De har det bare bedre ude på landet end inde i byerne
De har det bare bedre ude på landet end inde i byerne
Slidte landsbyer med en aldrende befolkning, en dagsrejse til nærmeste købmand. Bussen er nedlagt, og de unge vil bare væk snarest.
Alle kender myterne om det Udkantsdanmark, som politikerne kappes om at komme til undsætning.
Sagen er bare, at folk på landet har det bedre end dem inde i byerne.
Ud fra objektive faktorer som indkomst, sundhed og uddannelsesniveau har danskerne bosat i byerne ellers den højeste levestandard.
Men når danskerne selv skal vurdere deres tilværelse, så oplever dem, der bor i landdistrikterne, at de har den højeste livskvalitet.
En ny bog fra den filantropiske forening Realdania "Livskvalitet på landet" samler flere års forskning med flere metoder og slår fast: Folk på landet er lykkeligere.
I forskningen indgår blandt andet svar fra 40.000 danskere. De viser, at 82 procent af danskerne på landet oplever en høj livskvalitet mod kun 74,7 pct. af københavnerne. Landsgennemsnittet ligger på 76,8 pct.
Lykken ligger på landet
Forsker Henrik Lauridsen Lolle, som har bidraget til undersøgelserne, siger, at "forskellen er ikke kæmpestor".
- Men til gengæld viser mange undersøgelser også fra udlandet gennem årene præcis samme tendens. Vi søger lykken i byen, men finder den mere på landet. Alle kender debatten om den rådne banan. Så man skulle jo tro, de var meget ulykkelige ude på landet. Institutioner og købmanden lukker og så videre.
- Men faktisk har de det meget godt på trods af genvordighederne, siger Henrik Lauridsen Lolle, som er ph.d. og lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.
Forskere kalder det "landdistrikternes lykkeparadoks". For hvad er det, som gør danskerne på landet mere lykkelige end gennemsnitsdanskeren?
Pia Heike Johansen er landdistriktsforsker på Syddansk Universitet og en anden bidragyder til bogen med en stor etnografisk undersøgelse af, hvad der glæder landboerne.
- Det betyder noget for livskvaliteten på landet, at folk ikke er styret af en klokketid alene, men at der er andre måder at forholde sig til tid på. Blandt andet ved at være knyttet mere til naturen, årstiderne og døgnets gang, siger hun.
- Man får en anden rytme og er underlagt naturen på en anden måde. Det er ude af ens hænder, og man accepterer forstyrrelser på landet på en anden måde end i byen.
Ingen tidsgevinst
Til gengæld pløjer hun den romantiske forestilling om, at folk på landet har mere tid, dybt ned.
- Snarere mindre. For du skal transportere dig selv meget længere til skole, købmand og arbejde og organisere alting meget mere. Men det opleves mindre stressende, fordi du slipper klokketiden, siger Pia Heike Johansen.
En anden pointe i bogen er, at folks egne bidrag til lokale fællesskaber på landet har stor betydning.
73-årige Inge Carlskov er formand for Fjordklyngen i Viborg Kommune. Den tæller seks landsbyer med bare 3900 beboere. Men de slog for en årrække siden pjalterne sammen for at styrke deres udkantsområde.
- Vi har hevet mange støttekroner hjem og fået sat mange ting i gang. Aktuelt et fælles kulturhus i en gammel slidt skole, siger hun.
Unge tilflyttere afløser ældre
Hun peger på, at inden for klyngens 15 kilometer er der lige så mange tilbud som i Viborg.
- Jeg har også boet i København. Men der er en anden nærhed blandt mennesker her. Og tryghed. Selv om jeg bor isoleret, så ved jeg, at jeg får hjælp, hvis der bliver brug for det.
Hun er meget fortrøstningsfuld på egnens vegne.
- Vi ser en stor udskiftning af ældre til unge familier, der flytter til. Vi ved jo godt, at vores brogede flok selv skal få ting til at ske. Måske er vi derfor lidt bredere favnende over for forskellighederne i stedet for bare at brokke os over hinanden, siger hun.
For projektchef Simon Harboe fra Realdania har projektet også handlet om at nuancere debatten om land og by.
- Herunder de modsætninger, der nogle gange sættes op også politisk, om, at Danmark er ved at knække over, og at hovedstaden trækker fra.
- At bo på landet i dag betyder ikke, at man lever hele sit liv som for 50 år siden i alle døgnets 24 timer i et traditionelt landboliv. Mange bor der nok, men arbejder jo i byen, siger han.
Ny undersøgelse udhuler flugten fra land mod by
- En anden og ny undersøgelse fra Build ved Aalborg Universitet udfordrer myten om en envejsstrøm af borgere, der alle flytter fra landet mod byen.
- I stedet sker flytningerne i alle retninger fra tætbebyggede storbyer mod forstæderne, andre byer og landdistrikterne. Men også fra land, forstæder og andre byer mod storbyen.
- Ifølge undersøgelsen flytter 900.000 danskere internt i landet hvert år.
- Finanskrisen i 2008 gav befolkningstab i land- og yderkommuner, mens København og Aarhus havde stor vækst.
- Men i 2012-13 vendte det. Og i 2020 og 2021 var der et markant flytteoverskud i mellemkommuner og til en vis grad landkommuner med et tilsvarende flytteunderskud i bykommunerne.
- Det skyldes især stor fraflytning fra København, som har haft et stigende flytteunderskud siden 2019.
Kilde: Aalborg Universitet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
