Det kan blive endog meget dyrt for det danske samfund at redde menneskeliv under coronakrisen. En speciallæge anslår, at prisen for hvert reddet liv kan blive en til to mia. kr. Rent sundhedsøkonomisk står den danske indsats ikke på rationel grund, mener Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

- Ud fra en kølig kalkulation er det godt nok nogle dyre liv, siger han til Kristeligt Dagblad.

Det er speciallæge Torben Mogensen, bestyrelsesformand i Lungeforeningen og tidligere sygehusdirektør på Hvidovre Hospital, der giver et bud på prisen for sundhedsvæsnet.

- Man må gøre sig klart, at det her måske vil ende med at have kostet en til to mia. kr. per menneskeliv. Argumentet er, at man vil beskytte de svage og ældre, men det er en balance: Hvor langt vil man gå?, siger han til avisen.

Vi sætter ikke de gamle ud på isen

Grænsen er ikke nået endnu, mener Torben Mogensen selv, da vi ifølge ham er kommet over det stadie, 'hvor man satte de gamle ud for at dø på isen, fordi de ikke var produktive mere'.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i sidste uge en hjælpepakke på 100 mia. kr., der skal hjælpe virksomheder gennem den omfattende krise. Udbruddet af coronavirus har ført til historisk nedlukning af store dele af Danmark.

Det har i årevis været politisk tabu at spørge, hvad et menneskeliv er værd i kroner og øre. Men det er altid vigtigt at stille spørgsmålet i et sundhedssystem, hvor grundpræmissen er, at pengene ikke rækker til alt det, man gerne vil, siger sundhedsøkonomer.

Penge går fra fremtidige investeringer

Et sundhedsbudget er som et husholdningsbudget, påpeger professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

- De penge, der bruges på coronakrisen nu, vil gå fra fremtidige investeringer, der kan gælde alt fra bemandingen på en almindelig medicinsk afdeling til ny dyr medicin eller psykiatrisk behandling, siger han til Kristeligt Dagblad.

- En sundhedsøkonom er ikke trænet til at være empatiker. Vi er trænet i statistik. Det er ikke for at underkende alvoren for dem, som coronavirus rammer hårdt, men man må konstatere, at det her ser dyrt ud, tilføjer Jakob Kjellberg.

Til Ritzau uddyber han:

- Man skal være opmærksom på, at når man bruger ressourcer i dag for at begrænse smittespredning og redde liv, er det ressourcer, vi ikke har fremadrettet. Det er hele tiden en afvejning af, om man bruger for meget eller for lidt nu i forhold til fremtiden, siger Jakob Kjellberg.

Når man som i Danmark har valgt en strategi om at lukke store dele af samfundet ned - herunder skoler, institutioner og hele forlystelseslivet - sker det uden klart at vide, hvad der virker, siger økonomen.

- Man vælger sin strategi under en stor usikkerhed, og vi er nok også meget drevet af frygt for, hvad situationen kan udvikle sig til, siger Kjellberg til Ritzau.

I Storbritannien og Norge har man sat en cirkapris på, hvad man i sundhedsvæsnet vil betale for et såkaldt kvalitetsjusteret leveår. Det vil sige et leveår med god livskvalitet, og det er omkring 500.000 kr.