Mette Frederiksen er stadig dronning af Facebook og Instagram

I løbet af valgkampen er der blevet skrevet og talt meget om Alex Vanopslaghs (LA) succes på sociale medier og specielt TikTok, hvor partiformanden har fået et solidt tag i særligt unge vælgere. Når det kommer til de store platforme Facebook og Instagram, er det dog fortsat Mette Frederiksen (S), der er i spidsen af feltet. 

I et overblik over de 100 mest populære opslag på Facebook i løbet af valgkampen har Mette Frederiksen stået for hele 28, viser en opgørelse fra Medietrends. Jacob Mark (SF) og Alex Vanopslagh deler andenpladsen med 15 opslag i top 100, mens Inger Støjberg (DD) havde 13. Til sammenligning havde Søren Pape (K) otte, mens Jakob Ellemann-Jensens (V) folkelige gennembrud må lade vente på sig med blot et enkelt opslag i valgkampens top 100.

Mette Frederiksen lagde sig desuden klart i front, når det kom til interaktioner på Instagram, viser en opgørelse af Medietrends. I løbet af valgkampen fik Mette Frederiksens opslag på Instagram i alt 366.839 interaktioner – næsten dobbelt så meget som Alex Vanopslagh, der er to’er på listen. Også på Instagram halter Jakob Ellemann-Jensen efter de førende, selv om han sniger sig med i top-ti. 

På politikernes og journalisternes intranet Twitter viser en opgørelse fra Medietrends og Overskrift.dk, at Lars Løkke Rasmussen (M) var den mest omdiskuterede person på mediet foran henholdsvis Alex Vanopslagh, Søren Pape, Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen.

 

Provins-, storby- og folkepartier

For nogle partier ligger det implicit i navnet, men det er langt fra alle, der reelt kan bryste sig af at være et “folkeparti”. Valgdagen klargør endnu en gang, hvor partierne står stærkest i landet – og ikke mindst i forhold til byer og landdistrikter. Ved at sammenligne de enkelte valgsteder med den anslåede befolkningstæthed har lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Frederik Hjort skabt et overblik over, hvor partierne står stærkest. 

Illustrationerne til venstre består af små cirkler, hvor hver cirkel repræsenterer et valgsted. Jo højere cirklen er på Y-aksen, desto flere stemmer har partiet fået, og jo længere til højre på X-aksen, desto højere er befolkningstætheden på det enkelte valgsted. 

Her står det tydeligt – og næppe overraskende – at partier som De Radikale, Enhedslisten og Alternativet står stærkere i takt med, at befolkningstætheden vokser. Samme tendens gør sig gældende for SF, men har ikke samme eksponentielle vækst som Enhedslisten og Alternativet – og folkesocialisterne ligner dermed mere et folkeparti. 

For Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne falder stemmeandelen i takt med befolkningstætheden.

Samme tendens gør sig gældende for Venstre, mens Konservative ligger på et stabilt niveau uanset befolkningstætheden, dog med stor opbakning på enkelte valgsteder. 

Socialdemokratiet står stærkest i midten i en omvendt U-formation, hvor partiet står svagest i storbyerne og i de mest affolkede områder. I tillæg har Moderaterne bred opbakning på tværs af landet og befolkningstæthed – og har derfor allerede nu aftegnelsen af at være et folkeparti. 

 

Rød og blå-lilla blok deler storkredsene 

Mens Socialdemokraterne malede det traditionelle kort over valgkredsene rødt, kan man med fordel skele til andre opgørelser for et mere nuanceret billede af magtforholdet mellem partierne. Kåre Obel Wedel, fagkoordinator for Data Science i Københavns Kommune, har lavet et grafisk overblik over storkredsene, der både viser proportionen af stemmerne i de enkelte storkredse og fordelingen mellem partierne. 

Den stiplede linje markerer valgresultatet, hvor i alt 48,95 pct. stemte på partier på venstrefløjen.

Her står det klart, at rød blok hentede sit flertal i blandt andet Københavns og Københavns Omegns storkredse, på Fyn og i Østjylland. Omvendt står blå og lilla blok stærkest uden for de store byer i Sjællands, Nordjyllands, Nordsjællands, Sydjyllands og Vestjyllands storkredse. 

 

Profiler matcher ikonernes personlige stemmetal

FV22 bød på en række store personlige valg, hvor fire partiledere rykkede ind på top 25 over de bedste personlige stemmetal siden 1988. 

Mette Frederiksen fik 60.837 personlige stemmer og overhalede Uffe Ellemann-Jensens valgresultater i 1998 og 1994. Mette Frederiksen var 500 personlige stemmer fra at matche Svend Auken i 1998. Der er dog fortsat et stykke op til Anders Fogh Rasmussen, der står for de to bedste personlige valg med henholdsvis 70.024 personlige stemmer i 2001 og 61.792 i 2005. 

Inger Støjberg fik ved FV22 det næstbedste valg med 47.211 personlige stemmer. På den samlede liste placerer hun sig midt mellem to andre markante politiske profiler i moderne politik, Pia Kjærsgaard (2007) og Johanne Schmidt-Nielsen (2011). 

Lars Løkke Rasmussen (M) matchede næsten sit 2019-valg i spidsen for Venstre med 38.439 personlige stemmer, knap 2.500 personlige stemmer færre end ved forrige folketingsvalg. 

Som sidste mand på listen kommer Alex Vanopslagh (LA) med på den prestigefyldte liste, hvor han var 52 stemmer fra at matche Poul Schlüter resultat fra 1988. 

 

 

FV22 blev et sundhedsvalg i medierne

Mens FV19 altid vil stå tilbage som et klimavalg, hvor dagsordenen for alvor slog igennem i landsdækkende politik og efterfølgende resulterede i klima-loven. Mens det endnu er tidligt med en konklusion, tegner FV22 til at blive husket som et sundhedsvalg – i hvert fald i medierne. 

Det viser en gennemgang af mediernes valgdækning, som nordisk programleder hos Infomedia Mathias Kortegaard har foretaget. Gennemgangen viser, at “Sundhed og ældrepleje” og “Klima og miljø” var de to klart mest dominerende emner i valget. På de efterfølgende pladser kommer “Skoler og børnepasning”, “Forsvar” og “Økonomi”. 

Det stemmer fint i overensstemmelse med vælgernes dagsorden, skriver Mathias Kortegaard på Twitter - med undtagelse af økonomi, som trods inflation og rentestigninger blev undereksponeret. 

Analysen er lavet på baggrund af 74.000 artikler, som enten nævner en partileder, et parti eller folketingsvalget.