Det står skidt til med travsportens økonomi, og flere baner har været lukningstruede i de seneste år.

Men det er næppe huslejen, der medvirker til de økonomiske problemer. Flere travbaner bor nemlig billigt eller helt gratis til leje på de store udendørsområder, som er ejet af kommunerne.

En rundspørge, kommunen.dk har lavet, viser, at fire ud af landets otte travbaner lejer sig ind på kommunal grund. Én af banerne betaler intet for at bo på jorden, to betaler et mindre beløb, mens en enkelt betaler en større leje.

Jydsk Væddeløbsbane slipper med en årlig husleje på 7.850 kr til Aarhus Kommune. Banen fylder et område på lidt over 200.000 m2 i en bydel, hvor grundpriserne ellers normalt er skyhøje. Den lave leje er på kontrakt indtil 2030.

Tager man nordpå, er det endnu billigere. Racing Arena Aalborg har nemlig boet gratis på kommunal grund siden 1964. Aftalen fra dengang er siden blevet forlænget og løber nu til udgangen af år 2042. 

Aalborg Kommune oplyser, at det er almindelig praksis, at foreninger og selvejende institutioner får lov at bruge kommunal jord vederlagsfrit. Det gælder også for eksempelvis idrætsforeninger og en zoologisk have.

Dyrest på Fyn
Helt anderledes ser det ud for Fyens Væddeløbsbane i det sydlige Odense. Her betaler travbanen næsten en halv mio. kr. i årlig leje til kommunen. Dermed er banen den, der betaler mest af alle travbaner i Danmark.

Odense Kommune forklarer, at lejen er fastsat, så den svarer til det beløb, man ville udleje grunden til under normale markedsvilkår. Kommunen har nemlig slet ikke samme mulighed for at lade travbanen bo billigt, som andre kommuner har.

- Vores forvaltning har oplyst, at vi skal tage en markedsleje, da væddeløbsbanen er et aktieselskab. Så vi har haft en ejendomsmægler til at kigge på området og vurdere en pris, siger Jane Jegind, by- og kulturrådmand i Odense.

Der er nemlig forskel på, om en travbane fungerer som forening, selvejende institution eller som et aktieselskab.

For der er intet ulovligt eller konkurrenceforvridende i, at kommuner lader travbaner bo gratis eller til lav leje, så længe de drives som forening eller selvejende institution med kulturelt islæt - ala idrætsforeninger og spillesteder.

Det er tilfældet med travbanerne i Aalborg, Aarhus og Skive, men altså ikke i Odense.

En A/S virksomhed som Fyens Væddeløbsbane hører nemlig under de samme regler som professionelle sportsklubber som fx FCK. Her må kommuner ikke udleje haller og stadions eller lignende til en pris under markedsværdien.

Værdi for kommunen
Jane Jegind mener dog, det giver rigtig god mening at støtte en travbane.

Derfor har hun også været med til at sætte en proces i gang, hvor Odense Kommune kigger på, hvilke muligheder man har for at hjælpe travbanen med blandt andet at renovere staldbygninger.

- Jeg synes, det er vigtigt og yderst positivt, at byen har en væddeløbsbane. Der foregår rigtig meget godt derude som ponyløb, galop og trav, og det fungerer som et flot samlings- og udflugtssted for både borgere og turister, siger Jane Jegind.

Andre former for støtte
Landets kommuner støtter nemlig også travbaner med andet end billig arealleje. Sidste år gav Skive Kommune 350.000 kr. til nyt lys på travbanen.

Det er udbredt at give et tilskud til banens ungdomsorganisation, hvor børn og unge lærer at køre trav med ponyer. Samtidig fortæller flere kommuner til kommunen.dk, at de har aftaler med travbanen om sponsorater og markedsføring fx i form af reklame på skilte i svingene på banen.

Det gør sig også gældende på nogle af de baner, som ikke ligger på kommunal grund. Heriblandt Bornholm Brand Park, Billund og Nykøbing F.