Det er godt udtryk og måske et bonmot at lancere ved middagsselskabet, i kantinen eller på kollegiegangen: 

Grøn dannelse.

Brug det gerne før kollegaen eller den alvidende bordherre, for vi kommer alle til at forholde os til betydningen. At indarbejde den grønne omstilling og klimahensyn i vores moral, dagligdag og adfærd, så vi kan acceptere og støtte de forandringer og hensyn, klimamålene kræver.

Nøglen til udbredelsen ligger hos kommunerne,  som har taget ledelsesopgaven på sig med succes, mener Laila Kildesgaard.

Med erfaring som kommunaldirektør på Bornholm og direktør i KL arbejder hun i dag som selvstændig konsulent og rådgiver for bl.a. kommunerne i klimaspørgsmål. Og Laila Kildesgaard ser den grønne dannelse som et af de vigtigste fundamenter i klimaindsatsen,og fremhæver kommunerne som den centrale ledelsesfunktion for borgerinddragelse. 

Laila Kildesgaard er ikke i tvivl om, at kommunernes samlede indsats for den grønne omstilling bliver altafgørende for udfaldet, og hun ser diversiteten i indsatsen som en afgørende faktor.

- Det skønne ved det kommunale Danmark er, at hver kommune kan gribe opgaven an på sin egen måde. Kommunernes planer er meget forskellige. I Lemvig og Odder handler det om samarbejde med landbruget. I København om energieffektiviseringer og nu også biodiversitet. 

- Der har været sat fælles mål, og kommunerne har helt frivilligt tilsluttet sig, og så finder de hver deres vej til at indløse målene på. Det er jo fantastisk, og jeg tror, vi er det eneste land i verden, hvor man gør det på den måde, siger hun. 

Konkurrence godt, diversitet endnu bedre

At kommunerne samtidig dyster om at være “mest førende” klimakommuner, ser Laila Kildesgaard ikke noget problem i. Tværtimod.

- Konkurrenceelementet består i at være bedst til klimabudgetter,  klimaregnskaber og klimarigtige indkøb. En rigtig god konkurrence, så kan man inspirere hinanden på tværs. Fordi ingen holder det hemmeligt, når de finder ud af noget, der virker. Det er godt, fremhæver hun.

Samtidig påpeger hun, at det er umuligt at sætte klimapolitik på en fælles formel, men understreger i stedet vigtigheden af, at kommunerne får lov at agere ud fra forskellige udgangspunkter.  Det ultimative mål – at reducere nettoudledningen af skadelige stoffer til nul – kommer ikke til at ske på samme tid. 

- Det skal være en konkurrence om at flytte sig sammen med sine egne borgere, virksomheder og landbrug der, hvor man geografisk hører til. Det kan aldrig blive helt ens. Vi udleder mere CO2 per indbygger på Bornholm, hvor jeg bor, end man gør i København. Man kan ikke konkurrere om at være dem, der hurtigst kommer til nul. Det vil ikke være rimeligt, mener hun.

Fælles på tværs af kommunerne er dog den centrale rolle, ledelse spiller lokalt. For både stat og kommunerne er der dog fortsat store ledelsesudfordringer at håndtere. 

Forudsætningen for at nå ud til den brede befolkning med grøn dannelse er effektiv borgerinddragelse.

Det halter dog fortsat med god borgerinddragelse på nationalt niveau, når nye initiativer skal udmøntes og forklares til menigmand, mener Laila Kildesgaard. 

- Den tidligere regering lavede et borgerting, som klimaministeren stod for. Det kom der ikke meget ud af udover nogle forslag, som aldrig blev virkeliggjort. Derfor er min konklusion, at det er kommunerne, som skal få grøn dannelse og borgerinddragelse til at fungere, siger hun.

Den ledelsesmæssige opgave er til at tage og føle på. Mange kommuner slås med vrede naboer til vindmøller, men Laila Kildesgaard ser mange gode initiativer på lokalt plan.

- Mange steder har man lavet ungeklimaråd, borgersamlinger og borgerting. Ikke nødvendigvis for at nogen skal belære andre, men der er sat gang i en fælles samtale rigtig mange steder, siger hun.

Den er særlig vigtig i forhold til at skabe dialog på tværs af generationerne.

- De unge føler sig misbrugt som castet til at redde verden, siger Laila Kildesgaard og tilføjer: 

-  Det er også lidt tarveligt at sætte dem til at rydde op efter alle andre. Så os, der har været med i flere årtier, må tage ansvaret, hvis vi skal have en fælles dannelse, siger Laila Kildesgaard.

Visionær opgave i design

Laila Kildesgaard har mange års erfaring med ledelse i det kommunale. I dag handler hendes primære rådgivningsopgave omimplementering af ny lovgivning. .

Lige nu fylder lovgivning, der skal implementeres på affaldsområdet og rammere for fremtidige energilandskaber. 

- Arealanvendelse bliver den allerstørste visionære opgave, og den er meget konkret i kommunerne: Hvor lægger vi biogasanlæggene, hvordan skal de ligge i forhold til Power 2X, hvor skal vindmøllerne stå, og hvor skal solcellerne stå?, siger hun og tilføjer:

- Hvordan får vi formuleret, at det ikke bare er et spørgsmål om at stille energianlæg op, men også handler om at få noget tilbage? Det samme gælder, når vi tager lavbundsjorde ud, når vi lukker olieraffinaderier, når vi skal løsne op for de befæstede arealer, skal der gives noget tilbage til lokalsamfundet. 

Af samme grund er Laila Kildesgaard i gang med at uddanne sig til landskabsarkitekt, for netop design af klimalandskabene ser hun som en af hendes hovedopgaver de kommende år.

- Der er rigtig lang vej endnu til, at folk kan se, hvad de får ud af den grønne omstilling.  Hvordan kan vi få noget smukt og noget godt ud af det, som borgerne kan trives i? Så der ikke bliver store forskelle på liveability i Ringkøbing- Skjern og Lemvig i forhold til Frederiksberg eller Aarhus, fortæller hun.

I samme forbindelse er hun optaget af at finde modeller, som kompenserer lokalbefolkningen, som skal huse de store projekter. 

Laila Kildesgaard vil gerne give noget tilbage – for eksempel  i form af billigere energi lokalt - til alle som bliver berørt af klimatiltag. Det kræver reformer, men det må der også til, så naboer til biogas og energianlæg kan kompenseres på lige fod med naboer til vindmøller og solceller.  

- Vi kan se i alle analyserne, at de fleste mennesker i Danmark gerne have vindmøller og solceller i deres baghave. Men der er brug for at kunne tilbyde kompensation, og jeg tror faktisk, at penge betyder noget i den her sammenhæng. Og det har man ikke været gode nok til at tænke ind indtil nu, understreger hun.

Kom igang!

Her og  nu vurderer Laila Kildesgaard, at kommunernes  vigtigste opgave er at komme videre med det konkrete klimaarbejde. 

- Det er godt, at stort set alle har sat sig mål og har talt med borgerne og virksomhederne. Det vigtige er nu at få implementeret nogle af alle de planer, og få skaffet sig de rigtige værktøjer til det, siger hun.

Det behøver ikke være raketvidenskab at håndtere klimaindsatsen i kommunerne, tilføjer hun.

- Det er ikke nødvendigvis noget stor, åndelig ledelse, der skal til nu, det er handling.