Kommunen.dk
MENU

Ekspert: Sådan bliver onlineundervisning en succes

Når elever skal undervises på afstand, er der nogle do’s and dont’s, som folkeskolelærere og forældre skal være opmærksomme på, siger forsker i it og pædagogik.

Ekspert: Sådan bliver onlineundervisning en succes

Når elever skal undervises på afstand, er der nogle do’s and dont’s, som folkeskolelærere og forældre skal være opmærksomme på, siger forsker i it og pædagogik.
Første hjemmeskole dag. Charlie Unger går i klasse og har sin første hjemmeskole dag. som han får hjælp til af sin mor Karina.
Første hjemmeskole dag. Charlie Unger går i klasse og har sin første hjemmeskole dag. som han får hjælp til af sin mor Karina.
Foto: Anthon Unger, Ritzau Scanpix

Fjernundervisningen er i fuld gang over hele landet. På facebook deler skolelærere tips med hinanden. Flere online læringsportaler stiller deres indhold gratis til rådighed for lærere og elever. Skolerne er lige nu ved at fjernundervise, mens de selv lærer, hvordan man egentlig gør det bedst.

Professor i it og pædagogik ved Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard giver sine bud på, hvordan lærerne bedst udnytter situationen, og hvad de i hvert fald skal undgå.
Det kommende stykke tid er en god mulighed for at udforske online-redskaber, men det er vigtigt at have meningsfuldhed for øje, siger han. 

  Den største faldgrube er, at eleverne bliver sat til at terpe tabeller og grammatik. Det er en meget ineffektiv måde at lære på, som beviseligt ikke har en særligt stor effekt.

- Den største faldgrube er, at eleverne bliver sat til at terpe tabeller og grammatik. Det er en meget ineffektiv måde at lære på, som beviseligt ikke har en særligt stor effekt. Desuden kan opgavetypen udløse konflikter i hjemmet, fordi de føles meningsløse for mange af eleverne, siger han. 

Han opfordrer derimod til, at skolelærerne finder på opgaver, hvor eleverne kan udnytte, at de er hjemme. Det kan fx være matematikopgaver, der tager udgangspunkt i hjemmets energiforbrug eller madopskrifter og indkøb. Eller idræt i haven eller at skrive et brev til sine bedsteforældre for at træne sit skriftlige dansk. 

- Den slags opgaver er ofte meget mere motiverende, og så kan de være svære at lave til hverdag, hvor eleverne har meget andet at give sig til. 

Struktur og skema

Lærerne skal forsøge at strukturere fjernundervisning, der giver eleverne en skoledag, der minder mest muligt om den, de er vant til. Derfor er det også fint, hvis eleverne skal løse opgaver på de fagportaler, de er vant til, forklarer Jeppe Bundsgaard. 

- Det er vigtigt, at eleverne lærer noget af fjernundervisningen og ikke blot bruger den til at slå tiden ihjel.
siger professoren. 

  Det er vigtigt, at eleverne lærer noget af fjernundervisningen og ikke blot bruger den til at slå tiden ihjel.

Han mener, at det vil være forskelligt, hvor meget de forskellige elever i en klasse kommer til at lave. Det skyldes blandt andet, at det er forskelligt, hvor meget tid elevernes forældre har, og hvor stærke deres kompetencer er. Derfor frygter han, at skellet mellem de fagligt svage og de fagligt stærke kan vokse sig større, hvis nedlukningen kommer til at vare længere tid.

- Når eleverne er hjemme, kommer forældrenes forudsætninger for at kunne hjælpe til at betyde meget mere end ellers. Men det er stadig lærerne, der har ansvaret for læringen i klassen. Så jeg håber, de er ekstra opmærksomme på at få alle med, siger Jeppe Bundsgaard.

Professoren håber, at lærerne og eleverne får det bedste ud af situationen, og sammen får udviklet gode måder at udvikle onlineundervisning på.

Do’s and dont’s ifølge Jeppe Bundsgaard 

Do’s:

- Brug mulighederne i hjemmet til at bringe virkelighed til læringen. Lav matematik med strømforbruget, regn på madopskrifter og skriv et brev til bedsteforældrene. På den måde kommer der meningsfuldhed ind i skoleopgaverne. 


Dont’s:

- Sæt ikke eleverne til at terpe tabeller eller grammatik. Det kan skabe konflikter i hjemmene, der måske allerede er pressede over, at mor og far arbejder hjemme. Find i stedet andre måder at træne evnerne på.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR