Ensomhed, få unge der dyrker motion og har fritidsjob, dårlige karakterer i skolen, få unge der ender i job og uddannelse efter folkeskolen, flere forældre på offentlig forsørgelse og flere sager hos familieafdelingen. 

Bydelen Østerbyen i Esbjerg har i en lang årrække været langt mere socialt udfordret end andre bydele i Esbjerg. 

I mange år har kommunen forsøgt at løfte området. At få flere unge i uddannelse og job. Men statistikkerne viste, at kommunen langtfra var i mål. Derfor besluttede kommunen i 2017 at gå sammen med Lauritzen Fonden om at starte en alliance med lokale aktører, der de næste 12 år skulle få løftet børn og unge ud af bydelens sociale udfordringer. 

Et arbejde, der er adskiller sig fra den måde kommunen og kommuner typisk arbejder med sociale udfordringer på, forklarer Claus Julius, der er backboneleder og står for at koordinere alliancens indsatser. 

- Bydelen har været udfordret i mange år. De tiltag, kommunen tidligere har brugt, har haft en effekt, men vi kunne se, at de ikke lykkedes med at løfte Østerbyen i tilstrækkelig grad og derved øge den sociale mobilitet i området. 

- Derfor var vi enige om, at vi skulle gøre noget nyt. Vi har sat målrettet ind i et mindre geografisk område af kommunen og samarbejder tæt med de lokale aktører. Det har vist sig at være en ret stor ændring i forhold til den måde, vi normalt arbejder på, siger han. 

Data er rygraden

Esbjerg Kommune er en af de kommuner, der i Center for Boligsocial Udviklings nye vidensamling om bydelsarbejde, bliver fremhævet. 

Bydelsarbejde er kendetegnet ved, at det er sociale tiltag, som kommunen ikke tilbyder alle kommunens borgere, men er centreret om en konkret bydel med udfordringer. 

Bydelsarbejdet sker i samarbejde med de lokale aktører i området, og handler om at kommunen flytter indsatserne fra rådhuset og ud i bydelen for at håndtere områdets problemstillinger. 

I Esbjerg foregår bydelsarbejdet gennem metoden Collective Impact, hvor kommune, private og frivillige går sammen om identificere udfordringer og skabe sammenhængende løsninger. 

I 2017 startede arbejdet med, at kommunen kortlagde den sociale ulighed på tværs af kommunens bydele. Her sprang Østerbyens udfordringer i øjnene, da området scorede langt højere på en række udfordringer end andre bydele. 

Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden gik derefter i dialog med bydelens aktører om at få deres blik på udfordringerne og deres idéer til, hvordan man bedst muligt kunne sætte ind. 

- Data viste tydelige udfordringer i området. Og vi ved gennem forskning, at de her problemstillinger udfordrer børns muligheder videre i livet. Derfor var det vigtigt at tænke vores indsats om og gå i dialog om at løse det. 

Tæt samarbejde

I 2018 begyndte arbejdet, som vil fortsætte frem til 2030. Den løbende dialog med de lokale har vist sig at være effektfuld for kommunen. Den har givet nye muligheder for at løse problemstillinger i fællesskab, forklarer Claus Julius. 

Et eksempel var, at den lokale skole i området oplevede at flere og flere elever havde store sproglige udfordringer, som man normalt ville håndtere med særlig sprogstøtte i skolen.

I stedet for at tilføre flere midler til skolen gik skolen sammen med de tre lokale dagtilbud - både private og kommunale - og ændrede pædagogiske praksis med en forskningsunderstøttende indsats kaldet VLS (Vi lærer sammen).

Samarbejdet på tværs endte også med, at skolen, det private dagtilbud og de kommunale gik sammen om at finansiere en koordinerende medarbejder.

- Det er ikke set før hos os, at aktører på den måde går sammen. Hvad der startede med at være en skoleudfordring blev i stedet omsat til en løsning i dagtilbuddene. Vi kan se, at den indsats også har løftet sproget i dagtilbud og førskolen markant.

Stor ændring kan smitte af

Mange kommuner arbejder også målrettet med konkrete bydele eller områder gennem helhedsplaner i samarbejde med Landsbyggefonden. Men bydelsarbejdet og arbejdet med Collective Impact, som man bruger i Esbjerg, adskiller sig på den måde, at arbejdet er mere fleksibelt, da man løbende i fællesskab med aktørerne identificerer udfordringer og laver indsatser. 

Indsatserne bliver ikke bestemt oppefra. De bliver skabt i dialog med aktørerne. 

- Vi er heller ikke dem, der løser udfordringerne. Vi koordinerer, så aktørerne i fællesskab kan være med til at løse udfordringer. Det er en anderledes måde at arbejde på, fordi kommunen behøver ikke nødvendigvis at investere ny ressourcer i en bydel for at løfte den. I vores arbejde handler det meget om justere vores egne arbejdsgange og koordinere med de lokale aktører. Fordi ressourcerne til at forandre bydelen er allerede til stede i bydelen. 

- At arbejde på denne her måde er fagligt en ret stor ændring for alle aktører. Vi prøver det kun af i mindre geografisk område, men vi har set, at det også har smittet af på forvaltningerne i kommunen. 

Selvom en evaluering af de første fire år fra 2018 til 2022 har vist positive tendenser, er arbejdet ikke uden udfordringer. Blandt andet peger evalueringen på, at indsatsen endnu ikke er bredt forankret selvom der er 50 deltagende aktører. Der har også været udfordringer med at engagere civilsamfundet, samt at “de udførende medarbejderlag” i kommunens forvaltning i mindre grad er involveret. 

- Vi oplever også en udfordring når vi gerne vil løse problemer sammen med aktører. Vi skal ikke presse så meget på, at en ny indsats forstyrrer aktørernes almindelige drift. Der har det været meget vigtigt at gå i tæt dialog for at afdække, hvad der er muligt. 

Samtidig viser data endnu ikke tydelige forandringer. Men der er klare indikationer på, at man er på rette vej, forklarer Claus Julius. 

- Der er rigtig positive tendenser, men her i opstarts- og afdækningsperioden har det været svært at aflæse de positive erfaringer direkte i data. Dog har indsatser som VLS og vores fritidsjobindsats, givet positive udslag i data. Men vi har gode erfaringer med at samarbejde på tværs med andre aktører. Vi har lært at engagere og aktivere hinanden, og det er helt uundværligt. 

Arbejdet fortsætter indtil videre frem til 2030, hvor alliancen håber at have løftet Østerbyen markant og sikret, at alle børn og unge finder vej til uddannelse og beskæftigelse.