Skiftende reformer, spareøvelser, inklusion, forældrekrav og udadreagerende elever er en udfordrende cocktail. Senest illustreret i Odense og Køge, hvor episoder med voldelige overfald mellem elever er endt i mediestorme, politisk selvransagelse og sygemelding. 

Jobbet som skoleleder er en mundfuld, men rummer også masser af positive udfordringer, som under de rette betingelser gør arbejdet til et drømmejob. Har man rygrad til at håndtere høje bølger, overblik og empati og evnen til at hvile i sig selv, står man godt rustet til den type ledelse, folkeskolen kalder på.

Sådan konkluderer Mads Neergaard Jacobsen, relativt nybagt skoleleder i Aarhus Kommune. Efter en tid som konstitueret overtog han jobbet som skoleleder på Rundhøjskolen i et forstadsområde med elevrekruttering fra både socialt velstillede og udfordrede kvarterer. 

Han er overbevist om, at kravene til en skoleleder i dag er markant anderledes end for en generation siden.

- Hvis man er vant til at kunne sætte retningen, træffe beslutningerne helt selv og forventer, at det store flertal følger trop, ville man nok have haft det nemmere for 25 år siden, end man har det i dag, konstaterer han.

Mads Neergaard Jacobsen må ofte fortælle, hvorfor han træffer en given beslutning og også præsentere mellemregningerne. Jobbet rummer et krav om transparens i processen, som man skal kunne håndtere.

- Når du bliver beklikket, eller der kommer spørgsmål til beslutningen, så skal du også kunne forklare dig. Hvorfor er det sådan her, vi gør, og hvorfor er det ikke anderledes? Det er vigtigt at indstille sig på.

Det er derfor særligt vigtigt, at have styr på de interne linjer, når forældre og børn udfordrer rammerne. 

Virtuelle rum er et lukket univers

Udfordringer er der nok af. Mads Neergaard Jacobsen kan sagtens genkende elementer af konflikterne i Køge og Odense i sin egen virkelighed.

- Nogle få tilfælde er ekstreme og kan være meget grænseoverskridende, hvor det kan være svært at forstå, hvordan omgivelserne forventer, at vi skal lykkes med at hjælpe dem. Men om det afspejler generelt forråelse i samfundet, eller blot elever, som har det svært, grundet opvækst, det ved jeg ikke. 

Han ser ikke en generel forråelse. I dag foregår der dog flere ting, som man som skolelærer eller -leder ikke kan følge i klasseværelset. 

Elevernes online-verden styrer elevernes samvær i et ofte lukket univers, og det gør konflikter sværere at foregribe. Tidligere var konflikter noget, som eksempelvis opstod på en fodboldbane, hvor lærer og ledelse kunne løse konflikten bagefter. 

 - Nu foregår der ting, vi ikke ved, og som vi ikke kan se, og eleverne har mulighed for at lave fællesskaber, som ikke bare er i egen klasse. Det skaber en ny kompleksitet i forhold til tidligere, siger Mads Neergaard Jacobsen.

Det giver udfordringer i forhold til forældre, som forventer, at man som skole kan styre alt – også hvad der foregår i virtuelle rum.

- Som udgangspunkt samler vi mobiltelefoner ind i starten af hver time, men lærer børnene så at forholde sig til brugen af mobiltelefoner? Det skal de nok. Men vi bliver nødt til at fastholde, atl det ikke skal være en superstimulerende elektronisk device, der tager al deres opmærksomhed, og hvor der i øvrigt kan ske uhensigtsmæssige ting.

Rundhøjskolen har som de fleste andre skoler politikker og retningslinjer, som skal forhindre uhensigtsmæssige situationer. Men han er realistisk nok til at erkende, at de opstår, og at der kommer gentagelser.

- Vi har haft elever, der har optaget andre elever og sendt det rundt. I de situationer bliver vi også nødt til at tale med forældrene om, hvilken dagligdag vi ønsker. Ønsker vi en dagligdag, hvor eleverne hele tiden er digitalt overvåget og aldrig må tilgå noget online? Eller ønsker vi en dagligdag, hvor de også nogle gange har frirum, men hvor der så kan ske dumme ting? forklarer Mads Neergaard Jacobsen og tilføjer: 

- Jeg er nok mest tilhænger af det sidste.

Jura kan afslutte diskussioner

Netop dialogen med forældre har også ændret sig over tid, men ikke nødvendigvis i en dårlig retning. Mads Neergaard Jacobsen opfatter generelt dialog positivt, specielt hvis skolelederen får kridtet banen af.

- Det sker, at nogle forældre har forventninger til, hvad andre bør gøre eller ikke gøre med deres børn. Min indgangsvinkel er at sige: Hvis du kære forældre kan bestemme, hvad jeg skal gøre, hvad skulle det så være?, fortæller han.

Her bruger han indimellem juraen til at afslutte diskussionen. Nogle forældre opfordrer ham til handlinger, som lovgivningen ikke tillader.

- Så må jeg sige: Loven tillader ikke det, du ønsker. Og så kan der desuden være andre af de ting, du ønsker af mig, som ikke flugter med de værdier, vi har på skolen. Eller hvor jeg har et hensyn at tage til andre elever, beretter han.

Før han blev skoleleder, tog han diplomuddannelse i ledelse og arbejdede i flere år som pædagogisk leder, en ballast han er glad for at have med sig. Men også positive omgivelser har haft stor betydning for måden han har tilgået opgaven og hans muligheder for at løse den.

- Der er blevet taget virkelig godt imod mig, og man har accepteret, at nu kommer der en ny i skolelederjobbet. Ingen har forsøgt at fange mig på det forkerte ben eller løbe om hjørner med mig. Det betyder meget, fortæller han.

Han vil næsten gå så langt som til at sige, omgivelsernes tilgang er en forudsætning:

- Det er svært at være leder, hvis man hele tiden er i modvind. Hvis vi ud over den opgave, vi skal løse sammen, også skal kæmpe med det relationelle. Og alting skal diskuteres.

Ikke plads til traditionel ledelse

Mads Neergaard Jacobsen har haft stor gavn af at være skoleleder i en stor, fremfor en mindre kommune. Han står tæt sammen med sin ledelse, lærere og pædagoger. Men i Aarhus Kommune kan han også trække på jurister, psykologer og andre fagfolk gennem kommunens forvaltning.

- De kan lynhurtigt give mig den støtte, jeg har brug for. Det kan man jo simpelthen være glad for i en stor kommune, bemærker han og erkender samtidig, at betingelserne kan være meget anderledes uden for storbyerne.

- Og det er bestemt en af grundene til, at jeg kun har villet være skoleleder i Aarhus Kommune, siger han med særlig henvisning til de mobbesager, som uundgåeligt opstår i skole overalt, og som kaster mange spørgsmål af sig, som en skoleleder har brug for at vende med de rigtige.

Mads Neergaard Jacobsen ser større, fundamentale udfordringer for folkeskolen end isolerede voldsepisoder og sociale medier, økonomi og inklusion.

- Vi bruger simpelthen flere penge til drift på at drive skole, end Aarhus Kommune giver os til at drive skole. Det vil sige, at hvis ikke vi gør noget, så får vi et større og større underskud. Jeg skal være den, der driver upopulære beslutninger, og det er nok også en udfordring, man har mange andre steder i landet, siger han.

Mads Neergaard Jacobsen vil gerne nuancere debatten om “folkeskolekrisen”, som den ofte tituleres i det offentlige rum og er blevet det gennem mange år. Han mener ikke, det dækker over en pædagogisk krise, men om en økonomi, som ikke hænger sammen og urealistiske forventninger til, hvad folkeskolen kan rumme.

- Vi segregerer, sender flere og flere børn bort fra skolen og siger til hinanden, at de nok har bedst af at være i et specialiseret tilbud. Nogle af børnene har. Men kunne vi se på, hvordan vi laver en folkeskole, hvor flere af børnene rent faktisk bliver på deres skole?, spørger han.

For midlerne til at drive skolerne reduceres i takt med at børn ender i dyre specialundervisningstilbud.

- Vi er alle enige om, at vi gerne vil give vores børn den bedst mulige uddannelse og den bedst mulige start på undervisningslivet. Og samtidig allokerer vi så ikke tilstrækkelige midler til, at man kan drive skolerne. Det er jo et paradoks, ikke?

Transitionsforløb med stor værdi

Mads Neergaard Jacobsens råd til vordende skoleledere er først at snakke med sin egen skoleleder om det og få nogle opgaver at øve sig på. 

For at blive fortrolig forskellen på at være leder for medarbejderne, lærere og pædagoger i forhold til at skulle være leder for elever. 

- Man skal turde tale med sin skoleleder og kunne sige: Jeg tror ikke, jeg skal være her altid, jeg vil gerne stifte bekendtskab med det, du laver. Er der mulighed for, at jeg får lov til at øve mig? 

Det har Aarhus Kommune sat i system, så det har været legalt at tale om, og det har en værdi, siger han med særlig henvisning til det 18 måneders transitionsforløb, kommunen tilbød ham og andre pædagogiske ledere indenfor dagtilbud og skole.

- Det har helt klart været med til at flytte mig. Og vist mig, at der jo ingen supermænd eller superkvinder i de her jobs. Vi kan alle blive enormt sårbare. Hvad enten vi har meget lang erfaring eller kort erfaring. Når vi står der, hvor bølgerne går højt, må man falde tilbage på den viden, man har, og række ud efter folk, der kan hjælpe, siger han.