Vincent Hendricks, er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet samt grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier. I offentligheden er han dog mest kendt fra faste programmer som ’Kontrovers’ og ’Gal eller Genial’, ligesom han er en hyppig gæst i forskellige studier, når emner som fake news, techgiganter og i det hele taget vores ageren på nettet er på tapetet.

I bogen ’Vend verden’ udfordrer Hendricks først vores forestilling om, at nettet og de sociale medier er med til at øge vores demokratiske indflydelse. Shitstorme og generelt nethysteri viser, hvordan vi med hovedet under armen styrter afsted i fælles flok efter de nemmeste holdninger. Samtidig adresserer han de sociale mediers succes med at fordreje kendsgerninger, sprede løgne eller i yderste konsekvens, at skabe falske nyheder for at påvirke vores holdninger.

Overordnet er det Hendricks påstand, at vi ikke, som de fleste af os vel går rundt og bilder os ind, er selvstændigt tænkende mennesker. Den stigende påvirkning fra informationssamfundets kakofoni af information, manipulationer og fake news er ved at fratage os vores selvstændighed, og vi ender med at fungere som ofre for techindustrien. Kigger vi lidt misantropisk på den verden, vi lever i, er det ikke vanskeligt at finde konkret belæg for den påstand, for som Hendricks konkluderer, ’…dér hvor meninger brydes offentligt, der, hvor vi diskuterer demokrati, politik, socialforhold, kultur og kattemad, med andre ord det offentlige rum, er blevet et virtuelt rum på private hænder!’

Vi kan overvinde forhindringen

Og hvordan ændrer vi så det? Hendricks er professor i formel filosofi, og selvom det er tungt stof, forklarer han, hvordan disciplinens begreber som pluralistisk ignorance og kaskadeeffekten påvirker vores individuelle dømmekraft, og vi får også en indsigt i, hvad det er, som gør det digitale offentlige rum så truende, hvis vi møder det uden indsigt. Men Hendricks er ikke en tørvetriller, og hans argumentation er med sine afstikkere til så forskellige emner som Augustin og opsamling af hundelorte både veloplagt og lige til at gå til.

Først tegner han billedet af den truende fremtid, som kommercielle teknologiudbydere bevidst arbejder hen imod. Umiddetbart kan udfordringen virke overvældende, men Hendricks tror på, at det bevidste, ordentlige menneske, vil kunne overvinde forhindringerne. Først og fremmest ser han (selvfølgelig) politikerne som væsentlige, og han understreger vigtigheden af, at de opbygger kendskabet til og omfanget af tecgiganternes betydning.

Så let lader Hendricks os imidlertid ikke slippe. Med strejftog gennem hverdagen og den klassiske filosofi, præsenterer han os til slut for fire klassiske dannelsesdyder: Semper ardens (altid brændende), festina lente (skynd dig langsomt), carpe diem (grib dagen) og sapere aude (vov at vide), som vi alle kan benytte som ledestjerner på vejen mod at blive Good people, ordentlige mennesker.

Det kan lyde lidt højstemt, men det er det ikke. Det er bare vigtigt.

Vincent Hendricks har desuden en række bøger bag sig, hvor han bredt formidler de udfordringer, som teknologiudviklingen fører med sig ikke kun for den enkelte, men også for samfundet. Han har fokus på den måde, vi samler og deler information, og på den måde teknologien påvirker vores reaktioner som grupper og samfundsborgere. Han ser teknologien, som noget der forstærker nogle uheldige adfærdsmønstre hos mennesket, fordi vi i det stærke, digitale kollektiv, kan komme til at præsentere holdninger, som vi ikke kan stå inde for som individer, og risikoen er, at vi til slut ender som produkter for nogle private firmaers strategier.

Det er bogens sigte at ændre på dette ved at opbygge den enkeltes integritet, og Hendricks tilegner da også bogen til sin søn, Milton, som han til slut anviser vejen hen mod det, der i den sidste ende er ethvert demokratis salt: Den engagerede og reflekterede borger. Det, som Hendricks kender som idealet mange steder i USA: A good man.