Drabssag i Randers får kommuner til at se kritisk på håndtering af medicin
Drabssag i Randers får kommuner til at se kritisk på håndtering af medicin
En 60-årig kvinde er tiltalt for et drab og syv drabsforsøg på Plejecenter Tirsdalen, hvor hun siden 2017 har været ansat som sosuhjælper.
Ifølge politiet har hun flere aftener, hvor hun var den eneste sundhedsfaglige medarbejder på vagt, forgiftet beboere med medicin, som hun har taget fra plejecentret. Receptpligtig medicin, som de slet ikke skulle have haft.
Med udgangspunkt i drabssagen fra Randers har Kommunen.dk undersøgt medicinhåndteringen på landets plejecentre, hvor der hver dag håndteres livsvigtig medicin fra apotekerne.
I en rundspørge til landets kommuner svarer 63 af de 67, som har svaret, at de har generelle retningslinjer for hele kommunens medicinhåndtering. Langt de fleste opbevarer som hovedregel medicinen på borgernes egne stuer. Medicin afleveres ofte i et aflåst skab, hvorefter det fordeles ud på stuerne.
34 af de 67 har ingen medicinrum på plejehjemmene, her opbevares medicinen udelukkende hos borgeren. 11 af de 67 har medicinrum, hvor der ikke er log på, og ni af 67 har varierende praksis på de enkelte plejehjem. Her er tendensen tydeligt, at nyere plejehjem er bygget med log-systemer, hvor flere kommuner oplyser, at det er de ældre bygninger, som ikke har log-systemer. De resterende 13 har log-systemer på medicinrum.
Sikkerhedsbrist
I Stevns Kommune har en gennemgang på baggrund af sagen afsløret ”en lille sikkerhedsbrist” på et plejecenter. Det drejer sig om en lille boks foran borgernes bolig, hvori borgerens egen nøgle ligger. Den nøgle kan bruges til borgerens hoveddør samt til borgerens medicinskab. Det faglærte personale har nøgle til boksen, så de kan få fat i borgerens nøgle, når de skal åbne deres dør.
- Her opstår den lille sikkerhedsbrist, da vi har for mange, der har nøgle til medicinskabet, alene fordi de har brug for at kunne komme ind i borgerens bolig, oplyser Maj-Britt Vendelbo Toft, afsnitsleder for plejecentrene i Stevns Kommune.
Det vil kommunen nu arbejde for at minimere ved at etablere et medicinrum, hvor kun få skal have adgang.
Flere kommuner oplyser, at sagen fra Plejecenter Tirsdalen har givet anledning til eftertanke. Albertslund Kommune oplyser, at kommunens nyere plejecenter har elektroniske låsesystemer, og at kommunens ældre snart vil få det. Chefkonsulent Janus Enemark Nissen oplyser, at ”sager som den altid giver anledning til, at vi kigger vores procedurer igennem igen og laver ændringer, hvis det giver anledning til det.”
Samsø Kommune oplyser, at man på baggrund af sagen reflekterer over, om der skal etableres et log-system på medicinrummene, så man kan se, hvem der har været derinde og hvornår.
Klarere regler og ansvar
Formand for Farmakonomforeningen Ann-Mari Grønbæk pointerer, at der allerede ved udlevering af medicin fra apotekerne til plejehjemmene kan opstå fejl.
- Jeg er tilhænger af, at apoteket udleverer medicinen til en ansat eller til opbevaring i et aflåst lokale, hvorfra det kan flyttes ud til beboerne. Omvendt kan en fejl jo også opstå, når pakken med medicin skal flyttes fra et sted til et andet. Optimalt skal det være hos borgerne, for det er ikke fælleseje.
Hun fortæller, at fejl med medicin generelt udgør halvdelen af de registrerede utilsigtede hændelser. Og man kan ifølge hende mindske en lang række fejl ved at have få, men klare retningslinjer, som alle ansatte kan forholde sig til.
- Der mangler nogle klare og konkrete retningslinjer. Jeg mener, at færre regler, som er overskuelige, er vejen frem. Fx har en kommune en medicin-instruks på 102 sider. Der risikerer man jo, at personalet ikke får den læst helt igennem, siger hun.
Hun efterlyser regler og rammer, som er være landsdækkende, så praksis for medicin bliver ensartet - både på tværs af sektorer og kommunegrænser. Ann-Mari Grønbæk ønsker én ansvarlig person for medicin på hvert plejehjem.
- Når ansvar for medicin er en fælles sag, så har ingen rigtig fokus på det, for de ansatte har jo mange ting, de også skal have styr på. Jeg tror, at det ville være rigtig sundt at have en medicinansvarlig, siger hun.
Når ansvar for medicin er en fælles sag, så har ingen rigtig fokus på det, for de ansatte har jo mange ting, de også skal have styr på. Jeg tror, at det ville være rigtig sundt at have en medicinansvarlig.
En faglighed med begrænsninger
I sagen fra Randers har den tiltalte sosuhjælper været den eneste sundhedsfaglige medarbejder på vagt, aftenerne før flere beboere blev indlagt med parallelle symptomer, hvilket fik sagen til at rulle.
Men selvom hjælpere ikke har samme bemyndigelser som fx sygeplejersker og sosuassistenter, når det kommer til håndtering af medicin, så er det helt almindelig praksis, at de er alene på vagt.
- Det er som hovedregel ikke et problem, at en sosuhjælper er alene på vagt. Den enkelte hjælper skulle jo gerne kende sine kompetencer. Men hvis hjælperen er i tvivl, er det vigtigt, at man spørger og er nysgerrig. Og at man i det hele taget lærer at sige fra og kan sige: ”jeg er ikke oplært i det her,” siger Tanja Nielsen, som er sektorformand for social og sundhed i FOA.
Hun mener, at det naturligvis altid er et drømmescenarie, at personer med de fyldestgørende fagligheder er til stede på alle vagttyper. Det er bare ikke virkeligheden ude på landets plejecentre.
- Hvis bare man har mulighed for at ringe til en livline, som kan hjælpe i akut opståede situationer, synes jeg også, at det er fagligt forsvarligt, at en hjælper er alene på vagt. Fordi sosuhjælpere jo er fuldt ud uddannede og dygtige til at varetage opgaven med grundlæggende pleje og omsorg for de borgere, de omgås. Og der skal de hele tiden mærke efter og kende deres kompetencer, siger hun.
Sosuhjælpere er uddannet i at kunne varetage delegerede opgaver, hvilket indebærer, at de kan få en sundhedsfaglig opgave hos en enkelt borger. Fx kan de have fået til opgave at give en enkelt borger insulin eller at rense deres sår omkring deres stomipose, men det giver dem ikke kompetence til at udføre opgaven generelt. Men hvis tvivlen skulle melde sig om, hvorvidt man også må yde den opgave hos andre, er der noget galt med procedurerne og retningslinjerne.
- Jeg tror, dilemmaerne bliver skabt, når der ikke er klare retningslinjer. Fx hvis der er et dilemma omkring: ”Må jeg det her, eller må jeg ikke det her i dag?”, så er det jo, fordi der ikke er lavet nogle klare retningslinjer derude på plejecentrene. Ellers ville medarbejderne jo ikke komme i tvivl, siger hun.
Medicinrum eller et rum med medicin?
Medicinhåndtering har været stort tema i sagen fra Randers. Ifølge den tiltalte flød det med medicin på Plejecenter Tirsdalen. Hun har forklaret, at hun derfor har taget noget med hjem for at sikre, at beboerne ikke ved en fejl tog det.
Under ransagning i kvindens hjem blev der fundet medicin, som var ordineret til beboere på Tirsdalen, i bl.a. et køkkenskab og i et brilleetui.
Men har kvinden taget medicinen med hjem i god vilje for at beskytte borgere, eller forklarer fundet, hvorfor kvinden på ca. tre måneder har tilgået medicinrummet på plejecentret 25 gange med sin log-nøgle, hvor ni andre ansatte i samme periode tilsammen havde tilgået rummet 16 gange?
Der er tale om et rum, hvor døren har et log-system, så man kan se, hvem der har været derinde og hvornår. I rummet stod en gulvlift, som blandt andre sosuhjælpere skal bruge, hvis en borger falder eller lignende.
Hvis man spørger Tanja Nielsen, så burde den lift aldrig have stået derinde.
Det kom frem under tredje retsmøde, at flere ansatte skrev til plejecentrets leder, når de havde været inde og hente gulvliften, for at forklare, hvorfor de havde tilgået det log-overvågede rum, hvor medicinen befinder sig.
- Det er jo ikke rimeligt, at man føler sig nødsaget til at kontakte sin leder. At benytte gulvliften skal bare være en arbejdsopgave, som er nem at gå til. Man skal ikke føle sig nødsaget til at sige, at man tager liften af frygt for at blive mistænkt for et eller andet. Det er ikke en god måde at arbejde på. Skil nu tingene fra hinanden, siger Tanja Nielsen.
At benytte gulvliften skal bare være en arbejdsopgave, som er nem at gå til. Man skal ikke føle sig nødsaget til at sige, at man tager liften af frygt for at blive mistænkt for et eller andet. Det er ikke en god måde at arbejde på. Skil nu tingene fra hinanden
Af rundspørgen fremgår det, at også Aarhus Kommune opbevarer andre ting i det loggede rum, hvor medicinen befinder sig. Her har kommunen dog lavet en ekstra foranstaltning, hvor selve skabet eller boksen med medicinen er aflåst, og det kun er autoriseret personale, som har nøgle dertil.
- Når nu selve skabet er aflåst, så skal det jo brydes op, hvis man vil gøre noget forsætligt. Og det ville vi ret hurtigt opdage, da vi tømmer det mindst én gang dagligt. Hvis det skulle opstå, så kan vi stadig bruge log-dataen til at se, hvem som har tilgået rummet, siger Susanne E. Larsen, viceplejehjemschef i Aarhus Kommune.
Det forventes, at der falder dom i sagen i slutningen af februar.
Rundspørge om medicinhåndtering
67 af landets 98 kommuner har svaret på Kommunen.dks rundspørge om medicinopbevaring på plejehjem.
13 af 67 kommuner har log-system på medicinrum.
34 af 67 har slet ikke medicinrum, men opbevarer udelukkende medicin hos borgerne.
11 af 67 har ikke log-system på medicinrum.
9 af 67 har delvist log-systemer. Her har nyere plejehjem log-system, imens ældre ikke har.
63 af 67 har generelle retningslinjer for medicinhåndtering i kommunen, som gælder alle plejehjemmene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.