Det blev et klima-valg, sidst danskerne gik til valg. Og det er ikke bare i Folketinget, klimaet fylder. Næsten fire ud af fem danskere mener, at kommunerne  “i nogen” eller “i høj grad” har et stort ansvar for at bidrage til håndtere klimaudfordringen. Det viser Klimabarometeret 2020 fra den grønne tænketank Concito. 

Det er dog ikke alle, der mener, at kommunerne lever op til deres klimaansvar. 42 pct. svarer, at kommunerne i ‘høj’ eller ‘nogen grad’ lever op til deres ansvar, mens 37 pct., mener, at kommunerne i ‘mindre grad’ eller slet ikke lever op til deres klimaansvar. 

Dermed halter kommunerne markant efter staten, hvor det kun er. Kun 28 pct mener ikke, at staten lever op til sit ansvar. 

Borgerne ser desuden gerne, at kommunerne bruge flere penge på klimatilpasningstiltag. 57 pct. af borgerne mener, at kommunerne bør prioritere investeringer i klimatilpasningstiltag, selvom det vil reducere udgifterne til andre områder. Kun 23 pct. er imod. 

Blandt de konservative-vælgere er det hele 75 pct., der er positivt stemt for at investere i klimatilpasningstiltag, mens SF’er, Socialdemokratiske vælgere følger. Nye Borgerlige og DF-vælgere er største  modstandere af at prioritere klimatilpasningstiltag. 

Regeringen præsenterede for nyligt en ny, grøn indkøbsstrategi for det offentlige. Strategien “Grønne indkøb for en grøn fremtid” har angivet retningen, som lægger op til et tæt samarbejde mellem kommunerne, regioner og stat om fremtidens indkøb. 

- Det er rigtig positivt, at regeringen med den nye strategi for alvor sætter en fælles retning for grønne indkøb i den offentlige sektor. Det er helt afgørende med fælles grønne løsninger, så vores forbrug både understøtter borgerne, samfundet, miljøet og klimaet, sagde KL’s formand Jacob Bundsgaard i forbindelse med præsentationen. 

Hvert år køber det offentlige ind for 380 mia. kr., heraf står kommunerne for indkøb på godt 100 mia. kr. Klimaaftrykket fra offentlige indkøb for 2019 er opgjort til 12 mio. ton CO2-ækvivalent. Det er dog ikke præciseret, hvor meget CO2-udledning, der spares med den nye indkøbsstrategi, hvilket møder kritik: 

- Vi havde gerne set en strategi med mere håndfaste og ambitiøse målsætninger. F.eks. sættes der ikke et konkret mål for, hvor meget CO2-belastningen forbundet med offentlige indkøb bør reduceres inden 2030, ligesom der ikke stilles mål op for, hvor stor en andel af indkøbene der skal leve op til grønne krav, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen regner med først at fastlægge et reduktionsmål i slutningen af 2021. 

Overskrifterne om den nye indkøbsstrategi drejede sig dog primært om de to kødfrie dage, som regeringen ville introducere i de statslige kantiner. Initiativet, der dog ikke vile gælde i kommunerne, vakte et så stort postyr, at regeringen trak i land efter bare fire dage. Nu er det op til den enkelte kantine selv at bestemme over kødgryderne. 

Det er da heller ikke et populært forslag blandt danskerne, viser klimabarometeret. 64 pct. af danskerne mener, at det er “mindre vigtigt” eller “slet ikke vigtigt”, at kommunerne forsøger at nedbringe CO2-udledningen ved at introducere mere plantebaseret mad på plejehjem, skoler og dagsinstitutioner. Der er særligt i Region Midtjylland og Nordjylland at modstanden er stor, og hvor der kun er 26-27 pct. opbakning. 

I stedet mener et lille flertal af danskerne, at kommunerne i stedet skal gå i dialog med borgerne om deres privatforbrug, indføre IT-løsninger eller oplysningskampagner, der giver grønne råd, samt at bygge flere cykelstier på bekostning af veje.