Louise Groth-Michelsen har ikke ét enkeltstående minde fra de fem folkemøder på Bornholm, der står klart i erindringen. Hun har et for hvert år.

- Hvert år, når borgmesteren på afslutningsdagen siger tak for et godt folkemøde oppe fra scenen, og vi kan mærke, at det har fungeret, siger hun.

Men femte gang, hun hørte ordene udtalt, i 2015, skulle også blive sidste gang - i hvert fald som arrangør og drivende kraft for Folkemødet på Bornholm. Den 1. februar starter Louise Groth-Michelsen et nyt kapitel i sin karriere, som dog stadig kommer til at involvere nyskabelse og udvikling på solskinsøen, da hun skal være med til at facilitere og undersøge Bornholms fødevareudvikling. Et tilbud, der ifølge hende selv var for spændende til at afvise. Men det ligger både i og mellem linjerne, hvilken følelse Louise Groth-Michelsen står tilbage med efter fem vellykkede folkemøder.

- Det har været privilegeret. Det er jo ikke særlig tit, at der bliver opfundet sådan nogle ting i Danmark, som så hurtigt får en bred gennemslagskraft og stor opbakning, siger hun.

Inspiration fra Sverige

Folkemødet på Bornholm blev i sin tid til efter inspiration fra den svenske pendant Almedalsugen - også tidligere kaldt Politikerugen i Almedalen. Louise Groth-Michelsen var en del af en arbejdsgruppe, der mente, at Danmark manglede en politisk festival, og de rejste derfor til Sverige ad flere omgange og bragte erfaringer med hjem.

- Selve grundstenen er meget lig deres. Så har vi tilpasset Folkemødet til danske forhold ved for eksempel at afkorte det til fire dage, fordi vi syntes, det var vigtigere at have en intens og fortættet stemning, forklarer hun og tilføjer, at evalueringerne viser tilfredshed med festivalens længde.

Men det er ikke kun rent praktisk, at Louise Groth-Michelsen og medarrangørerne mente, der skulle justeres. Den akademiske tyngde er blevet lettet en smule, mens folkelighed er blevet et nøgleord, hvilket der ifølge Louise Groth-Michelsen har været to grunde til.

- Dels har vi været opmærksomme på, at debatterne blev lette og folkelige, så alle kunne være med. Det andet argument er, at netværksdelen har vist sig at være vigtig for beslutningstagerne, så vi har sørget for, at der også er rum til det, siger hun.

Ny rolle som gæst

Lige fra starten har Louise Groth-Michelsen været primus motor på folkemøde-projektet. Før festivalen, hvor deltagere skal findes, under, hvor de mange møder og debatter skal afvikles, og efter, når der skal evalueres. Samtidig skal der holdes snor i andre samarbejdspartnere som eksempelvis Kommunen, der står for en folkemødeavis - et oplagt festivalelement, som hun kalder det.

Og selvom en ny motor skal sættes ind, så vil man stadig kunne se Louise Groth-Michelsen på Allinge Havn midt i juni. Både fordi hun ikke kan slippe det, men også fordi det er umuligt at undgå som bornholmer. Nu ser hun frem til at opleve Folkemødet som almindelig deltager uden noget pres eller ansvar på skuldrene.

- Jeg har jo kun set det fra et arrangørsynspunkt, når jeg har været her, og ikke som gæst. Så det håber jeg da, at der kan komme gode oplevelser ud af - måske også anbefalinger til mine tidligere kolleger, siger Louise Groth-Michelsen.