I slutningen af december droppede regeringen frikommunerne. Men flere kommuner havde allerede lagt hård arbejde i at finde på forsøg, drøfte dem politisk og skrive de komplicerede ansøgninger.

For at kommunernes slid ikke skulle være spildt, skrev Indenrigsministeriet, at forsøgene i stedet kunne godkendes under den såkaldte udvidede udfordringsret. Det fik kommunerne ikke meget ud af. En rundspørge, Kommunen.dk har foretaget, viser, at stort set ingen forsøg blev godkendt.

Sidste år sendte 16 kommuner tilsammen 20 ansøgninger for at lave frikommuneforsøg. Ud af de 20 forsøg er kun to blevet delvist godkendt. 14 forsøg er afvist, mens to stadig venter på et svar. Derudover blev to forsøg overhalet af ny lovgivning, som gør, at de kan laves uden først at skulle godkendes.

Flere kommuner er utilfredse med at få afvist deres ansøgninger. Fx Frederiksberg, hvis borgmester oplever det som en våd klud i ansigtet.

Og selv de forsøg, der blev godkendt under udfordringsretten, kom kun halvt i mål. Slagelse søgte fx. om øget frihed til at hjælpe udsatte borgere i arbejde. Forsøget havde fire dele, hvoraf kun den ene del blev godkendt.

Forsinket igen og igen

Idéen med frikommuneforsøg er ellers god.

Ordningen fritager kommuner for udvalgte love og regler for at afprøve nye løsninger, der kan komme bureaukratisk bøvl til livs. Siden første runde med frikommuneforsøg i 2012 har det ført til flere vellykkede løsninger. Denne artikel handler om tredje runde, kaldet Frikommuneforsøg III.

Her er frikommuner næsten blevet en selvmodsigende idé. For Frikommuneforsøg III blev fanget i det komplicerede bureaukrati, den var sat i verden for at bekæmpe.

Det slog KL’s formand Jacob Bundsgaard fast, allerede inden kommunerne sendte sine ansøgninger sidste år. Dengang sagde han, at det var alt for bøvlet at få godkendt et forsøg, og at KL derfor frarådede kommunerne at søge.

Det råd fulgte kommunerne.

For få ansøgninger

Da første ansøgningsfrist kom i april sidste år, tikkede seks ansøgninger ind. Væsentligt færre end ved tidligere frikommuneforsøg.

Oprindeligt skulle regeringen behandle de seks nye ansøgninger med det samme, så kommunerne vidste, om forsøgene var på vej til at blive godkendt eller afvist i løbet af sommeren. Men svarene blev forsinket, og kommunerne hørte intet.

Først kom Folketingsvalget i vejen, så en regeringsdannelse, og siden da sommerferie, lange budgetforhandlinger og finanslovsforhandlinger, som alle gjorde, at frikommuneforsøgene røg længere ned på Indenrigsministeriets to-do-liste.

Samtidig var kommunikationen til kommunerne mangelfuld. Jette Skive (DF), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus, sagde, at Aarhus nærmest ingen info fik om status på forsøgene, og at sagsbehandlingstiden var alt for lang.

De første fem smidt ud

Da det blev oktober, var det tid til anden ansøgningsfrist, og her kom der 14 nye ansøgninger. Men regeringen havde stadig ikke svaret på dem fra april.

Fem af de nye forsøg handlede om, at kommuner ville fritages for nationale tests i folkeskolen. Dem afviste regeringen med det samme, for Socialdemokratiet havde sin egen plan for folkeskolerne.

De resterende ansøgninger røg i bunken med de fem fra april. Nu lå der 15 ubesvarede frikommuneforsøg, og de fik lov at ligge der lidt endnu.

I efteråret spurgte Kommunen.dk Indenrigsministeriet, hvor frikommunerne stod, og om kommunerne snart fik svar.

- Det forventes, at ministeriet inden udgangen af december kan give en tilbagemelding til ansøgerkommunerne om det videre forløb, skrev ministeriet.

Droppet i stilhed

I slutningen af december sendte regeringen et brev ud til de 13 ansøgerkommuner. Frikommunerne skal gentænkes, stod der. Med andre ord: vi dropper frikommunerne.

Der var ingen pressemeddelelse, så resten af landets kommuner eller til den brede offentlighed kunne følge med.

Siden da er nærmest ingen forsøg kommet igennem nåleøjet i den udvidede udfordringsret.