Når 4,1 millioner danskere til efteråret kan stemme ved kommunalvalget, er succesen med brevstemmer og mobile valgsteder, hvor man kan brevstemme, i fare.

Årsagen er Transportministeriets aftale med Postnord om serviceniveauet fra sidste år. Med almindelig post har Postnord fem dage til at få et brev frem, ligesom der er flere dage, hvor der ikke bringes post ud.

Men det giver problemer i forhold til kommunalvalget, for her er sidste frist for at brevstemme fastsat til den 17. november, og selve valgdagen er den 21. november, altså fire dage senere.

Samtidig har Folketinget besluttet, at valgstederne som en service til borgerne skal åbne allerede klokken otte og ikke som hidtil klokken ni. Men valgstederne må ikke åbne, før alle brevstemmer er talt op for at sikre, at ingen stemmer to gange. Det betyder, at morgenposten ikke vil være tidligt nok fremme, og det øger yderligere risikoen for, at brevstemmerne ikke når frem i tide.

Derfor vil KL have Indenrigsministeriet til at åbne op for, at kommunerne kan benytte andre løsninger end Postnord. Det er Indenrigsministeriet, som fastlægger den præcise "valgmanual", og her har det hidtil været fast praksis, at brevstemmer skal sendes med postvæsnet.

KL ønsker derfor mulighed for at forhandle med andre virksomheder om at få brevstemmerne frem i tide, og sekretariatschef Solvejg Schultz-Jakobsen oplyser, at der er en ‘god dialog’ med ministeriet.

– Kommunerne kunne selvfølgelig sende brevstemmerne som quickpost, men det koster 27 kroner per brev. Samtidig sker det også, at quickbreve ikke når frem til tiden. Postnord har oplyst, at det drejer sig om omkring 10 procent. Og i kommunerne kan det være ganske få stemmer, som bliver afgørende, siger hun.

I 2013 blev der sendt flere end 130.000 brevstemmer, og skulle de alle sendes med quickpost, ville det blive en udgift på over 3,5 millioner kroner.  Erfaringen viser samtidig, at langt hovedparten af brevstemmerne først bliver afgivet i den sidste uge op til valget.

Valgforsker: Et problem

Ved kommunalvalget i 2013 lykkedes det kommunerne at bryde den nedadgående kurve for valg-deltagelse ved kommunalvalgene. Valgdeltagelsen steg i samtlige kommuner, og en af metoderne var at benytte sig af mobile valgsteder og valgbusser, hvor borgerne kunne stemme.

KL vil sammen med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet igen lave en kampagne for en højere valgdeltagelse, men skriver i sit inspirationskatalog til kommunerne, at mobile valgsteder ikke længere er med i overvejelserne med henvisning til usikkerheden om brevstemmerne.

KL tilføjer, at den  løsning, som mange kommuner brugte sidst, nemlig at rykke brevstemmesteder ud, var dyr, men til gengæld skabte stor opmærksomhed. Samtidig brugte kommunerne de mobile valgsteder til at kompensere for nedgangen i antallet af faste afstemningssteder. Hvor borgerne i 2005 havde 1.831 valgsteder, var det i 2013 skrumpet til 1.418 valgsteder, en nedgang på næsten 25 procent og dermed altså for mange borgere længere afstand til stemmeboksen.

En af de kommuner, som benyttede sig af mobile valg-steder, var Ishøj, og her siger borgmester Ole Bjørstorp (S), at kommunen endnu ikke har overvejet, om den vil bruge metoden igen.

– Men det skabte stor opmærksomhed, når vi kørte ud til uddannelserne og i bebyggelser, og det vil vi helt sikkert gerne følge op på, siger Ole Bjørstorp.

Professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på  Aarhus Universitet mener, at det kan få negativ betydning for stemmedeltagelsen, hvis det ikke gøres let for borgerne at stemme.

– Det er en oplagt forventning, at stemmeprocenten vil gå ned, hvis mulighederne for at stemme bliver færre, siger han og tilføjer, at det bør være muligt at skabe en løsning, hvor brevstemmerne ikke bringes i fare af Postnords serviceniveau.

Udover brevstemmerne er fremsendelse af valgkort et selvstændigt problem. Også her er der præcise frister, som skal overholdes, ligesom de forhøjede priser hos Postnord gør det dyrere at få valgkortene frem.