hente inspiration. Det viser dokumenter bag initiativet, som kommunen.dk har fået aktindsigt i. 

– Andre lande har været længere fremme, end vi har været i Danmark. Derfor har vi forsøgt at se på, hvordan vi kan bruge det i en dansk kontekst, siger Anders Winnerskjold.

Det er dog ikke kun i udlandet, Aarhus har søgt inspiration. Mails mellem Østjyllands Politi og Københavns Politi viser, at Østjyllands Politi direkte vil kopiere den måde, politiet og kommunen deler viden med hinanden på i København.

I Aarhus vil den kommunale indsats komme til at ligge dør om dør med lokalpolitiet i Aarhus Vest og Familiecentret i Gellerup, men det mener Line Lerche Mørck ikke er en god ide.

– Jeg frygter, at det ender med, at familierne ikke føler sig trygge, hvis de ved, at familiecentret deler information med politiet. Et godt samarbejde med borgeren er vigtigt, så der opbygges tillid, og det her er virkelig noget, der kan knække den tillid, mener hun.

– Tillid får man ved at sige, at selvom du har taget fra kassen der eller har haft nogle episoder her, så stoler vi på, at du faktisk kan noget. Vi vil gerne have dig med til at bygge noget op. Man skal ikke bare blive set som en potentiel kriminel. 

Men ifølge Anders Winnerskjold er det tættere samarbejde med politiet en afgørende del af de nye initiativer.

– Vi ser desværre børn, som starter i en kriminel løbebane meget, meget tidligt, og det vil vi gerne gøre noget ved. Det er her, et tættere samarbejde med politiet er afgørende. Vi tror, at vi nu kan komme endnu tidligere ind i familierne og lave en mere helhedsorienteret indsats omkring både børn og familie, siger han.

Anders Winnerskjold gør det da også klart, at kommunen er klar til at skrue bissen på overfor de familier, som ikke ønsker hjælp til at komme ud af de kriminelle miljøer.

– Vi er klar til at lægge et pres på familierne med sanktionerne. Det skal være let at forlade kriminalitet, let at forflytte hele sin familie, men vælger man ikke at tage imod den hjælp, så har det også hårde konsekvenser. Det skal i hvert fald ikke være sjovt at blive i en kriminel tilværelse.