Forskere: Naturen gisper - giv den mere plads
Forskere: Naturen gisper - giv den mere plads
Den danske natur har det ikke godt.
Det slår en ny og omfattende rapport fra Aarhus Universitet igen fast.
Rapporten er en del af det store nationale overvågningsprogram (Novana) af vandmiljøets og naturens tilstand.
Den seneste rapport har fokus på naturens åndedræt til lands - og den del går det skidt med.
Det siger Jesper Erenskjold Moeslund, seniorforsker på Ecoscience på Aarhus Universitet
- På den store klinge bekræfter rapporten, at naturen i Danmark har det forholdsvis ringe, siger han.
For meget kvælstof fra landbruget
Ifølge forskerne er den vigtigste årsag, at der trods mange indsatser ikke er skabt varige og gode levesteder for de truede arter.
- Vi ser øget tilgroning på grund af manglende græsning og meget kvælstof, som blandt andet kommer fra landbruget. Det skaber gode forhold for helt almindelige arter, der typisk danner tæt og ensartet vegetation, siger han.
Rapporten underbygger det naturtab, som tidligere er dokumenteret med rødlisten over truede arter og i den seneste rapport om dansk natur til EU i 1999.
Den viste, at ud af 60 rapporterede naturtyper var 95 procent i stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus.
Af de 84 rapporterede arter var 57 procent i stærkt eller moderat ugunstig status.
Den nye rapport levner ringe håb for fremgang, når Danmark i 2025 igen skal afrapportere naturens tilstand til EU, vurderer Jesper Erenskjold Moeslund.
Øget tilgroning øger truslen
- Rapporten understreger, at der ikke er sket nævneværdige forbedringer på trods af, at der jo er lavet indsatser i naturen for at forbedre tilstanden. Så enten har indsatserne ikke været gode nok, eller også har vi ikke set effekten endnu, siger han.
Undersøgelserne peger på, at øget tilgroning påvirker mange truede arter.
Den ene årsag er gødning fra især landbruget, som lækker ud til naturområderne enten via luften eller løber ud med drænvandet fra markerne.
- De arter, som trives i næringsrig jord, er almindelige som brændenælder og vild kørvel, som vokser voldsomt og let overskygger alt andet i området.
Som den anden forklaring peger han på, at vores natur gennem tusinder var tilpasset et landskab med store græssende pattedyr.
- I dag er der kun en brøkdel tilbage. Men de gør en kæmpestor forskel, da de holder vegetationen nede og skaber meget større variation i landskabet, siger forskeren.
Naturbrande har gavnlig effekt
Han peger på, at redningen er at genskabe mest mulig natur, som ser mere ud som før, mennesker rørte ved den.
- Vi har brug for jævnlige, naturlige oversvømmelser, en større variation og tæthed af store græssende pattedyr.
- Selv naturbrande, som vi jo gerne bekæmper, er faktisk gode for naturen, fordi de skaber en ny start for de arter, der overlever.
- Og endelig så efterlader græssende dyr både lort og døde dyr, som mange andre truede arter lever af eller på, siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Danske projekter er småtterier
Hans Henrik Bruun er professor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og enig.
- Græsning hele året vil være det mest effektive modstykke til de nuværende kvælstof- og tilgroningsproblemer. Det har vi ikke mange eksempler på i Danmark, selv om det virker allerbedst. Der er så mange forestillinger i dag om, at det er synd for dyr at gå ude i naturen året rundt.
- Det bedste var at afsætte så store områder til vild natur som muligt, så man kan få fritlevende bestande af store pattedyr, siger han.
Carsten Rahbek er professor i biodiversitet på Københavns Universitet. Han kalder resultaterne forventelige.
- Det er kun blevet dårligere, og naturen går tilbage. Det er trist i forhold til al den fokus, der har været på området. For eksempel er man stadig ikke kommet rigtigt i gang med de 15 planlagte naturnationalparker, siger han.
- Og de udgør endda kun 0,7 pct. af arealet, hvilket er meget langt fra de 30 procents natur, EU peger på.
Carsten Rahbek kalder mange af de danske projekter for småtterier.
- Kvælstofproblemet fra landbruget er ikke kun et problem ude i vandmiljøet og de kystnære områder. Udsivningen fra markerne og belastningen også inde på land fra den kvælstofsky, der hænger over Danmark, er et kæmpeproblem også til lands, siger han.
Novana overvåger naturens tilstand
Novana (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur) overvåger vandmiljøets og naturens tilstand med løbende rapporter fra Aarhus Universitte og Geus.- Novana består af otte programmer for: hav og fjord, søer, vandløb, grundvand, stoftransport og landovervågning, miljøfarlige forurenende stoffer og punktkilder, natur og arter samt luft.
- Novana bidrager til, at Danmark opfylder forpligtelserne i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om overvågning af vandmiljø, natur og luft.
Kilde: Miljøstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
