“Jeg er blevet valgt til Folketinget! Det virker helt vildt at skrive, men den skulle være god nok.” 

Sigurd Agersnap (SF) smiler lettet til kameraet flankeret af sin familie med kølig hvidvin i glassene. Med 1.377 personlige stemmer blev den 27-årige SF’er den største stemmesluger i Lyngbykredsen og derfor også ny lokal repræsentant på Christiansborg.

Opbakningen er ikke ny. Ved kommunalvalget fik han et bragende godt valg med over 2.000 personlige stemmer – næstflest i Lyngby-Taarbæk. Det gav ham pladsen som viceborgmester i en meget ung alder. 

Trods den fremstående position i byrådet har Sigurd Agersnap dog savnet mere gennemslagskraft på nogle af de større udfordringer. 

Særligt arbejdet for den grønne omstilling og klimahandling trækker ham mod Christiansborg. 

- Det skal ikke lyde, som om der ikke er politik i kommunerne, men der er også meget forvaltning og snævre rammer. Jeg mener, at ens vigtigste klimaaftryk er, hvem man stemmer på, fordi de fællesskabsløsninger, der laves i Folketinget, kan være med til at gøre en afgørende forskel. 

Sigurd Agersnap er ikke den eneste i byrådet i Lyngby-Taarbæk, der har blikket rettet mod syd og Christiansborg. 

Magnus von Dreiager (K) er 24 år og 2. viceborgmester. For ham stod det tidligt klart, at det var på de store linjer, han ønskede at påvirke hverdagen i sit lokalområde. Med erfaring som landsformand for Konservativ Ungdom og med inspiration fra den kompromissøgende tilgang i lokalpolitik ønsker han at bidrage med sin lokale erfaring i det landspolitiske arbejde.

- I det kommunalpolitiske Danmark er der et stort fokus på at møde hinanden politisk. Det er noget, som jeg synes, at man godt kunne være bedre til på Christiansborg. Det er en stor fordel at have den indstilling med i bagagen.

Folketinget trækker  

Før valget havde Magnus von Dreiager gjort det klart, at han ville træde ud af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, men blive siddende i regionsrådet, hvis han blev valgt.        

Det betød, at borgmester Sofia Osmani (K) dermed kunne miste sine to viceborgmestre i byrådet til Folketinget. Det ville naturligvis give en del udfordringer i forhold til fordelingen af poster og forskyde alderssammensætningen, men Sofia Osmani slår fast, at det for hende mest vil være en glædelig omstændighed.  

- Jeg ser gerne, at talenterne bliver, men jeg synes, at det er positivt, at vi har folketingsmedlemmer med erfaring fra landets kommunalbestyrelser. Det bringer det lokale perspektiv ind på Christiansborg, og det er til gavn for kommunerne. 

Hun pointerer samtidig, at der er mange kommunalpolitikere, der holder af, at kommunalpolitik kan kombineres med andet arbejde, og som ikke drømmer om at være fuldtidspolitikere. 

Folketingets tiltrækningskraft er en uundgåelig og naturlig del af kommunalpolitikken. Derfor kan hun godt forstå, at særligt unge byrødder har lyst til at prøve kræfter med Folketinget. 

Efter stemmerne er talt op, blev det til en plads i Folketinget til Sigurd Agersnap, mens Magnus von Dreiager fortsætter i kommunalbestyrelsen. 

Vigtigt med byråd i balance

Også Horsens’ borgmester Peter Sørensen (S) stod til at aktivere suppleanter efter FV22.

Fire medlemmer af byrådet stillede op til Folketinget, heriblandt en række af de yngre medlemmer af kommunalbestyrelsen. Ligesom Sofia Osmani vil Peter Sørensen gerne støtte de unge politikere, der opstiller til Folketinget. 

- Jeg synes, at det er helt rigtigt set, når partiforeningerne opstiller de yngre byrådsmedlemmer som kandidater til Folketinget, for det er de sådan set klar til. 

Han betoner dog vigtigheden af at have et byråd i aldersmæssig balance. Noget, der til tider kan blive udfordret af, at det kan være svært at få de unge til at stille op i første omgang. 

- For mig er det vigtigt at have et byråd, der har en balance i forhold til alder. Vi har et par unge talenter, der står klar blandt suppleanter, og jeg synes, vi i de seneste par perioder har haft en god aldersmæssig sammensætning, selvom det ikke er verdens nemmeste opgave at få folk til at stille op til kommunalbestyrelserne.  

Politiske væksthuse

Kommunalpolitisk Barometer 2021 viser, at særligt de unge er åbne for at søge nye græsgange på Christiansborg. Mens hver femte byrådsmedlem vil tage imod en opfordring til at stille op til Folketinget, gælder det næsten halvdelen af kommunalpolitikerne under 40 år. 

Ifølge seniorforsker hos Vive Rasmus Tue Pedersen er det et vilkår for kommunerne, at de kan få karakter af at være en slags politiske væksthuse.  

Først og fremmest er byrådene et sted, hvor unge politikere kan oplæres i, hvordan man bedriver politik og opnår politisk selvtillid. Sekundært fungerer de samtidig som et slags udstillingsvindue, hvor partierne har mulighed for at identificere politiske talenter, fortæller Rasmus Tue Pedersen. 

Han påpeger dog også, at der er en risiko for, at talenthøsten kan ramme kommunalbestyrelsernes arbejde. 

- Hvis alle de unge politiske talenter går fra kommunalbestyrelser til Christiansborg, kan det potentielt betyde, at de “mangler” i kommunalpolitikken, siger Rasmus Tue Pedersen. 

Han understreger dog, at der ikke er et klart overblik over, hvor stor afvandringen er fra kommunerne til Folketinget, og at der er talrige eksempler på unge politikere, som hellere vil være i lokalpolitik. 

Udfordringen er, at kommunerne i forvejen mangler unge politikere. 

- Generelt er de unge under-repræsenteret blandt kommunalpolitikere. De unge kommunalpolitikere siger i højere grad end de ældre politikere, at hvervet er svært at forene med familielivet, hvilket ikke er så underligt, da relativt unge kommunalpolitikere ofte vil have fuldtidsjob og små børn ved siden af deres politiske hverv. Hvis først de er valgt ind i en kommunalbestyrelse, er det dog langt størstedelen af dem, som gerne genopstiller ved næste kommunalvalg, siger Rasmus Tue Pedersen. 

Nogle for kommunalt 

Selvom flere unge byrådstalenter stiller op til Folketinget, er der også masser af eksempler på det modsatte. Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus, Anders Winnerskjold (S), 30 år, fik sidste år næsten 5.000 personlige stemmer og er blevet spået en stor politisk karriere. Han kan godt mærke, at andre har folketings-ambitioner på hans vegne.  

- Det er noget, jeg møder ret tit. Jeg ved ikke, om det er, fordi folk forventer, at landspolitik er finere eller mere prestigefyldt, fordi landspolitikere er mere kendte end lokalpolitikere. 

For ham selv har det aldrig været et brændende ønske at komme i Folketinget. 

- Man kan lave forandringer fra mange steder i vores samfund. Her er jeg i virkeligheden den øverste chef for 6.500 mennesker. Det er jo en hel anden maskine, jeg har til at lave politik. I kommunalpolitik får man lov til at drive en organisation, og politik bliver meget konkret – man kan se de ting, man sætter i gang. 

Anders Winnerskjold var formand for SDU Aarhus fra 2013 til 2015, hvorefter han besluttede at stille op til kommunalvalget i 2017. 

-  Jeg har været engageret i politik i hele mit liv. Ikke sådan die hard-ungdomspolitik, men jeg har været med i mange år skiftevis on and off.

Med sine dengang 29 år blev han den yngste rådmand i byrådets historie og er aktuelt den tredjeyngste i byrådet. Tiden må vise, om Anders Winnerskjold engang søger mod Christiansborg. Lige nu er han der, hvor han har mest indflydelse. 

- Man kunne godt bruge lokalpolitik som et springbræt, men jeg vil bare hellere være rådmand, end jeg vil sidde nede på de bagerste rækker i Folketinget.