Det var i maj måned sidste år, at byrådsmedlemmet Pia Karlsen (V) fra Skagen fik flere henvendelser om, at tingene bestemt ikke var, som de burde, på de lokale plejecentre i området.

Hun havde selv sammen med resten af byrådet i Frederikshavn Kommune fået vedtaget at ændre en stor del af kommunens ældrecentre til såkaldte leve-bo-miljøer, der i højere grad lægger op til, at de ældre kan leve deres eget liv. Men noget tydede altså på, at det ikke var så god en idé som først antaget.

- Jeg får en række henvendelser om, hvor katastrofale forholdene er, og hvordan det foregår på ældrecentrene. De beder mig komme ud og se forholdene, så jeg forstår, hvad det handler om, fortæller Pia Karlsen, som derfor tog kontakt til sin byrådskollega Helle Madsen, der sad i socialudvalget.

Sammen tog de ud og fik syn for sagn, men uden at orientere den lokale udvalgsformand og borgmester. Pressen skrev om sagen, og så vakte optrinnet furore, da et kommunalvalg snart stod for døren. Var det en reel bekymring eller ren og skær valgkamp, der var årsagen til besøgene?

- Da jeg i april og maj måned får de her henvendelser, tænker jeg altså overhovedet ikke på valgkamp endnu. Og jeg kunne ikke have fået det at vide tidligere, for det var først sat i værk i foråret inden valget. Jeg skal da ikke sige til borgerne: Hør her, det er valgår i år, så jeg kan desværre ikke komme og se på det, forklarer Pia Karlsen, der sammen med Helle Madsen modtog en røffel fra deres borgmester og partikollega Lars Møller for at have brudt sig mod kommunens regler.

Politikere bestemmer

24 ud af 65 kommuner svarer i en rundspørge foretaget af Kommunen, at det er op til enten en politisk valgt borgmester, rådmand eller udvalgsformand at bestemme, om politikere må tage på besøg i en lokal institution. Samtidig ruster flere kommuner sig til folketingsvalget, hvor forespørgslerne gerne vælter ind.

- Besøg er noget, partierne i stigende grad er begyndt at bruge, fordi det giver mulighed for gode billeder og giver en konkret historie. Det er jo lidt svarende til en case-person indenfor journalistikken, så det bliver brugt mere, og jeg tænker, at det vil blive endnu mere udbredt i fremtiden, siger Christian Elmelund-Præstekær, der er lektor ved Institut for Statskundskab på SDU.

Ældreordfører Astrid Krag (S) rejste i sommer en debat om, hvorvidt det var i orden, at borgmester Pernille Beckmann (V) i Greve skulle godkende hendes besøg på de lokale plejehjem. Hun blev spurgt på et bydelsmøde, om hun ikke ville komme ud og se, de ansatte forhold på en konkret institution, men måtte så først igennem en længerevarende sagsbehandling, før det kunne lade sig gøre.
[intense_content_section size="partial" background_type="image" image="26305" imagesize="medium" margin_top="25" margin_bottom="25" border="5px solid #d0e1e7"][intense_promo_box size="small" color="#f8694d" background_color="#ffffff" background_opacity="80"]Her skal politikerne spørge om lov[/intense_promo_box]
[/intense_content_section]

- Jeg ender med at komme derud, men først fem måneder senere. Og det er rigtig ærgerligt, for det var på baggrund af en konkret diskussion, vi havde til bydelsmødet, at jeg gerne ville derud. Jeg kan ikke se, hvad nogen har vundet ved, at det så først kan blive fem måneder senere, siger Astrid Krag, som også bruger institutionsbesøgene til alt muligt andet end valgkamp.

- Indenfor de sidste par uger har jeg været så forskellige steder som Møn og Vejle og set, hvad de har brugt ældremilliarden til, og i det hele taget fået indtryk af, hvad de største udfordringer i ældreplejen går ud på, fortæller hun.

Propagandabesøg

Flere politikere og organisationer ser det ligesom Astrid Krag som et demokratisk problem, hvis der kan ligge politiske motiver bag, hvem der må se virkeligheden. Men det er en svær afvejning, mener Christian Elmelund-Præstekær.

- Der er jo altid et trade-off mellem det, at politikerne selvfølgelig skal have mulighed for at se, hvordan den politik, de fører, bliver udfoldet i virkeligheden, og så det, at institutionerne skal have ro og fred. Der er jo trods alt tale om folks private hjem i nogle tilfælde, fortæller han.

I Høje-Taastrup har kommunalbestyrelsen lige fået rundsendt kommunens retningslinjer, hvor både den lokale leder, centerchef og direktør samt borgmester Michael Ziegler (K) skal orienteres før et politikerbesøg på en institution. Det er dog i sidste ende den enkelte leders afgørelse, om besøget kan gennemføres, noget, der blev sat på prøve sidste år, da formanden for institutions- og skoleudvalget, Kurt Scheelsbeck (K), besøgte Fløng Skole midt i de højspændte forhandlinger om folkeskolen.

- Det var tæt på valgkampen, og nogle af de ældre elever på skolen var gået i strejke, fordi de var frustrerede over forhandlingerne om folkeskolereformen. De var især modstandere af heldagsskolen, fordi de var glade for deres fritidsaktiviteter, fortæller han.

Derfor spurgte Kurt Scheelsbeck kommunens centerchef om lov, før han tog ud på skolen og talte med de unge. På vejen stoppede han også op ved skolelederens kontor, men han var ikke til stede.

- Jeg ville høre, hvad elevernes synspunkter var. Jeg var politisk interesseret i deres opfattelse af den kommende skolereform, og hvorfor de var gået så langt som til at lade være med at gå til undervisning, fortæller han.

Politisk stunt

Kurt Scheelsbecks besøg vakte kritik i kommunalbestyrelsen, for han havde ikke bare været ude at vise fanen. Han havde også inviteret de unge ind på Christiansborg for at snakke med De Konservatives uddannelsesordfører.

- Skoleledelsen vidste ikke, at han var der, og så går han bare ud og tager kontakt til eleverne. Det har jeg aldrig hørt om før, og jeg synes, det var langt ude, siger Thomas Bak (S), der anser besøget for at være et politisk stunt.

- Hvis det så bare var sådan, at eleverne selv havde inviteret ham, så havde det været en helt anden snak, uddyber han.

Borgmester Michael Ziegler valgte ikke at gøre noget ud af sagen, da der dengang ikke var konkrete regler på området, og Kurt Scheelsbeck sådan set havde været i kontakt med centerchefen forinden. Hovedpersonen selv er uforstående overfor kritikken.

- Det er klart, at man ikke bare kan rende rundt og besøge institutioner uden at have stemt det af forinden. Men jeg havde jo både meldt det til centerchefen og meldt min ankomst på skoleledelsens kontor, siger Kurt Scheelsbeck.

Mediestunts, nej tak

I Mariagerfjord Kommune har økonomiudvalget for nylig aftalt, at de ikke ønsker nogen form for politikerbesøg på deres institutioner, medmindre borgmester Mogens Jespersen (V) kan se en god idé i det.

- Vi tog en diskussion om, hvorvidt vi skulle åbne op for besøg eller ej. Og der blev vi enige om, at det skulle vi ikke, fortæller borgmesteren.

Beslutningen blev truffet på trods af, at to af udvalgets medlemmer selv stiller op til det kommende folketingsvalg. Og ifølge Mogens Jespersen gælder det både for folketings- og kommunalpolitikerne i området.

- Vi render jo ikke sådan rundt. Vi har den aftale her, at hvis der er nogle af byrådsmedlemmerne, der ønsker at besøge en institution, så skal jeg vide det i forvejen og have en idé om formålet. Det er der ikke nogen, der har ønsket. Det er kun op til et valg eller i forbindelse med en udvalgstur, at det her overhovedet bliver aktuelt, forklarer han.

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, kalder fænomenet ejendommeligt.

- Borgmestrene bør have tillid til, at ledelse og medarbejdere sagtens kan finde ud af, om de vil have besøg af en politiker eller ej og hvor mange gange. Det er dem, der kender institutionen og borgerne, så det bør ligge hos dem, siger hun.

Omvendt er hun ikke tilhænger af politikeres iscenesatte mediestunts, som efter hendes mening handler mere om persondyrkelse end politik.

- Anders Fogh Rasmussen var jo i TV-Avisen ude og lege med Lego med nogle børnehavebørn – og helt ærligt! Det gør han nok kun hvert fjerde år. Det samme vil vi sikkert se med Helle Thorning-Schmidt om et øjeblik, og det synes jeg institutionerne bør sige nej til. Det tror jeg også ledelsen er i stand til at gennemskue, siger Karen Stæhr.

En pyntet virkelighed

I Pia Karlsens tilfælde fra Frederikshavn kom der en evalueringsrapport et par måneder efter hendes plejehjemsbesøg, som slet ikke pegede på de problemer, hun selv havde set. Derfor er hun den dag i dag glad for, at hun tog på besøg i virkeligheden dengang.

- Efter valget har jeg igen været ude sammen med den nye udvalgsformand og set på flere steder, og vi var helt enige om, at det ikke fungerede optimalt, så det måtte vi kigge på. Og nu har vi lavet om på nogle ting, forklarer hun.

Karen Stæhr er ikke tilhænger af, at politikerne ligesom i Frederikshavn kommer på uanmeldt besøg. Omvendt mener hun langtfra, at man får et fuldstændig sandt indblik i virkeligheden, når man melder det i forvejen. Selv har hun for eksempel oplevet, hvordan der blev pyntet på en køretur med nogle social- og sundhedshjælpere i en kommune.

- Det var helt tydeligt, at kørelisten, som måske normalt indeholdt 15-20 borgerbesøg, pludselig var blevet ændret til kun at indeholde syv på en dag. Så stor en idiot er jeg heller ikke, at jeg ikke kunne se, at der var lavet om på det, siger hun.

Lokal beslutning

I Mariagerfjord rykker de forskellige virkelighedsopfattelser ikke meget ved det faktum, at politikerbesøg generelt er uvelkomne.

- Jeg kan godt forstå ideen, men jeg kan ikke se det fungere anderledes. Ellers ville vi jo have flere hundrede steder, hvor folk lige kunne have lyst til at komme og tage et kig. Det kan hurtigt komme til at dreje sig om andet end bare et kig, så jeg synes, det er en dårlig idé, siger han.

Og Christian Elmelund-Præstekær har ligesom politikerne svært ved at finde gode løsninger på dilemmaet.

- Man kunne måske forestille sig, at Christiansborgpolitikerne lavede et kodeks for, hvordan de selv vil håndtere det at komme ud. Men det kan jo selvfølgelig stadig støde på komplikationer, hvis det ikke harmonerer med de aftaler, man laver lokalt, siger han.

Så indtil videre er det fortsat en lokalpolitisk afvejning, om Astrid Krag og kompagni kan komme ud i virkeligheden og trykke varme hænder.