Etniske minoriteter er underrepræsenterede i de danske byråd. Kommunefarven er i mange tilfælde kridhvid, for få minoriteter stiller op, og endnu færre bliver valgt ind. De, der ender i byrådssalene landet over, skal forberede sig på at få hadbeskeder med på vejen.

Halima El Abassi, der er forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, frygter, at hadbeskederne kan afskrække personer med minoritetsbaggrund fra at stille op.

Hun ærgrer sig over, at bemærkninger og trusler skal være prisen for etnisk deltagelse i demokratiet.

- Det har en ekstremt høj pris at kæmpe for en sag. Det kan give mange bagslag at stille op som politiker. Der er folk, der vil tillægge holdninger og lægge ord i munden på en, og nogle vil angribe din personlighed.

Frygter at få brug for PET-beskyttelse

Hediye Temiz (R) har rødder i Tyrkiet. Hun er født i Danmark og valgte som 19-årig at stille op til det seneste kommunalvalg. Hadefulde beskeder fulgte hende gennem den politiske debat og hendes vej til byrådet i Albertslund.

Hun oplever en mere fjendtlig debat gennem de seneste år på sociale medier. Hediye fortæller, at hendes mor har haft brug for at blokere hende på Facebook, så hun ikke skulle se på de negative kommentarer på Hediyes profil.

- Jeg har fået mange negative beskeder. Én skrev, at hvis han mødte mig i virkeligheden, ville han tisse på mig hele vejen ned til grænsen og ud af Danmark. Den kommentar hang ved, fordi den simpelthen var så ulækker, siger hun.

- Jeg har heldigvis et bagland, der bakker mig op. Og jeg får også mange kommentarer fra folk, der vil have mig til at blive ved. Men jeg frygter, at jeg med mine holdninger og min deltagelse i integrationsdebatten på et tidspunkt får brug for PETbeskyttelse.

Men Hediye Temiz holder fast i, at det er hendes ret at deltage. Og det er det værd for hende at kæmpe for mangfoldigheden.

- Jeg gør det ikke for at ændre systemet. Da jeg var yngre, havde jeg ikke mange rollemodeller, som jeg kunne spejle mig i. Nu får jeg henvendelser fra andre etniske piger, der støtter op om mig. Det er en stor grund til at fortsætte med at kæmpe.

Mangel på minoriteter

Hediye Temiz er ikke alene om at være byrådspolitiker med en minoritetsbaggrund. Men hun er én blandt få. I byrådene landet over er der mangel på politikere med minoritetsbaggrund.

I hvert fald hvis borgerne skal kunne spejle sig i byrådene. En opgørelse fra kommunalforsker Roger Buch på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viser, at etniske minoriteter er underrepræsenterede.

Blot 2,8 pct. af de danske byrådspolitikere har en baggrund fra et ikke-vestligt land. Hvis det skulle være repræsentativt for befolkningen, skulle der sidde 6,1 pct. eller i alt 118 ekstra byrådsmedlemmer.

Halima El Abassi fra Rådet for Etniske Minoriteter mener, at der er brug for flere etniske minoriteter i kommunalpolitik.

- Det er problematisk, at byrådene ikke afspejler befolkningen. Vi taler hele tiden om ‘dem’ med minoritetsbaggrund. Hvis flere blev valgt ind, tror jeg, mange etniske minoriteter ville opleve at blive talt med og ikke om, siger hun.

- En bredere sammensætning i byrådene ville give politikerne en bedre forståelse af hinandens liv.

Truet med de tyrkiske efterretningstjenester

Serdal Benli (SF) havde ikke partipolitiske planer, da han i 1990’erne startede det første integrationsråd i Gladsaxe Kommune. Men den daværende borgmester blev hurtigt en inspiration, og han opfordrede Serdal til at stille op. Serdal, der er kurder, kom til Danmark som niårig i 1980’erne, da han sammen med sin mor og søster blev familiesammenført med sin far.

I dag er han viceborgmester i Gladsaxe og næstformand i SF. I sit politiske liv har han flere gange oplevet personlige angreb rettet mod sin etnicitet. Angreb både fra etniske danskere og tyrkere.

- Det har været trusler fra ekstreme højreorienterede, der har sagt, at jeg ikke bør være i Danmark. Det har også været trusler fra tyrkere, der har truet mig med, at de ville melde mig til de tyrkiske efterretningstjenester, siger han.

I første byrådsperiode oplevede Serdal, at hans hjemmeside blev hacket. Han havde været med til at tage initiativ til at indstille en kurdisk tv-station til Nobels fredspris. Hackerne skrev, at Serdal Benli var terrorist. Truslerne har fået Serdal til at kigge sig en ekstra gang over skulderen.

- Men når jeg lige besinder mig, er jeg klar over, at jeg stadig bliver nødt til at kæmpe. Når man vælger at blive politiker, så vil folk have en holdning til dig uanset ens etnicitet eller politiske tilhørsforhold. Der er det ikke anderledes at hedde Hans end Hassan. Det er en kamp, som jeg bliver nødt til at tage, siger han.

Serdal Benli har fra barnsben forholdt sig til sin politiske baggrund. En baggrund, hvor kurdere var undertrykt i Tyrkiet, og hvor sproget og kulturen var politiseret.

- Det er ikke en kvalitet i sig selv, at jeg er politiker med en minoritetsbaggrund. Jeg opfatter mig heller ikke som ‘indvandrerpolitiker’, men jeg kan nok ikke komme uden om det, siger han.

- Jeg har altid haft drømme og ambitioner om politik. Jeg vil gerne gøre op med stereotyperne om etniske minoriteter. Det er vigtigt, at det folkevalgte system afspejler samfundet. Ellers sikrer vi ikke integrationen.

Bådflygtningen, der blev viceborgmester

Mussa Utto (S) har også oplevet at få trusler med på vejen til byrådet. Han er også blevet kaldt mullah af en kollega i byrådet. På trods af negative kommentarer har rejsen været positiv, understreger han. Men det lå slet ikke i kortene, at han skulle stille op. Heller ikke, at han skulle bo i Danmark.

Rejsen til byrådet i Esbjerg startede nemlig i hans hjemland Eritrea for omkring 50 år siden.

Landet var i oprør, og mange i hans familie var blevet fængslet. Mussa Utto var blot 16 år, da han i en lille sejlbåd krydsede det Røde Hav og flygtede til Yemen og derfra til Dubai. Her fik han job og blev oplært af et italiensk offshore-firma. Jobbet tog ham rundt i Europa og til sidst til Esbjerg. Her slog han sig ned og skiftede jobbet ud med en ansættelse i Dansk Flygtmingehjælp. Senere blev han integrationskonsulent i kommunen. I dag sidder han som Esbjergs første og også det eneste nuværende byrådsmedlem med anden etnisk baggrund end dansk.

- Da jeg startede i kommunalpolitik, fik jeg ros, men også hadbeskeder fra borgere. Jeg blev truet til ikke at stille op. Men de kunne ikke ændre min beslutning. Jeg ville tage del i min nye by og mit nye hjemland, siger han.

- Det var meningen, at jeg skulle være startet på universitet, da kommunisterne væltede det daværende styre. Jeg har mistet mange i min familie på grund af politik. Det er vigtigt for mig at deltage i demokratiet og være en del af samfundet. Fremtiden for Danmark er jo vores allesammens ansvar.

Overrepræsentation i Odense

Byrådet i Odense er et af de få steder i landet, hvor der er en klar overrepræsentation af politikere med minoritetsbaggrund. Én af byrådets seks politikere med en anden etnisk baggrund er Reza Javid (EL). Han kom til Danmark som politisk flygtning fra Iran, da han var 21 år.

- Mange af de problemer, der blev diskuteret her i Danmark, mente jeg dengang, var bekvemmelighedsproblemer. Der gik lang tid, før jeg blev en del af politik i Danmark, siger han.

Reza Javid kom i byrådet i Odense i 2018, da en partifælle trak sig fra posten. I sin tid som byrådspolitiker har der været negative bemærkninger fra borgere, men ikke direkte hadbeskeder, forklarer han.

- For eksempel har der været nogle sager, hvor borgere har skrevet, at jeg kun fremførte et forslag om integration, fordi jeg kun interesserer mig for Vollsmose. Det er jo hverken rigtigt eller rimeligt. Jeg forholder mig jo ikke kun til indvandreremner, siger han.

I år blev han og fem andre politikere i Odense i et læserbrev fra en borger bedt om at tage afstand fra sagen om en skilsmisseaftale i Vollsmose. Reza og de andre politikere blev bedt om det, fordi de alle har en anden etnisk herkomst end dansk.

- Man forventer, at politikere med anden etnisk herkomst altid skal forholde sig til - og fordømme - social kontrol og terror. Jeg opfatter det dog ikke som negativt, men naturligt. Man henvender sig jo også til en politiker, der er lærer, hvis der er problemer på uddannelsesområdet, siger han.

Der skal støtte til

Halima El Abass fra Rådet for Etniske Minoriteter mener ikke, at der er nogen nemme løsninger på den manglende repræsentation. Men flere rollemodeller, kampagner og engagement fra de politiske partier kan gøre en forskel.

- Der har været en stilstand i at få flere politikere med minoritetsbaggrund valgt ind i byrådene. Der har været et stort fokus på at få minoriteter til at stemme, men ikke det samme fokus på at få minoriteterne til at stille op, siger hun.

- Mange minoriteter har forholdt sig passivt og er ikke gået ind i politik. Det er dog ikke kun deres ansvar. For det er ikke nemt at komme udefra og stille op. Der skal støtte til.