Hver femte ikke-vestlig efterkommer er overvægtig ved skolestart.

17 pct. af ikke-vestlige mænd og 14 pct. af ikke-vestlige kvinder er enige i, at kvinder, der anses for at være udfordrende klædt, selv er ude om eventuelle seksuelle overgreb.

48 pct. af ikke-vestlige efterkommere mener, det bør være forbudt at kritisere religion.

Manden skal have jobbet frem for kvinden, mener op mod hver tredje ikke-vestlige indvandrer. 

Det går ikke ligefrem strålende med integrationen, hvis man skal tro disse fire statistikker, der alle er bragt i medierne inden for det sidste år. Men selvom der sikkert ikke er noget galt med statistikkerne, så går det faktisk godt med integrationen, og det kan man se, hvis man zoomer ud og ser på statistikkerne i et større perspektiv. 

Det er hovedpointen i en ny bog, som ekstern lektor i samfundsbeskrivelse ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Hjarn von Zernichow Borberg, står bag med titlen ‘Integration – her går det godt’.

- Lige nu har vi en fortælling om, at integrationen er slået fejl. Det er en diskurs, der er trukket ned i befolkningen, og den lever både i medierne, i kantinen og på de sociale medier. Og her vil jeg bare sige: der er ingen grund til bekymring, for integrationen går godt, siger han.

Han har blandt andet set nærmere på, hvor kort eller lang tid, indvandrere og efterkommere har brugt på at nå op på et statistisk niveau med danskerne, når det kommer til beskæftigelse, uddannelse og lovlydighed.

- Og vi må forvente, at det er godt nok at komme op på niveau med danskerne, siger han og tilføjer:

- Men selvom jeg siger, det går godt, så vil jeg ikke sige, at der er tale om en succes. Der er stadig områder, hvor indvandrere og efterkommere mangler at nå et dansk niveau. Og så er det også vigtigt at understrege, at bare fordi vi får indvandrere og efterkommere op på et dansk niveau statistisk set, så er der stadig mange mennesker i det her land, der er marginaliserede, siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Folk er ikke onde

Men selvom det går godt, kunne det godt gå bedre, siger Hjarl von Zernichow Borberg – især med folks evne til at læse statistik. Han skriver det ikke direkte, men det ligger implicit et sted derinde mellem linjerne i bogen:

- Jeg tror ikke, folk flest deler statistik, som er forkert eller misvisende for bevidst at være onde. Men jeg kan jo se, at det sker. Derfor skal folk blive bedre til at være kildekritiske.

I stedet opfordrer han til, at man altid husker både at undersøge, hvor mange borgere der egentlig er tale om, og om der findes noget statistik, der ikke er enig i, hvad man selv går rundt og tror. 

- Hvis man beslutter sig for at dele en statistik og at bruge den som en del af ens argumentation, så skal man huske at beskrive statistikkerne, så tallene fremstår i alle nuancer, for eksempel både som relative tal og faktiske tal. 

Kirsebær og proportioner

Især er der fire steder, statistik bliver forfejlet, skriver Hjarn von Zernichow Borberg i sin bog. Den første kaldes på nudansk for cherrypicking, hvilket vil sige, at man udvælger en bestemt statistik, der underbygger ens egne påstande og fordomme. 

- Derfor ser jeg i min bog på tallene inden for flere områder under temaet integration. Jeg perspektiverer de data, jeg bruger, så det er lettere at navigere i, hvad det egentlig er, vi taler om. 

Og her er udfordringen ifølge Hjarn von Zernichow Borberg, at det konkrete stykke statistik ikke er forkert. Det er bare ikke dækkende nok. 

Og det bringer ham til hans anden kritik af de statistikker, der ligger til grund for måden, man diskuterer integration på i Danmark. Der mangler proportioner:

- Man skal huske at se på, hvor mange de faktiske tal er. Hvad ligger der bag indekseringen? Der skal proportioner på, hvis man skal kunne konkludere noget ud fra statistik.

Danskerne i centrum

Den tredje faktor, der er med til at forfejle statistikken, kalder Hjarn von Zernichow Borberg ‘den danske 100-procents selvforståelse’. Det begreb kommer til sin ret, når journalister, forskere, politikere og andre analyserer en statistik, der beskriver et problem inden for integration helt uden at forholde sig til, at der også er danskere, den samme problemstilling gælder for.

Det er for eksempel ‘den danske 100-procents selvforståelse’, der gør sig gældende, når en flok journalister løber efter historien om, at 15 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ikke går ind for demokrati, siger Hjarn von Zernichow Borberg, mens de samtidig glemmer, at der er syv procent af danskerne, der heller ikke går ind for demokrati: 

- Det betyder faktisk, at 8 ud af 10, som ikke bakker op om demokratiet, er af dansk oprindelse, fordi gruppen af danskere nu engang er den største gruppe. Tilsvarende kan man sige, at selvom 21 pct. af indvandrernes børn er overvægtige,  og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved, så viser de samme tal også, at otte ud af ti overvægtige børn er af dansk oprindelse. Dem skal vi selvfølgelig også hjælpe.

- I nogle undersøgelser spørger man kun indvandrerne. Når så svaret kommer, harcelerer alle over det og glemmer, at der også er danskere med de samme holdninger. 

Den sidste årsag til, at statistikker om integration bliver misvisende, er ifølge Hjarn von Zernichow Borberg, at det ikke er alle indvandrere og efterkommere, der er taget til Danmark for at blive. 

- De slører vores statistikker. For de kommer hertil i nogle år – ligesom når danskere bliver udstationeret. Som oftest følger der en ikke-arbejdende ægtefælle med, og når vi for eksempel spørger, om de føler sig som danskere, vil svaret jo være nej. Da jeg boede i Frankrig, blev jeg jo heller ikke mindre dansk og mere fransk, siger Hjarn von Zernichow Borberg.