Hvad kan en klasselærer eller skoleleder gøre for en halvstor pige, der åbenlyst bliver irettesat, kontrolleret og begrænset af en fætter eller bror i skoletiden?

Hvordan undgår man at gøre ondt værre ved mistanke om tvangsægteskab eller ufrivillige udlandsophold?

Og hvordan støtter man bedst et menneske, der slås for at få lov at arbejde eller uddanne sig?

Den slags dilemmaer og paradokser er hverdag for syv sikkerhedskonsulenter, der nu i halvandet år har rådgivet kommuner, fagpersoner og borgere i sager om æresrelaterede overgreb, konflikter og social kontrol.

Det kan ramme alle, men især unge kvinder og homoseksuelle i indvandrermiljøer med stærke patriarkalske og kollektivistiske normer er udsatte. Da det kan være vanskeligt for den enkelte kommune eller sagsbehandler at opbygge erfaringer og specialviden om at vurdere en risiko og opretholde den nødvendige sikkerhed, blev sikkerhedskonsulenterne sidste forår ansat som led i den nationale handlingsplan til 'forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol'.

De syv har haft travlt fra dag et, og fremover får de endnu mere travlt, for nu kommer de også til at stå for en hotline og fokuseret indsats mod ufrivillige udlandsophold.

‘Partriark’ måler risikoen
- Det første vi gør, når nogen ringer til os, er som regel at vurdere risikoen. De fleste ringer med en mistanke om, at noget er eller kan gå galt. Og her er det vores primære opgave at skabe et overblik over risikobilledet for det mulige offer, forklarer sikkerhedskonsulent Jesper Andersen.

Han har en baggrund som politimand, en bachelor i arabisk og er kandidat i international sikkerhed. Og så har han boet tre år i Mellemøsten. I dag er han ankermand for de syddanske og sjællandske sikkerhedskonsulenter.

Jesper Andersen og kollegerne bruger tjeklisten ‘Patriark’, som er udviklet af den svenske professor i kriminologi Henrik Belfrage i samarbejde med de canadiske professorer i psykolog P. Randall Kropp og Stephen D. Hart. 

Kort fortalt består listen af tre led:

• En tidslinje, der skal skabe overblik over sagens karakter, hvad der er sket hvornår, og om der er udsigt til en eskalering af konflikten.
• En personanalyse. Hvem og hvor mange gerningspersoner er involveret, og hvilke motiver har de?
• Et overblik over offerets ressourcer. Sårbare punkter, styrker og netværk, altså hvilke personer der er i stand til at hjælpe med hvad hvornår.

333 sager
- Det er et rigtig godt værktøj, som selvfølgelig har sine begrænsninger, for virkeligheden passer ikke altid ind i et skema. Men vi har udviklet nogle standardprocedurer, og allerede ved første opringning kan vi som regel skabe et overblik og vurdere, hvor der eventuelt bør sættes ind hvornår, siger Jesper Andersen.

Han har sammen med to andre sikkerhedskonsulenter kontor på et krisecenter i Odense. Resten af korpset sidder i Aarhus, Aalborg og København, hvor de samarbejder tæt med kommunale fagpersoner og tager imod opkald fra hele regionen.

333 henvendelser er det foreløbig blevet til fra april 2018 til august 2019.

Nogle sager kan sikkerhedskonsulenterne ret hurtigt overlade til de relevante fagpersoner igen. Andre sager kræver rådgivning ad flere omgange. At beskytte en person imod sin egen familie er langt fra nogen let opgave. 

- I mange indvandrermiljøer har man en kollektivistisk tankegang. Man er først og fremmest del af en familie, og alle har et ansvar for, at familiens ære ikke krænkes. Det er ikke i sig selv et problem, men når fællesskabet er så vigtigt og domineret af stærke patriarkalske holdninger, kan der opstå et gruppepres, der kan ende med udstødelse, vold, tvang og en række andre sociale og sikkerhedsmæssige problemer, siger Jesper Andersen. 

- Vores individualistiske tankegang i Vesten er jo heller ikke altid sund for os selv og vores fællesskab, selv om den bygger på gode idealer om individets rettigheder og barnets tarv. Men rigtig svært bliver det, hvis man er klemt i det kultursammenstød mellem individualisme, kollektivisme og idealer, der peger i forskellige retninger. Der er meget på spil, og derfor kan nogle konflikter ret hurtigt optrappes, siger han.

Ikke kun skurke og ofre
Over 40 procent af kvinderne i danske krisecentre er af anden etnisk herkomst. I de mest ekstreme og omfattende sager kan en person være så truet, at det bliver nødvendigt at slette alle spor og holde offeret skjult gennem længere tid. Voldsomt og ulykkeligt for alle parter, men også her står sikkerhedskonsulenterne klar med gode råd.

- Det er svært at holde nogen skjult i et lille land som Danmark, og prisen er høj for den person, det drejer sig om. Især hvis der er børn involveret, siger Jesper Andersen.

-  Risikoen må hverken vurderes for højt, for lavt, for smalt eller bredt. Alle familiekonflikter og al indgriben i familiekonflikter skaber jo kædereaktioner af konsekvenser for alle. Og der har vi nok desværre stadig lidt en tendens til at udpege en ‘voldsudøver’ og et ‘offer’, som skal henholdsvis pacificeres og hjælpes.

- Men konflikter i nære relationer er meget mere komplekse. Alle involverede har brug for hjælp til at bryde de her uheldige mønstre, og den hjælp vil vi gerne være bedre til at give, siger Jesper Andersen, der har store forventninger til de udviklingsprojekter, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sat i gang for at finde frem til måder at hjælpe hele familier ud af æresrelaterede konflikter.

- En tilpasset sikkerhedsindsats kan for eksempel bestå i, at kvinden ringer til et bestemt nummer hver dag på samme tid. Som en sikkerhed for, at hun er ok. Der kan være personer, hun ikke kan opsøge, og steder, hun ikke kan tage hen. En del af sikkerhedsindsatsen kan også bestå i at aftale med kvinden, hvad hun kan fortælle andre om sin fortid og baggrund, forklarer Jesper Andersen.

Redskaber på tværs
I nogle sager er det faktisk lykkedes Jesper Andersen at konfliktmægle og tale sig stille og roligt til rette med en udøver af æresrelaterede overgreb i familien.

- Det kan være offerets søster, der har startet en konflikt, fordi hun er bange for selv at blive offer. Mødre kan være meget strenge, fordi de har ansvaret for børnenes opdragelse, og jeg har snakket med fædre, der overhovedet ikke har lyst til at kontrollere deres børn, men gør det alligevel, fordi det forventes af dem, siger Jesper Andersen.

Familiemedlemmer i udlandet, naboer eller andre i netværket kan mere eller mindre direkte sætte dagsordenen for familien.

Hvad der som udgangspunkt er et stærkt kulturelt sammenhold, kan i nogle indvandrermiljøer blive så præget af utryghed, sladder og usunde konkurrencer om at være de frommeste muslimer, at det mest af alt minder om mobning, skriver underviser, konsulent og indehaver af integrationsinfo.dk Henrik Kokborg i et debatindlæg. Kendte trivsels-redskaber mod mobning bør derfor efter hans mening bruges til at forebygge og bekæmpe negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. 

En fin pointe, synes Jesper Andersen:

- Vi kan bruge mange af de metoder, vi allerede har udviklet, til at afhjælpe og forhindre æresrelaterede konflikter. For eksempel ser vi en del stalking i de her sager, og det fænomen har vi jo allerede effektive redskaber imod. Vores erfaringer med præcise risikovurderinger og tryghedsskabende indsatser kan også bruges til at hjælpe etnisk danske par og familier i krise, siger han.

Fællesskaber under pres
Jesper Andersen kan ikke fortælle konkret om de konflikter, han har rådgivet om, men i fagbogen ‘Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt arbejde’, der udkom på Akademisk Forlag tidligere på året, fortæller en ung kvinde om angsten for sladder, og hvordan angreb let bliver det bedste forsvar, hvis nogen så meget som antyder, at en søster, mor eller faster kunne finde på at have sex udenfor ægteskab:

‘Man tænker: Nu skal jeg være hurtigere end hende og snakke om hendes børn i stedet for, at hun snakker om mine. Altså, spørg alle piger … etniske piger … de er allesammen bange for, at nogen siger noget om dem. Eller at familien hører noget. Det er det problem, de lever med (…) vi lever i vores lille Tyrkiet.’

Om rygterne er sande eller ej, betyder reelt ingenting. Bogen beskriver også, hvordan en kvinde kommer under pres for at opsige sit rengøringsjob, fordi en nabo tilsyneladende uskyldigt lader en bemærkning falde om, at ‘Hun arbejder om natten’.

Mere skal der ikke til, for den bemærkning kan med ond vilje forstås, som om kvinden er prostitueret. Familien kan ikke argumentere imod rygtet uden at antyde, at der måske er noget om snakken. Så de forholder sig tavse. Håber, bemærkningen snart bliver glemt. At en anden sladderhistorie overtager dagsordenen.

Det er altså ikke kultur, men nogle særlige, problematiske subkulturer, der på den måde forvandler omsorg til overgreb, understreger Jesper Andersen:

- Vold, sladder, tvang og trusler hører altså hverken til i irakisk, somalisk eller afghansk familiekultur, men er altid symptomer på mistrivsel i familien. Æresrelaterede konflikter, der går rigtig galt, ser vi oftest i dysfunktionelle familier, præget af kriminalitet, sociale problemer, psykiske problemer, misbrug og traumer. Det er en selvstændig subkultur, der er opstået i indvandrermiljøer her i Vesten, siger han.