- Hej Inger. Nu kommer jeg og frister dig, og så stikker du af!

Bente Wagner Rasmussen standser den robuste rullevogn, hun skubber foran sig hen ad gangen på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. 

Fristevognen, som den kaldes, er pakket i to lag med portvin, kakaomælk, iste, individuelt indpakkede chokolader, småkager og saltstænger. Små skåle med glaslåg indeholder vindruer og melon skåret ud i mundrette stykker. Der er portionsanrettede lyserøde jordbær- og brune chokoladedesserter, som er ernæringsmæssigt beriget og særligt gode til dem med tygge- og synkebesvær. 

Inger er på vej til gymnastik i sin kørestol. 

 - Er det portvin, chokolade og frugt, jeg skal sætte af ved fruen?, spørger Bente Wagner Rasmussen og får et bekræftende ja tak og et smil, inden hun fortsætter sin klirrende runde ud til Kongshøjs 28 beboere. 

Plejehjemmet ligger i Middelfart Kommune, der som én af tre kommuner for to år siden indgik en velfærdsaftale på ældreområdet med den daværende regering - Fremtidens Ældreliv har kommunen valgt at kalde den.

Ideen til fristevognen opstod i plejehjemmets køkken, hvor Bente Wagner Rasmussen arbejder til daglig. 

Hun og hendes kolleger i køkkenet ville også gerne bidrage til Fremtidens Ældreliv. Og da mange af beboerne er tynde og småtspisende, er tiltaget en måde at få lidt flere kalorier i dem. 

- Der kom ikke nogen og fortalte os, hvad de syntes, vi skulle. Så vi lagde selv hovederne i blød og kom med forskellige ideer, siger hun.

Nu har Fristevognen eksisteret i et år og kører to gange om ugen. Hver tirsdag er det en fra køkkenet, der tager turen, og det har sine fordele. 

Legitimt at tænke ud af rammerne

For plejehjemsleder Annette Bang Jørgensen betyder frisættelsen, at det er blevet lovligt at tænke ud af rammerne. 

Det har gjort, at der er blevet kortere fra tanke til handling, når en medarbejder kommer med en idé. Og det er faktisk det bedste, der er kommet ud af frisættelsen, mener hun. For det gør, at flere ideer ender med at blive afprøvet. 

Man tør i højere grad prøve noget af uden først at få godkendt det længere oppe i systemet, fortæller hun. 

- Men det er også, fordi jeg har en leder og en chef, som gør det lovligt for mig at gøre det, siger hun.

Der kan være en tendens til at fokusere på lokale forsøgsaktiviteter ude på det enkelte plejehjem, men kulturændringen på tværs af kommunen er måske det allervigtigste ved frisættelsen, fortæller professor MSO ved Vive Ulf Hjelmar, der følger arbejdet med velfærdsaftalerne og er medforfatter til Vives midtvejsevaluering af dem.

Den viser, at frisættelse fra den nationale lovgivning har haft større indirekte end direkte betydning i kommunerne for så vidt angår ældreområdet.

- Det er blevet legitimt at tænke ud fra, at man er frisat og som medarbejder eller lokal leder har et større fagligt råderum i det daglige, siger Ulf Hjelmar.

Det kommer til udtryk som en kulturændring, og med en anden form for kommunal styring og ledelsesfilosofi kan det gennemsyre en hel organisation, forklarer han.

Et spørgsmål om kultur

På et samråd i Folketingets Ældreudvalg sidst i juni sagde ældreminister Mette Kierkgaard (M), at “frisættelsen er mere end bare regelforenkling og afbureaukratisering. Det er en helt ny måde at styre og forvalte, som også kommer til at ændre den måde, vi tænker ledelse, kultur, kompetencer og arbejdsgange.”

Netop det kulturmæssige spørgsmål er centralt, når man har med mennesker at gøre, mener senior- og sundhedschef i Middelfart Vicky Kim Andersen.

Sat på spidsen løser frisættelsen i sig selv ingenting, mener hun, men samtidig ville hun ikke have været den foruden. 

- Noget af det vigtigste, vi har fået ud af frisættelsen, er anledningen til at gå os selv i bedene på en anden måde, end jeg oplever, man har gjort før i min tid i kommunalt regi, siger hun. 

Den har givet en overordnet ramme til at tale anderledes om tingene, også på det politiske niveau, fortæller Vicky Kim Andersen.

På samme måde som lederne har skullet finde ud af at være ledere på en ny måde, har politikerne skullet finde ud af at være politikere på en anden måde og vise forvaltningen tillid og give den arbejdsro til at tænke og komme tilbage med noget, som er vigtigt at arbejde med. 

Det er også nødvendigt, mener lektor på Institut for samfund og erhverv på Roskilde Universitet Tina Øllgaard Bentzen, for tilliden skal være til stede i hele styringskæden.

Hun forsker i tillidsreformer og tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer, og hvis frisættelse for alvor skal rykke noget, er ledelsen fuldstændigt afgørende, påpeger hun.

- Hvis en leder ikke har mod på eller tillid til at frisætte, kommer det ikke til at ske, siger hun, hvis bare én leder udviser mistillid, bliver det svært.

- Du kan godt åbne buret og ændre strukturen, uden at fuglen flyver, fordi kulturen ikke er fulgt med. 

Kan jeg friste dig i dag?

Bente Wagner Rasmussen sætter frugt og chokolade af på Ingers bord og skænker en klukkende portvin op i et glas, så den står klar, når hun kommer tilbage fra gymnastik.

Turen med Fristevognen giver hende mulighed for også at lære de beboere at kende, som ikke deltager i sociale aktiviteter og sjældent kommer ud af deres lejligheder, fortæller hun. Og så giver den et dejligt afbræk i hverdagen. 

Hun banker på den næste dør. 

- Hej Jan!

- Hej, lyder det spagt gennem lyden fra en tændt radio.

- Har du savnet mig? 

- Lidt, siger Jan, der sidder ved sit spisebord uden at bevæge sig. 

- En lille smule, griner Bente Wagner Rasmussen og giver hans hånd et klem.

- Kan jeg friste dig i dag, hr.?

Jan vil som regel ikke have noget, men i dag lader han sig friste af en chokolademousse. Hånden får endnu et klem, inden Bente Wagner Rasmussen triller videre med vognen. 

Ude på gangen flytter hun i en hurtig bevægelse portvinsflasken fra den øverste hylde til den nederste. Den næste beboer på ruten må ikke få alkohol.

Central frisættelse er nødvendig

Størstedelen af de aktiviteter, som de frisatte kommuner har sat i gang på ældreområdet, kræver ikke frisættelse fra national lovgivning. Så er det overhovedet nødvendigt at blive frisat fra statslig regulering for at skabe bedre velfærd for ældre borgere?

- Jeg vil vende det om, siger Tina Øllgaard Bentzen.

- Min forskning peger på, at man godt kan lave frisættelse inden for områder, som er stramt reguleret. Der er ikke nogen grund til at sidde på hænderne og vente på frisættelse oppefra, siger hun og bifalder, at mange kommuner er gået i gang med at frisætte sig fra egne regler og krav.

Men det må ikke blive en sovepude for Christiansborg, for der er problematikker på ældreområdet, som er svære at løse uden at fjerne statslig kontrol, påpeger hun - for eksempel tilsyn, som de bruger meget tid på.

Samtidig sender velfærdsaftalerne et signal fra politisk hold om, at der bliver løsnet på kontrol og dokumentation, forklarer Ulf Hjelmar. Den signalværdi skubber på en kulturforandring, der kan være med til at skabe mere attraktive arbejdspladser og sikre rekruttering og fastholdelse. 

- Frisættelsen har skabt meget energi og positiv stemning, og det er det første skridt hen imod en mere dynamisk velfærdssektor, siger han.

- Hovedspørgsmålet er så, om det fører til højere kvalitet i sidste ende. Det får vi først svar på til næste år, siger han med henvisning til den slutrapport, der efter planen skal udkomme ultimo 2024. 

Samarbejdskultur gavner borgere

Fristevognen er et godt eksempel på kultur, der arbejder sammen til borgernes bedste og samtidig bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden på tværs af fagligheder, mener Vicky Kim Andersen.

For Bente Wagner Rasmussen giver den også anledning til at søge nye ideer og forny sig.

Især gør det en forskel at lære beboerne bedre at kende, for så tør de også at sige, hvis der er noget, de ikke synes, er så godt.

- Førhen sagde de bare, at det er fint. Det gør de ikke mere, siger hun.

Nu ved køkkenmedarbejderne, hvad de skal diske op med, hvis plejepersonalet fortæller, at en beboer har det dårligt og ikke spiser, fortæller hun.

Og så er det bare fantastisk at komme rundt og besøge de ældre.

- Man bliver glad af sådan en tur, hvor man får smil og kram og venlige ord.

- Det kan kun blive en god dag nu, siger hun, inden hun kører fristevognen tilbage i køkkenet.