Cafémiljø, natteliv, uddannelsesmuligheder, infrastruktur og jobs trækker især de unge væk fra de små byer og ind til de større byer. Når de er færdiguddannede, bliver mange boende i storbyen og efterlader de mindre byer med endnu et minus på beboerkontoen. 

Det er en kendt problematik, men ifølge forskningschef ved Institut for byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet Hans Thor Andersen er det afgørende, at der kommer fokus på at decentralisere flere af de statslige arbejdspladser. 

Det kræver mere end flere arbejdspladser

En ny byopgørelse fra Danmarks Statistik kaster lys over de seneste par års byudvikling. Opgørelsen viser, at det største vækstspring finder sted i byområder uden for hovedstadsområdet med flere end 50.000 indbyggere. I 2024 var 18 pct. af befolkningen bosat i disse byer, en stigning fra 15 pct. i 2014. 

Hans Thor Andersen peger på, at man ved hjælp af bredere fordeling af statslige arbejdspladser kan komme de mindre byer og landdistrikter til undsætning. 

- Det er vigtigt at overveje yderligere decentralisering af statslige arbejdspladser. Nogle byer som Hjørring har haft stor gavn af sådanne tiltag, som kan stabilisere og opretholde deres befolkningsgrundlag, siger han. 

Tidligere i år udgav interesseorganisationen Balance Danmark en analyse under navnet “Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2023”, og her fremgår det, at statslige arbejdspladser stadig primært er placeret i København.

Man har tidligere forsøgt at ændre denne fordeling. I alt blev knap 8.000 statslige arbejdspladser oprettet uden for København som led i udflytningsplanerne Bedre Balance I og II fra 2015 og 2018. På trods af udflytningen er antallet af statsligt ansatte i København og omegn steget med 6.633 siden 2015.

Derfor bør man i højere grad også have med i processen, hvordan de statslige arbejdspladser bliver placeret, vurderer Hans Thor Andersen. 

- Det er ikke nok i sig selv bare at placere en masse statslige arbejdspladser rundt omkring og så tænke, at det er fikset. Lige nu er der mange, der har det fint med at pendle til deres job en god times væk, så man skal tænke det hele sammen med den lokale udvikling også. Så man ikke kun får besat jobbene, men også giver folk lyst til at være en del af den lokale enhed, siger han. 

Fanget i industrisamfundets kløer

En del af den lokale udvikling afhænger i stor stil også af, hvordan erhvervslivet ser ud, og hvordan mulighederne for udvikling ser ud. 

Opgørelsen viser nemlig også, at hovedstadsområdet og de større byer trives og vokser i højere grad end det, som Hans Thor Andersen kalder for Udkantsdanmark. Byer som Nakskov, Grenaa, Frederikshavn og Skive sidder nemlig, ifølge ham, fast i en forældet tidsperiode. 

- De er strukturelt fanget i ikke at kunne komme med på vognen, når det gælder high-tech eller avancerede services. De er fanget i industrisamfundets kløer. Nakskov har haft et skibsværft til slutningen af 1980'erne, og de har ikke fået meget andet siden, siger Hans Thor Andersen. 

Og det er blandt andet dét, der ifølge Hans Thor Andersen gør, at der kommer en naturlig fordeling af folks valg af bopæl. 

- Hvis der ikke er nogen jobs, er der heller ingen grund til at søge dertil, siger han. 

Derfor er det bedste, som kommunerne lige nu kan gøre, derfor at kigge sig selv efter i sømmene, påpeger Hans Thor Andersen. 

- De skal finde ud af, hvor mange børn, unge og ældre der vil være i kommunen fremadrettet. Så skal de beregne, hvad deres kapacitet er, og så få tingene til at passe sammen. Det kan være ubehageligt, hvis man skal se i øjnene, at der er 30 pct. for mange elevpladser, men hvis det er det, der skal til, så skal man gøre det, siger han.