Man kan godt bo i Danmark uden at behøve at lære dansk.

Så langt rakte enigheden blandt et socialdemokratisk folketingsmedlem og et kommunalbestyrelsesmedlem fra Dansk Folkeparti i en debat om sprog og integration på Folkemødet på Bornholm.

- Hvis ikke du modtager en krone fra det offentlige, så synes jeg, det vil være tilnærmelsesvist et overgreb at tvinge folk til at lære dansk, sagde formand for Social- og Sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune René Danielsson (DF).

Man bør dog kunne tale dansk, hvis man har med ældre at gøre, mener han - af hensyn til deres tryghed.

Forskellige grupper

For integrations- og udlændingeordfører Kasper Sand Kjær (S) er det opholdsgrundlaget, der er afgørende for, om en udlænding bør lære dansk. Det er vigtigst at satse på dem, der kan forventes at tilbringe resten af deres liv i Danmark, mener han. 

- Der er ingen grund til at sende en midlertidig beskyttelsesflygtning i danskuddannelse. Det sammen gælder en indisk it-ingeniør, der er her i to år på en beløbsordning, sagde han med henvisning til, at en udlænding, der er blevet tilbudt et job i Danmark med en årsløn på mindst 465.000 kr., kan søge om opholds- og arbejdstilladelse.

I spørgsmålet om flygtninge erklærede René Danielsson sig enig.

- De skal ikke lære dansk, for de skal hjem og genopbygge det land, de kommer fra, sagde han.

Til gengæld vil han gerne bruge sproget til at knytte "ressourcepersoner" tættere til Danmark, eksempelvis læger.

- Jeg er ikke imod udenlandsk arbejdskraft. Jeg kunne godt tænke mig at trykke beløbsordningen på maven og øge den type menneskers tilknytning, sagde han.

Fastholdelse frem for integration

Vi skal tale mere om fastholdelse end integration, lød en kommentar fra publikum. For arbejdskraften vandrer på tværs af Europa som aldrig før, så hvis folk ikke længere vil være i Danmark, bevæger de sig videre. En af vejene til at fastholde dem er at lære dem dansk, men den såkaldte femårsregel spænder ben, påpegede flere tilhørere undervejs i debatten.

- Jeg hører, hvad I siger, og det gør indtryk, sagde Kasper Sand Kjær.

Retten til gratis danskuddannelse udløber efter fem år, og langt fra alle når at komme i gang med eller gennemføre den inden.

For mange af dem, der er i arbejde, er det oplagt, at de selv betaler, mener ordføreren, ligesom kommunen kan vælge at betale. 

- Jeg er splittet. På den ene side er dansk en afgørende forudsætning for at deltage i samfundet. På den anden side er der et klart signal om, at du er nødt til at lære det, når du er kommet. Du kan ikke bare udskyde det for evigt, sagde han.

Hvem tager regningen?

Man kan godt fjerne femårsreglen, hvis staten påtager sig ansvaret, mener René Danielsson. 

- For min skyld gerne. Men kommunerne skal ikke løse den opgave, sagde han.

- Kisten er tom. Det er den første opgave, der vil blive skåret væk. 

Han tror snarere på en gulerod til virksomhederne i form af en skatterabat på danskundervisning.

Direkte adspurgt, om Kasper Sand Kjær vil fjerne femårsreglen var svaret om ikke klart, så heller ikke fuldstændig afvisende.

- Det kommer an på, hvad det koster, svarede han og bemærkede, at nogle kommuner selv har valgt at tilbyde uddannelse efter de fem år.

- Bør vi fjerne den, hvis vi kan finde pengene til det? Det er svært at svare på. Måske kan der være en vej midt imellem, sagde han.