Arbejdsmigranter betragtes typisk som en gevinst for samfundet, fordi man høster frugten af deres arbejde uden at have haft udgifter til dagtilbud, skole og uddannelse. 

Men der følger en integrationsopgave med, som risikerer at glide i baggrunden, når folk kommer til landet for at arbejde. Det kan på længere sigt give udfordringer, der påvirker det samfundsmæssige udbytte.

- Rent samfundsøkonomisk er arbejdsgevinsten ikke helt så ren, som den kan se ud, siger forskningsprofessor og chef for forskning i arbejdsmarked ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Jacob Nielsen Arendt.

Der var ellers glæde at spore hos KL, da en ny aftale, der gør det nemmere at rekruttere sundheds- og plejepersonale fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), blev præsenteret i sidste uge. 

- Det er vigtigt, at der ikke er unødige barrierer for, at vi får de medarbejdere, som har de rette kompetencer, og som gerne vil bidrage til det danske velfærdssamfund, her til landet. Derfor er det rigtig positivt, at aftalen er med til at gøre vejen til det lettere, sagde  fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Sisse Marie Welling.

Fører til permanent indvandring

Med aftalen udvides den såkaldte positivliste for faglærte med social- og sundhedshjælpere, så udlændinge kan få opholdstilladelse på baggrund af ansættelse som social- og sundhedshjælper. Positivlisten omfatter i forvejen udvalgte erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, herunder social- og sundhedsassistenter.

Samtidig skal autorisationsprocessen lettes, så sygeplejersker, læger og tandlæger hurtigere kan komme ud at gøre gavn i det danske sundhedsvæsen, ligesom man vil gå i dialog med Indien og Filippinerne om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale. 

Mens der sættes et loft på 1.000 over, hvor mange social- og sundhedshjælpere der kan komme til landet på baggrund at positivlisten, er der ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke nogen grænse for, hvor mange fra Indien og Filippinerne man vil byde velkommen.

Man skal holde sig for øje, at når man åbner dørene for arbejdsmigranter, medfører det en vis permanent indvandring, påpeger Jacob Nielsen Arendt.

Risikoen er, at man får nogle grupper, som er lidt mere på kanten af arbejdsmarkedet, og som generelt klarer sig lidt dårligere end etniske danskere, fortæller han.

Klarer sig dårligere

På 20 år er antallet af arbejdstilladelser til indvandrere steget fra 5.600 til 51.300 i 2022, hvoraf ca. halvdelen er til personer fra lande uden for EU. 

Omkring 30 pct. af dem, der kommer til Danmark for at arbejde, er fortsat i landet efter ti år, men selv efter så lang tid har de ikke nået det samme beskæftigelses- og lønniveau som danskere med en tilsvarende uddannelse. Der er et væsentligt gab, som bl.a. kan opstå, fordi flere har mistet deres arbejde igen eller er gået på deltid. 

- Selvom de er relativt ressourcestærke, har en uddannelse og selv er søgt hertil, tyder det på, at de har sværere ved at avancere inden for de strukturer, der er på de danske arbejdspladser, siger Jacob Nielsen Arendt.

Og hvis de og deres børn klarer sig dårligere, kan der følge sociale problemer med. 

- Børn af arbejdsmigranter klarer sig gennemsnitligt godt, men når der er tale om folk med lavere uddannelsesniveau, som kommer længere væk fra, kan man forvente, at de klarer sig lidt dårligere, siger han.

Ekstra opgaver og flere udgifter

Medfølgende familiemedlemmer giver ekstra opgaver til kommunerne i form af fx danskundervisning og sprogstøtte. Børnene skal i dagtilbud eller skole, og kan ikke forventes at indgå på normale vilkår fra dag et, men skal måske i en modtagelsesklasse. 

Ligger skolen langt fra hjemmet, kan de have krav på at blive transporteret frem og tilbage. Alt sammen noget, der giver ekstra udgifter i kommunerne. 

Det er nødvendigt at investere i danskuddannelse, hvis man vil styrke tilknytning og fastholdelse af internationale medarbejdere, skrev KL sidste år i sit udspil om international arbejdskraft og efterlyste et langt større fokus på dansksproglige kompetencer. Blandt andet  skal sprogundervisningen starte tidligt og følges op med “informativt materiale fx i form af videoer og webinarer om, hvordan det er at bo og leve i Danmark,” lød det.  

Men kortsigtede økonomiske hensyn risikerer at trumfe langsigtede investeringer.

I 2016 droppede Hørsholm Kommune modtagelsesklasserne og indslusede i stedet nyankomne børn i folkeskolens almindelige klasser. Tre år senere viste en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at den praksis havde bredt sig til mere end halvdelen af kommunerne. Men ifølge rapporten var sprogstøtten i almenklasserne i mange tilfælde utilstrækkelig og i strid med reglerne for undervisningen i dansk som andetsprog. 

Der var blandt både almenlærere og DSA-lærere (undervisere i dansk som andetsprog) bekymringer for, at eleverne ikke udviklede et tilstrækkeligt stærkt sprogligt fundament til at bære dem gennem resten af deres skole- og uddannelsesliv. 

Året efter indskærpede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) derfor over for alle kommuner, at nyankomne elever skal have basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer. Enten i modtagelsesklasser, på særlige hold eller som enkeltpersonsundervisning. 

Under radaren

Også for de voksne er det væsentligt, at der bliver tilbudt og brugt sprogtræning og sprogkurser. Men Jacob Nielsen Arendt frygter, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad får gjort opmærksom på de eksisterende danskuddannelsestilbud, når der er tale om familier, der forsørger sig selv.

- De kan gå lidt under radaren, fordi kommunerne ikke har samme kontakt til dem som til en flygtning, der modtager ydelser eller anden støtte, siger han.

Og det kan give bagslag, for man ved, at sprog er noget af det vigtigste i forhold til at bide sig fast og avancere på arbejdsmarkedet.

Alligevel er det langt fra alle, der når at komme i gang med eller gennemføre danskuddannelse inden for de fem år, hvor den tilbydes gratis. Herefter er det ifølge organisationen De Danske Sprogcentre et fåtal af kommunerne, der vælger at forlænge muligheden. 

For at imødegå det anbefalede Reformkommissionen sidste år, at indvandrere, som er i beskæftigelse, men endnu ikke har bestået en danskuddannelse, skal kunne få forlænget deres danskuddannelsesret i op til ti år.

Men med den nye aftale bliver sprogkrav tværtimod lempet, idet krav om minimumskarakterer for opfyldelse af sprogprøvekravet inden for 12 måneder afskaffes. 

Ukendt nettogevinst

Jacob Nielsen Arendt ønsker ikke at male Fanden på væggen, men blot påpege, at vi ikke ved, hvilke konsekvenser en større import af arbejdskraft fra tredjelande vil få, og hvad nettogevinsten ender med at være.  

Det er relativt nyt, at større ikke-vestlige grupper er kommet til landet for at arbejde, så man ved ikke så meget om, hvordan det går deres børn på sigt. I 1970’erne kom en del tyrkiske gæstearbejdere til Danmark, og deres børn har eksempelvis vist sig ikke at klare sig forfærdeligt godt i det danske skolesystem, fortæller Jacob Nielsen Arendt. 

Generelt klarer tyrkiske efterkommere sig dårligere end børn af vestlige indvandrere; noget der måske kan skyldes, at forældrene primært var ufaglærte, og at reglerne for familiesammenføring betød, at flere fik familie med, end man ser i dag.

- Mange vil i dag formentlig klare sig godt, siger han.