Årets budgetforhandlinger i kommunerne har de fleste steder klare aftryk af udligningsreformen fra maj. Det havde de også sidste år. Dengang var det bare fraværet af den længe ventede reform, der fik mange kommuner til kun at tage 2020-budgettet nødtørftigt alvorligt, mens overslagsårene blot blev udsat for en løselig fremskrivning i det håb, at forudsætningerne i år alligevel ville gøre sidste års tal til historiske kuriosa.

At dømme efter den første snes budgetaftaler indgået i kommunerne er det i store træk gået netop sådan.

I forhold til det samlede billede, når alle kommuner er i hus med deres 2021-budgetter, skal de hidtidige naturligvis bedømmes med det i baghovedet, at gode vilkår gør budgetaftaler hurtigere at hale i land, mens de besværlige først kommer til sidst. Det understreges af at godt 60 pct. af de første budgetaftaler er enstemmige, hvor slutfacit de seneste år har ligget lidt på godt 40 pct. enstemmige budgetaftaler af samtlige.

Plads til flere skattestigninger

Uanset dette forbehold kan det konstateres, at grundstemningen i budgetaftalernes ordvalg generelt har løftet sig i år. “Et helt andet udgangspunkt end set i mange år”, hedder det således i den bornholmske aftaletekst, mens man i Ringkøbing-Skjern er lidt - men kun lidt - mere forbeholden og kalder det “et mere rimeligt udgangspunkt”. Ligefrem at erklære sig tilfredse er der dog forsigtigvis ingen, der gør.

Selv blandt de kommuner, der ikke har har høstet fordele af udligningsreformen, spores en vis forligelse med, at der nu er skabt ro om spørgsmålet. For 26 kommuner betød udligningsreformen ifølge Indenrigsministeriets udregning et kontant minus, der gav dem ret til efter ansøgning at sætte kommuneskatten tilsvarende op.

Til den ende var der afsat en pulje på 430 mio kr., men 11 af de 26 kommuner afstod fra overhovedet at søge, så der efter ansøgningsfristens udløb var efterladt for 194 mio. kr. skattestigninger, som andre kommuner kan lægge billet ind på.

Skattelettelser ikke afklaret endnu

Det har tre allerede gjort, og mindst én yderligere kommune er interesseret, hvis muligheden byder sig. Og blandt de 15, der både havde ret til at søge, og som gjorde det, har ni efterspurgt en større skattestigning, end Indenrigsministeriet havde regnet ud til dem. Et par af dem har dog efterfølgende indgået budgetaftaler, som de facto annullerer ønsket om en ekstra skattestigning.

Ligeledes som en udløber af udligningsreformen har 12 kommuner med høj skatteprocent fået tilbudt at sætte den ned til 26,3 pct. med fuld kompensation fra staten. Andre kommuner, der vil sætte skatten ned, får ikke fuld kompensation, men dog en noget mere favorabel ordning end den hidtidige fireårige 75-50-50-25 pct.’s ordning. Udligningsreformens overgangsordninger tilbyder en femårig 90-90-85-80-75 pct.’s ordning eller lidt over dobbelt så meget som sædvanligt i statslig kompensation.

Også skattenedsættelser skal kommunerne søge om, dels for at staten kan holde hus med tilskuddene, men også fordi der er forudsat parallelitet mellem skattestigninger og skattenedsættelser. Fristen for at søge om skattenedsættelser udløb i sidste uge, og Indenrigsministeriet forventer at man sidst i denne måned kan melde ud, hvem der får lov.