Man er sjældent i tvivl om, hvorvidt man har krydset kommunegrænsen fra København til Frederiksberg. Pludselig ligger der mindre skrald på fortovet, og graffitien forsvinder stort set fra husmurene.

Den lille kommunes slogan er Hovedstadens grønne hjerte, og her bor 105.000 indbyggere tæt pakket på 8,7 kvadratkilometer. Kvadratmeterprisen på boliger er omkring 55.000 kr., hvilket er landets næstdyreste, men det gør måske ikke så meget. For kommunens borgere ligger også i top ti, når det kommer til gennemsnitsindkomst.

På Frederiksberg går det godt. Det har det altid gjort, og det bliver det nok ved med.

Derfor er det også svært at sidde i opposition til borgmesteren, medgiver Lone Loklindt (R). Hun er tidligere folketingsmedlem og sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, hvor hun er borgmesterkandidat for De Radikale.

- Jeg er glad for at bo på Frederiksberg. Og jeg tror, de fleste frederiksbergere er tilfredse med den måde, kommunen bliver administreret på. Så der er jo ingen brændende platform at stille sig på og sige, at alting er gået af lave. Men der er også ting der trænger til at blive ændret på, siger hun.

Måske bør man takke De Konservative for, at det er gået så godt. Partiet har i hvert fald siddet på magten siden 1909, og borgmester Simon Aggesen er den tiende konservative borgmester i træk.

Den streak synes Lone Loklindt, det er på tide at bryde.

- Magten bør skifte hænder, så alt ikke er støbt i beton. På Frederiksberg er der vaner og måder at gøre tingene på, som sidder fast, fordi vi haft det samme styre i 111 år. Så jeg tror, det er sundt, at man rent demokratisk ryster posen indimellem, siger hun.

Og noget tyder på, at flere deler den holdning. For opbakningen til den konservative højborg ser ud til at smuldre.

En særlig kraft

Ved kommunalvalget i 2017 holdt De Konservative kun fast i magten med det yderste af neglene. Omkring 160 stemmer skilte rød og blå blok.

- Jeg tror, mange blev overraskede over, at valget var så tæt sidste gang. Og ja, hvad gik der galt for, at vi ikke vandt? Måske manglede vi at gå med de sidste 500 pjecer, joker Lone Loklindt.

Frederiksberg er ellers konservativ på sin helt egen måde. Borgerne stemmer hovedsageligt rødt, når der er folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet. Men når det bliver lokalt, sætter næsten 40 pct. krydset ved liste C. Kommunen har endda sin egen politiske retning opkaldt efter sig, som hedder Frederiksberg-konservatisme.

Men i løbet af de seneste år har kommunen fået mange tilflyttere. Det er ofte unge veluddannede, nystartede familier, som er mere tilbøjelige til at stemme ens til folketingsvalg og kommunalvalg.

- Der kommer nye borgere til, og vi får en yngre og yngre befolkning her. Derfor tror jeg, der er brug for, at Frederiksberg bliver modigere og prøver flere ting af, siger Lone Loklindt.

De glemte borgere

Hun er 60 år og blev valgt ind i kommunalbestyrelsen første gang i 2009. Tidligere var hun næstformand for De Radikale, og fra 2011 til 2015 sad hun en periode i Folketinget, men blev ikke genvalgt, og nu er tiden med landspolitik slut.

- Da jeg stillede op som spidskandidat i 2017, besluttede jeg, at kommunalbestyrelsen ikke skulle være et second choice. Så gav jeg afkald på mit folketingskandidatur. Det var en svær beslutning, men efter at jeg tog den, var jeg sikker på, at det var det rigtige at gøre.

De Radikales valgprogram på Frederiksberg er endnu ikke klar, men Lone Loklindt deler gerne nogle af sine egne tanker. For eksempel skal der ruskes op i borgerinddragelsen, da hun mener, Frederiksberg halter efter andre kommuner på det område.

- Det er ikke nemt for borgerne at følge med i, hvad der sker på rådhuset. Vi skal finde nye måder at involvere dem i de politiske beslutninger. Så det lokale demokrati skal opgraderes.

Særligt børn og unge skal med på råd. Og så bør kommunen stoppe med at anlægge så mange parkeringspladser.

- Der er metro og andre transportmidler som elcykler. Frederiksberg har jo de allerbedste forudsætninger for at leve bæredygtigt, fordi vi bor så tæt. Vi har mange ressourcestærke borgere, og vi har også nogle mindre ressourcestærke. Men forbruget er meget højt. Det sætter spor i hele verden, når vi køber ind og spiser kød og bruger meget tøj.

Derfor foreslår hun kødfrie dage i de kommunale kantiner.

Lone Loklindt vil også bekæmpe ulighed.

- Der er en holdning, at man efterhånden skal være godt ved muffen for at bo her.

- Jeg tror ikke, frederiksbergerne ønsker at bo i en rigmandsghetto. Man sætter pris på, at byen er meget divers. Vi ligger her som en smørklat midt i hovedstaden. Derfor har vi også overskud til at være inkluderende og tage vare på dem, der har brug for det.

Ingen bånd der binder

Lone Loklindt foreslår, at man sætter fartgrænsen ned til 40 kilometer i timen overalt i byen. Dermed skulle vejene blive mere stille og sikrere at færdes på. Håbet er, at flere vælger cyklen eller elcyklen i hovedstadens grønne oase.

Og så er der selvfølgelig den evige radikale mærkesag: Et bredt samarbejde i byrådet og til budgetforhandlingerne.

Næste års kommunalvalg da også igen gå hen og blive en neglebider. Både politiske kommentatorer og kommunalforskere peger allerede nu på, at Frederiksberg Rådhus kan ende som en af valgnattens mest dramatiske scener.

Men Lone Loklindt vil ikke være borgmester for enhver pris. Hun siger selvfølgelig ja, hvis flertallet peger på hende, men hun kunne også finde på at pege på Socialdemokratiets spidskandidat Michael Vindfeldt (S) eller en helt anden.

- For Radikale Venstre er det vigtigste, at vi får et systemskifte, siger Lone Loklindt.

Hun låser sig dermed ikke fast på at pege på nogen bestemt før valgnatten.

Hak i lakken

For nylig fik borgmester Simon Aggesen en ridse i lakken. Ekstra Bladet afdækkede, hvordan han havde indgået et par heldige bolighandler, som gav en gevinst på næsten 11 mio. kr. Handlerne skete, før han blev borgmester, men senere har han selv erklæret krig mod virksomheder som Blackstone, der boligspekulerede på Frederiksberg.

Lone Loklindt vil ikke spå, om sagen får indflydelse på borgmesterens valg.

- Nogle glemmer hurtigt. Jeg skal ikke vurdere moral og så videre. Det er op til vælgerne, hvad det betyder. Vi må se. Jeg er mest optaget af, hvad vi selv vil, og så må de, der plejer at stemme konservativt, lade det være op til dem selv, hvad det betyder, siger hun.

Men den unge borgmester kan gå hen og blive partiets redning. Sidste år overtog han borgmesterkæden fra Jørgen Glenthøj, som nærmer sig pensionsalderen og stopper i politik næste år.

Her er Simon Aggesen et moderne pust.

Han er 33 år, har små børn, er uddannet advokat og er i gang med at renovere en gammel villa. Altså billedet på mange af kommunens tilflyttere. Med et fokus på bæredygtighed og klima repræsenterer Simon Aggesen også en mere moderne del af De Konservative end sin forgænger.

Så måske smuldrer murene om den konservative højborgt, men fundamentet står endnu stærkt.