Hvor lokale og gennemrejsende før blev mødt af en landsbyruin og en lukket brugs, når de kørte gennem landsbyen Nørre Vilstrup, præsenterer det lille bysamfund sig i dag med seks spritnye, ældrevenlige rækkehuse, fire nyindrettede lejligheder og et tilhørende fælleshus.

Ægteparret bag den lokale smedje, Tanja og Thomas Sørensen, besluttede for et par år siden at købe ruinen og den gamle brugs for at bygge attraktive lejeboliger på de to grunde.

I dag står en håndfuld lokale på venteliste til de ti for længst udlejede boliger, som samtidig skal være parrets økonomiske sikkerhedsnet, når de om 20-25 år går på pension.

Styrker sammenholdet
- Vi har bygget et projekt, som vi også gerne selv vil flytte ind i, når nu børnene flyver fra reden. Fælleshuset er en ekstraudgift, men vi tror på, det kommer til at ryste  beboerne sammen, og vi håber faktisk også, det kan være med til at styrke sammenholdet i vores landsby, siger Tanja Sørensen.

Fælleshuset bliver allerede brugt til fester og fællesspisning. En række workshops for børn, der trænger til at komme lidt væk fra computerskærmene, er også på vej. Og det er Tanja Sørensen ikke alene om at glæde sig over.

Politikerne inde i Vejle fremhæver Nørre Vilstrup som mønstereksempel på, hvordan lokale med fordel kan være med til at løfte et landsbymiljø arkitektonisk og socialt.

- Lejerne til sådan et bofællesskab er lette at finde. På landsplan mangler vi ca. 42.000 af netop den her type billige ældrevenlige boliger i landsbyer. Vi skal bare have flere til at tage teten, sådan som smedeparret i Nørre Vilstrup har gjort. For det er jo et projekt, der både gavner dem selv, beboerne og lokalområdet, siger Kenneth Fredslund Petersen (DF), formand for Seniorudvalget i Vejle.

Fællesskab betaler sig
De nye lejere i Nørre Vilstrup skal ikke leve op til særlige alderskrav. Men bofællesskabet er lavet med tanke på ældre fra lokalområdet. Og set gennem kommunale briller kan det i høj grad betale sig, at så mange ældre borgere som muligt flytter i bofællesskab.

En opgørelse, Realdania har lavet sammen med Rambøll Management og fem casekommuner, viser, at ældre, der bor i bofællesskab, er mere selvhjulpne og nabohjulpne end andre ældre. Desuden sparer plejepersonalet transporttid. Alt i alt er det knap seks procent billigere for en kommune at have ældre borgere boende i bofællesskab end i eget hjem.

Dertil kommer, at ni ud at ti beboere oplever øget livskvalitet ved at bo i seniorbofællesskab. Det viser en anden undersøgelse fra Realdania.

Og som arkitekt Claus Bech Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut siger:

- Sådan et bofællesskab gør som regel et lokalområde mere spændende og aktivt, fordi de mennesker, der bor der, sætter nye initiativer i gang. Det er socialt ressourcestærke folk, og det har kommunerne fundet ud af.

Kollektivernes Trekroner
Som i Trekroner, Roskilde Kommune, hvor ni af kommunens i alt 19 bofællesskaber bidrager med  fælles aktiviteter og identitet til det lille stationsnære bysamfund.

Her har blandt andre formand for Roskildes teknik- og planudvalg Tomas Breddam (S) i foreløbig 17 år boet i en af de 34 boliger, der sammen med et fælleshus udgør Trekronerbo, et bofællesskab for flere generationer.

Og han forstår udmærket, at et stigende antal danskere drømmer om at komme tættere på naboerne.

 - Hos os bestemmer man selv, hvor meget fællesskab man vil være med til. Og vi oplever faktisk, at flere og flere deltager i fællesspisning, sommerfesten og mandeklubben, siger han.

Det kræver nogle kompromiser. Maden serveres for eksempel kvart over seks. Lidt for sent for familier med små børn og lidt for tidligt for familier med store børn. Den slags man må tage med i et fællesskab. Og der kommer alligevel mellem 25 og 70 til fællesspisning hver gang, siger Tomas Breddam, der i sin tid var med til at etablere Trekronerbo.

En hård proces, som var ved at gå i hårdknude flere gange.

- Vi tabte blandt andet et udbud. Og der var jeg i hvert fald tæt på at give op, husker han.

I en hovedstadsnær kommune som Roskilde kan alene det at skaffe en grund til projektet vise sig umuligt. Selvgroede bofællesskaber som Trekronerbo bliver ofte til på trods. Projektgruppen kan bruge år på at blive enige, projektere, købe professionel rådgivning og finde en egnet grund for så at blive slået tilbage til start af et overbud fra en stor entreprenør.

Byggegrunde til amatørerne
- Vi skal jo sælge kommunal jord til markedsprisen, men vi har faktisk nogle muligheder for at give de her grupper forkøbsret, siger Tomas Breddam.

Til at tage sig af den massive og stigende interesse for at etablere bofællesskaber har Roskilde Kommune etableret et selvstændigt sekretariat bestående af to planmedarbejdere på kvart tid. Sekretariatet har primært tre opgaver:

Skabe overblik: På kommunens hjemmeside kan interesserede finde guides og andet materiale, der gør processen fra boligdrøm til virkelighed mere overskuelig. Sekretariatets medarbejdere deltager også gerne i projektmøder, men rådgiver ikke.

Støtte: Sekretariatet kan med forskellige tiltag hjælpe en projektgruppe på et marked, hvor amatører ellers ikke har mange chancer. 

Udvikle: Sekretariatet sørger også for at samle viden og erfaringer til glæde for både bygherrer og kolleger i planafdelingen. For eksempel ved at minde kollegerne om, at der skal være mulighed for at etablere bofællesskaber på nogle af de grunde, der udbydes til salg.

En lang og sårbar proces
Det kan tage både fem og syv år at nå fra idé til indflytning. Og der skal knokles for sagen, siger Tomas Breddam. 

- De fleste kommer faktisk fem år for sent, for det tager ofte fem år at komme igennem hele forløbet fra den indledende snak til indflytning. Og hvis man er 67 og har behovet lige nu, så er fem år altså lang tid, siger han.

Den fælles proces kan også være meget sårbar. Hvis bare én i gruppen melder pas og skal afløses, kan det blive nødvendigt at begynde helt forfra med forventnings- og værdiafstemning.

Men interessen er rødglødende. Når Roskilde Kommune eller en af landets øvrige kommuner indkalder til temamøde om at etablere bofællesskaber, møder der gerne flere interesserede op, end der er plads til. 

80.000 overvejer oldekolle
En undersøgelse fra Vive viser, at omkring 80.000 danskere går med planer om at tilbringe deres tredje alder i et uforpligtende bofællesskab med andre. Ikke et kollektiv med fælles underbukser som i 1970'erne, men et stærkt naboskab, hvor man selv vælger imellem at lukke sin dør og være alene eller være aktiv og engageret sammen med andre. 

Et trygt fællesskab, hvor man holder øje med hinanden og hjælpes lidt ad i det daglige.

En overkommelig bolig på 80-120 kvadratmeter. Eventuelt med en lille have. Med adgang til fælles faciliteter som for eksempel gæsteværelser, fælleslokale og vaskerum.

Til de 80.000 aktuelt interesserede findes i dag kun omkring 5.500 boliger fordel på 284 seniorbofællesskaber, viser en opgørelse fra Realdania.

Og interessen ventes at stige kraftigt de kommende år. Ikke mindst fordi der i 2044 ventes at være halvanden million danskere over 65 år imod en million i dag.

Ensomhed bygges væk
Med høj alder stiger blandt andet risikoen for ensomhed. Ifølge SFI føler 104.000 danskere sig ofte eller af og til ufrivilligt ensomme, og det var netop for at knække ensomhedskurven, Realdania for et par år siden besluttede at kickstarte markedet med en saltvandsindsproøjtning på 52 millioner kroner til otte vidt forskellige seniorboligprojekter fordelt over hele landet.

Som administrerende direktør Jesper Nygård siger:

 - Vi kan jo se på tallene, at interessen for bofællesskaber langt overstiger udbuddet, og vi ved, at det øger livskvaliteten at bo i sådan et fællesskab. Så nu har vi blandt andet prøvet at nytænke fællesområderne i samarbejde med almene boligorganisationer og pensionskasser.

Der står i gennemsnit 28 på venteliste til hvert af landets 284 seniorbofællesskaber eller cirka 8.000 i alt. Og meget tyder ifølge Jesper Nygård på, at man rent faktisk kan bygge sig ud af ensomhed.

Han råder i den forbindelse kommunerne til i højere grad at tænke behovet for bofællesskaber ind i lokal- og kommuneplanerne.

Skab overblik og mening
Især de selvgroede byggeprojekter kan kommunerne sagtens hjælpe bedre på vej, peger også Tanja Sørensen fra Nørre Vilstrup på:

- Hvis jeg skal give kommunerne et par gode råd, kunne de godt lige have brugt en time på at skabe et overblik fra begyndelsen, så der ikke løbende kommer ubehagelige overraskelser i processen. Pludselig måtte vi ikke bygge i to etager, og så dukkede der en servitut op om en byggelinje lige midt gennem den gamle brugs. Flere gange var vi lige ved at give op, og hele tiden tænkte vi ‘hvad bliver det næste?’ 
En fleksibel og hjælpsom kontaktperson er guld værd, når love og regler sætter byggeprocessen i stå, peger hun på.

- Selvfølgelig skal loven overholdes, men hvis bygningsreglementet siger, at et skur skal befæstes som et uindtageligt fort, fordi et vindue lige sidder lidt højt, så ville det da være rart med en lidt praktisk kommunal kontaktperson, der kunne sige ‘men det er jo fuldt lovligt at bygge det sådan og sådan…’