Danmark har rig tradition for våbenskjold, og for de fleste kommuner er skjoldet kernen i deres visuelle identitet. Men enkelte kommuner har helt bevidst fravalgt et kommunevåben.

En af dem er Frederikshavn, som blev slået sammen af de gamle kommuner Skagen, Frederikshavn og Sæby ved kommunalreformen. Hver by havde sit eget byvåben, men ved sammenlægningen mente man, at det ville skabe dårlig stemning, hvis et af våbenskjoldene blev valgt frem for de andre.

I sådanne situationer lavede andre kommuner et helt nyt og samlende kommunevåben, men det ønskede man sig ikke i Frederikshavn. I stedet konstruerede kommunen et logo med ‘Frederikshavn Kommune’ i marineblå bogstaver og nogle bølgende streger under.

En lignende ting skete i Sønderborg Kommune,som blev slået sammen af syv gamle kommuner, og det kaldte også på en ny identitet. Her valgte det nye byråd et udenlighedstegn som bærende element i logoet.

I Norddjurs blev kommunerne Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald flettet sammen. I stedet for at kombinere de fire gamle kommuners våbenskjolde, besluttede man sig for et nyt grønt logo med en halv kronhjort i form af Djurslands kystlinje. Det kom på baggrund af en række borgerforslag.

Sådan et logo giver større design-frihed end et våbenskjold, da et kommunevåben skal godkendes af Rigsarkivet. Med et logo er der frie rammer og ingen regler, og kommunen kan udskifte det lige så ofte, den vil.

Kongeligt skibbrud

Læsø har hverken kommunevåben eller byvåben. I stedet har man et segl, som menes at stamme fra omkring 1300-tallet. Mange byer og kommuner havde tidligere segl, hvis motiv senere blev overført til byvåben og kommunevåben.

På Læsøs segl sidder Knud 4. den Hellige med scepter og rigsæble. Motivet er nu kommunens logo og findes også på poser med Læsø Salt.

Ifølge Læsø Museum er der to versioner af seglets historie, som begge bunder i søfolks heltemod.

I den ene strandede Dronning Margrete 1. ud for Skagen og blev reddet af læsøboere. Som tak gav hun øboerne et segl i guld.

I den anden version er det Knud 4. selv, der skænker seglet til øboerne som tak for, at de sætter deres liv på spil for at redde skibbrudne folk.

Læsø Kommune skriver, at myndighederne ved en retssag i 1668 ville have læsøboerne til at aflevere seglet til landfogeden. Det var øboerne imod. Men i 1894 købte Nationalmuseet seglet af sognerådet for 25 kr.og gav dem en kopi tilbage i metal. Kopien er siden forsvundet.