Dansk covid-19-vaccine testes på mennesker
Dansk covid-19-vaccine testes på mennesker
Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic er klar til at teste sin vaccine mod covid-19 på mennesker. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Vaccinekandidaten, der er kaldet ABNCoV2, har både vist sig effektiv mod covid-19 og efterfølgende problemer med sygdommen. Forsøg med mennesker vil "om kort tid" begynde ved Radhoud Medical Centre i Holland.
- Vi er glade for at kunne rapportere stærke prækliniske resultater for ABNCoV2, der støtter den videre udvikling, skriver adm. direktør for Bavarian Nordic, Paul Chaplin, i fondsbørsmeddelelsen.
Det kommende studie vil være et fase 1- og 2-studie kombineret. 42 raske voksne deltager.
Der er lidt usikkerhed om, hvor hurtigt man kan opnå funding af den videre udvikling, og hvor hurtigt man kan få indrullet patienter i de videre studier.
Viser studiet sig effektivt, vil der skulle gennemføres et fase 3-studie. Herefter skal vaccinen godkendes af myndighederne.
Det kan have lange udsigter, vurderer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, som følger medicinalbranchen.
- Der er lidt usikkerhed om, hvor hurtigt man kan opnå funding af den videre udvikling, og hvor hurtigt man kan få indrullet patienter i de videre studier.
- Så man skal ikke regne med, at de kan have en vaccine klar til sommer eller til efteråret. Vi skal i hvert fald hen i 2022, før vi kan se en potentiel vaccine fra Bavarian, siger han.
Bavarian Nordics vaccine er dermed den anden danske vaccine, der når til det såkaldte fase 1-forsøg.
Endnu en i rækken
I november 2020 kunne Statens Serum Institut ligeledes meddele, at udviklingen af en vaccine mod covid-19 var nået dertil, hvor den kan testes på mennesker.
Mens flere vacciner allerede er godkendt og bredt brugt for at bekæmpe pandemien, er længden og bredden på den beskyttelse, de yder mod nye varianter af sygdommen, ukendt.
De danske vacciner bliver langt fra de første på markedet. Vaccinekapløbet er allerede vundet af vacciner fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca, som er godkendt til brug i Europa.
En vaccine fra Johnson & Johnson ventes desuden at blive godkendt inden længe, og samtidig knokler forskere og medicinalvirksomheder fortsat videre med at udvikle vacciner.
Bavarian Nordic peger på, at løbende mutationer af covid-19 kan skabe et behov for nye vacciner lang tid frem.
- Mens flere vacciner allerede er godkendt og bredt brugt for at bekæmpe pandemien, er længden og bredden på den beskyttelse, de yder mod nye varianter af sygdommen, ukendt, skriver Paul Chaplin.
- Og det understreger behovet for fortsat at prioritere udviklingen af den næste generation af vacciner mod covid-19.
Den analyse deler også statsminister Mette Frederiksen (S), som i sidste uge var i Israel for at drøfte et fremtidigt vaccinesamarbejde.
- Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og at vi skal gøre det år efter år i en lang årrække.
- Så får vi brug for rigtigt mange vacciner, sagde hun ved den lejlighed.
Udviklingen af vaccinen fra Bavarian Nordic sker under en gruppe firmaer og universiteter, der er gået sammen i konsortiet Prevent-nCoV.
Det er økonomisk støttet af EU's Horizon 2020 - EU's forskningsfond - der har kastet penge i hurtig udvikling af blandt andet vacciner mod covid-19.
- Der er tre godkendte vacciner i EU: Der fra Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca. Johnson & Johnsons vaccine kan desuden blive godkendt i denne uge.
- 79 projekter med vacciner er i gang med at blive testet på mennesker. Det kører normalt over tre omgange i fase 1, fase 2 og fase 3, hvor der i sidste spor normalt er flere tusinde forsøgspersoner.
- Desuden er 182 projekter i det spor, der hedder præklinisk udvikling, som er forsøg på dyr og skridtet før, at vaccinerne bliver testet på mennesker og kommer i fase 1,2 og 3. Det er den del, som AdaptVac/Bavarian Nordic netop har afsluttet.
- Normalt tager det flere år at udvikle og få godkendt en vaccine, men under coronaudbruddet er der kommet meget mere fart på processen, og de hurtigste blev godkendt på omkring et år.
- De hurtige godkendelser skyldes blandt andet, at medicinalselskaber, regeringer og universiteter verden over kastet store beløb og ressourcer i udviklingen af coronavacciner.
- Derudover har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i situationer som coronaudbruddet mulighed for at give en betinget godkendelse af en vaccine, inden der kommer data for langtidsvirkningen.
- I stedet for at se på data fra forsøg, når de er afsluttet, har medicinalselskaberne mulighed for at sende data løbende til EMA. De data bliver også vurderet løbende, og det forkorter ligeledes processen.
Kilder: WHO, The New York Times, Lægemiddelstyrelsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
