Kommunen.dk
MENU

Vilde kommuner må væbne sig med tålmodighed

Danmark er blandt de ringeste lande i EU til at bevare natur. Men konkurrencen Danmarks Vildeste Kommuner tænder håb hos unge meningsdannere med fokus på biodiversitet.

Vilde kommuner må væbne sig med tålmodighed

Danmark er blandt de ringeste lande i EU til at bevare natur. Men konkurrencen Danmarks Vildeste Kommuner tænder håb hos unge meningsdannere med fokus på biodiversitet.
Almindelig blåhat vokser vildt på danske enge og i vejkanter, er rig på pollen og har sin egen biart, Blåhatjordbien.
Almindelig blåhat vokser vildt på danske enge og i vejkanter, er rig på pollen og har sin egen biart, Blåhatjordbien.
Foto: Sean Birk Bek Craig, De Unge Biodiverstetsambassadører
28. aug. 2021
Emil Karleberg
EMIL KARLEBERG
TALSPERSON
DE UNGE BIODIVERSITETSAMBASSADØRER
Email

Emil Karleberg er desuden regionsrådskandidat i Region Midtjylland og byrådskandidat i Aarhus (K) og landsnæstformand i Konservative Studerendes Landsorganisation.

Hans Jørgen Skydt Andersen
HANS JØRGEN SKYDT ANDERSEN
TALSPERSON
DE UNGE BIODIVERSITETSAMBASSADØRER
Email

Hans Jørgen Skydt Andersen læser biologi ved Aarhus Universitet.

98 kommuner har tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Det kan vi ikke få armene ned over. Skønt, at der i det danske land er opbakning til en vildere og rigere natur. Vi håber, at det ikke kun er i år, man vil lade vildskaben sprede sig, men at man vil bruge konkurrencen som afsæt til de kommende års forvaltning.

Danskerne er begyndt at bevæge sig mere ud i den danske natur, hvilket ligefrem har ført til trængselsproblemer. Det tyder på, at der ikke er natur nok.

Derfor er vi også rigtig glade for, at så mange kommuner med deres tilmelding til Danmarks Vildeste Kommune har tilkendegivet, at de vil prioritere biodiversiteten, naturen og flere og større vilde arealer.

Bundplacering til Danmark

Det er anerkendelsesværdigt. Og i dén grad tiltrængt, for ifølge EU-rapporten State of Nature in the EU fra European Environmental Agency ligger Danmark bunden, når det kommer til natur i EU. 95 pct. af vores habitater er i en dårlig bevaringsstatus, og for arter, som er under overvågning, er 63 pct. af arterne i en moderat til stærk ugunstig tilstand.

  Vi har allerede set eksempler på, at nogle nabokommuner har indledt et samarbejde om større samlede arealer, og vi håber, at man vil følge dette eksempel på privatejet jord og statslige naturarealer, såsom de kommende Naturnationalparker.

I mange kommuner har borgere oprettet DKVild-facebookgrupper til erfarings- og vidensdeling, og Miljøministeriet har lagt en oversigt over disse på dkvild.dk.

Værdien af godt samarbejde gælder dog også kommunerne selv.
Vi har allerede set eksempler på, at nogle nabokommuner har indledt et samarbejde om større samlede arealer, og vi håber, at man vil følge dette eksempel på privatejet jord og statslige naturarealer, såsom de kommende Naturnationalparker.

Spørg en ekspert

Mange kommuner og kommunale institutioner er begyndt at sammensætte lokale frøblandinger. Desværre indeholder mange af disse blandinger ikke-hjemmehørende og domesticerede arter. Det, synes vi, er en enorm forspildt chance, og vi frygter desuden, at det kan bidrage til yderligere forvirring på et område, hvor det i forvejen er svært for den almindelige haveejer at vide, hvilke planter og tiltag, der gavner biodiversiteten.
Ærgerligt, især fordi mange eksperter står parat til at give vejledning og input, hvis blot kommunerne spørger. 

På større arealer uden for byerne har naturen brug for plads, kontinuitet, naturlig hydrologi (dvs. fravær af dræning/afvanding), begrænsning af næringsstoffer, braklægning af næringsbelastede områder, genslyngning af vandløb og frem for alt områder med græssende dyr.

  Vi har desværre set alt for mange eksempler på arealer, som i en periode har ligget ubrugt hen og i mellemtiden er blevet hjemsted for et hav af værdifulde og sjældne arter; hvorefter man - i den bedste hensigt - rydder området og den værdifulde natur for i stedet at udså en eller anden blomsterblanding.

I byområder bør kommunerne holde sig langt væk fra sommerfuglebuske, purpursolhat, lupiner og andre ikke-hjemmehørende arter og i stedet prioritere at plante hjemmehørende, danske og insektvenlige blomster, buske og træer såsom mirabel, hvidtjørn, lind og slåen (se eventuelt Nationalt Center for Energi og Miljøs rapport “Plantekatalog. Planter der understøtter biodiversitet”, 2021).

Og så bør man sikre levesteder i form af dødt ved (lade træstammer ligge), pletter med bar (sand)jord, bevaring af byernes gamle træer, kvashegn og lignende i parker og grønne områder. Samt holde igen med sprøjtegiften.

Vildskab kan optå af sig selv

Mange kommuner råder over både store og små områder med tomme græsarealer, som ikke bruges rekreativt, og som sagtens vil kunne få en højere naturværdi og rekreativ værdi, hvis de fyldtes med vilde, hjemmehørende arter.
Det kan sagtens være flot at se på.
Vi vil dog samtidig opfordre til at få vurderet et områdes naturværdi, før man giver sig til at rydde et ubrugt areal for at udlægge det til vild natur.
Vi har desværre set alt for mange eksempler på arealer, som i en periode har ligget ubrugt hen og i mellemtiden er blevet hjemsted for et hav af værdifulde og sjældne arter; hvorefter man - i den bedste hensigt - rydder området og den værdifulde natur for i stedet at udså en eller anden blomsterblanding.

Vild natur er en proces, som kræver nytænkning, både i forhold til konkrete tiltag og som paradigmeskift i den måde, man tænker natur på rundt omkring i de kommunale forvaltninger. Græsarealer, der ikke slås som de plejer, "ukrudt", der får lov til at gro og vejkanter, der står i et vildt flor. Dertil kommer, at meget af den danske, hjemmehørende flora og fauna skal bruge mange år for at etablere sig og i de første år kan være svær at se sammenlignet med mange af de udenlandske kulturplanter, som vi er vant til fra haver og parker. Vi håber, at man vil have is i maven, for det er en af de vigtigste forudsætninger for naturen, at vilde og forvildede arealer får lov at bestå over tid. 

  Vi ønsker alle 98 kommuner held og lykke i konkurrencen, og en VILDT stor tak for at give biodiversiteten en hjælpende hånd!

Vi håber, at både beslutningstagere og forvaltninger i kommunerne vil udvise tålmodighed, da der ikke nødvendigvis er resultater at se efter et enkelt år, og at man vil fastholde projekterne, selvom resultaterne kan være længe om at vise sig.
Tålmodighed lønner sig, og det kan have stor rekreativ værdi for danskerne, at deres naturoplevelser forvildes med flere dyr og planter.

Vi ønsker alle 98 kommuner held og lykke i konkurrencen, og en VILDT stor tak for at give biodiversiteten en hjælpende hånd!

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR