Det var en tydeligt rørt Helle Thorning-Schmidt, der afslut-tede sin politiske karriere i Danmark med ordene “Vi vandt valgkampen, men vi vandt ikke valget,” på valg-natten 18. juni 2015. Efter hendes fire år på magtens tinde måtte Mette Frederiksen overtage tronen som dronning over Socialdemokraterne - Folketingets største parti.

Og ligesom på valgnatten, hvor det ikke skortede på danskernes opbakning til Socialdemokraterne, skorter det heller ikke på danskernes sympati for partiet. Det viser en ny sympatimåling, som AB Analyse har lavet for Kommunen. Her opnår Socialdemokraterne en karakter på 5,2 – og lægger sig dermed i spidsen foran Venstre, der ligesom sidste år, da Kommunen gennemførte samme måling, fik en karakter på 4,2 ud af 10.

[wpdatatable id=10]

-  Vi arbejder stenhårdt på at bevare danskerne tillid. Jeg ser det som et skulderklap fra danskerne til Socialdemokraterne, fordi vi både i regeringen og oppositionen tager ansvar. og er parat til at træffe svære beskutninger, når det er bedst for Danmark. Det er det, danskerne kvitterer for med den her måling, tror jeg, lyder det fra politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

Men måske skal Nicolai Wammen ikke være overrasket over det gode resultat. Det er nemlig oftest de store partier, som løber med danskernes sympati, forklarer professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

- De store partier har mange vælgere. Der er mange, som er enige i deres politik og gerne vil stemme på dem, og derfor får de en høj sympati-score. Der vil være nogle forskelle på tværs, så partier i samme blok eller vælgere, som typisk stemmer på et parti i en blok, også typisk vægter partier i denne blok højere end partier i den anden blok. Indimellem kan der dog være nogle ting, som går på tværs af blokkene. Og når de gør det, kan det antyde, hvor det kan være muligt at kapre stemmer på tværs af blokkene, siger Rune Stubager.

Stort overlap

Sammen med andre forskere står Rune Stubager bag Valgprojektet, der gennemfører landsdækkende repræsentative vælgerundersøgelser efter hvert folketingsvalg - herunder også en sympatimåling, som minder meget om Kommunens. Det gør de, fordi en sympatimåling giver flere informationer, end almin-delige meningsmålinger gør.

- De siger nemlig ikke noget om, hvor tæt opløbet er. Er det sådan, at vælgerne har stor sympati for partier i samme blok - eller er det ikke? Det svarer de her sympatimålinger på, siger Rune Stubager.

Han forklarer samtidig, at hvis folk har stor sympati for et parti, stemmer de også i højere grad på dem. Derfor får de store partier så høje karakterer i sympatimålingen - der er ganske enkelt flere, som er villige til at stemme på dem. Og derfor siger tallene i sympatimålingen også noget om, hvor et parti eventuelt kan hente stemmer fra andre partier.

Men der kan også være strategiske grunde til, at der ikke er perfekt overlap mellem sympati og stemmeafgivelse, forklarer ph.d.-stipendiat Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet.

- Hvis et parti er ved at ryge ud af Folketinget, kan man være tilbøjelig til at stemme på dem, selvom det ikke er det parti, man bedst kan lide. Det kan også være, en vælger bedst kan lide Venstre, men er bange for, at DF får for stor indflydelse, så derfor stemmer vedkommende på Liberal Alliance. Så der kan være enkelte grunde til, at de to ting ikke altid passer sammen, men grundlæggende ved vi, at der er stort overlap.

De ekstreme går til bunds

I Kommunens sympatimåling er 1.000 vælgere blevet spurgt, hvilket parti de stemmer på, og derefter er de blevet bedt om at vægte hvert enkelt parti på en skala fra 0-10 efter, hvor sympatisk de finder partiet. 10 angiver højest mulig sympati.

Mens Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti lægger sig i toppen, skraber Liberal Alliance bunden med 3,1 point skarpt forfulgt af Alternativet og De Konservative, der begge får 3,5 point.

Mens Liberal Alliance er steget en smule i karakter, er der for Alternativet tale om en klar fremgang på hele 1,1 point.

Men at det er Liberal Alliance og Alternativet, der er de to bundpartier, er ifølge ph.d.-stipendiat Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet ikke overraskende:

- Man så det også i lang tid med Dansk Folkeparti, da de var mindre. Hvis man er et lidt ekstremt parti på nogle måder, vil mange af dem, som ligger inde i midten, ikke kunne lide en. Hvis man stemmer på Venstre, vil man ikke kunne lide Alternativet, fordi de er i rød blok. Men selv hvis man stemmer på et parti i rød blok, er det muligt, man ikke kan lide Alternativet, fordi de stjæler nogle politikere fra de andre partier – som vi har set i den forgangne uge – og fordi det virker ekstremt, siger Martin Vinæs Larsen.

Tidligere har Enhedslisten også ligget lavt i sympatimålingerne, men de lægger sig pænt i midten af ranglisten med 3,7 point – som dog ikke er langt fra Liberal Alliances 3,1 point.

- Liberal Alliance har en meget højreorienteret økonomisk politik. Det gør, at både folk både på den modsatte fløj og på deres egen fløj synes, de er for ekstreme, og derfor får folk mindre sympati for partiet. De er langt væk fra alle - både dem i egen side af folketingssalen og dem i den anden side, siger Martin Vinæs Larsen.

[wpv-post-body view_template='visualisering' id='47863']