Kommunernes budgetter for 2025 er på plads, og selv om resultatet er et broget billede, er der alligevel tendenser at uddrage. 

I det store perspektiv har der været flere penge til velfærden, og skatten holdes i ro, men der har også været udfordringer med strukturel ubalance i flere kommuner.

I langt de fleste kommuner har der været bred politisk enighed om budgetterne, men der har også været gjort forsøg på budgetkup, og tre borgmestre endte uden for døren.

Hos KL ser cheføkonom Morten Mandøe tilbage på en budgetproces præget af flere elementer. 

Han kalder det “fremragende”, at skatten holdes i ro i 2025. Det markante løft af serviceudgifterne i økonomiaftalen for 2025 og en del økonomiske overraskelse for en række kommuner gør, at budgetlægningen har været anderledes end tidligere år.

- I KL har vi brugt det udtryk, at økonomiaftalen er et sporskifte. Vi har gennem en lang periode haft en situation, hvor der er kommet en større ubalance mellem borgernes forventninger og den service, som de oplever, at de får i kommunerne, siger han. 

Med økonomiaftalen for 2025 er der skabt mulighed for at kommunerne under ét kan styrke velfærden. Morten Mandøe understreger dog, at der altid vil være forskel på, hvordan økonomiaftalen kommer til udtryk i den enkelte kommune, fordi mange lokale faktorer spiller ind.

- Med økonomiaftalen har der også været en forventning til, at alle kommuner kan øge serviceniveauet substantielt, men sådan fungerer det desværre ikke, siger han.

Velfærdsmodellen er under pres

 I slutningen af maj præsenterede regeringen økonomiaftalen for 2025 som det “største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år”, hvor den kommunale serviceramme blev løftet med 3,4 mia. kr.

Men da politikerne efter sommerferien vendte hjem til landets rådhuse, blev mange mødt af en anden virkelighed end først forventet. 

Udligningssystemet havde flyttet og fordelt pengene, hvor tab i grundskyld og bloktilskud udhulede de kommunale pengepunge.  

Omkring halvdelen af kommunerne stod til at skulle spare.

Faaborg-Midtfyn, Holstebro, Stevns, Hvidovre, Næstved og Frederiksberg Kommuner sendte et brev til regeringen, fordi de samlet stod overfor et minus på 207 mio. kr. på grundskylden. 

Helsingør stod overfor et “krise-budget”, og Fanø ville mangle knap 6.000 kr. pr. borger i det kommende år. 

Regeringen gav en håndsrækning på 2,5 mia. kr., som dækkede nogle huller i kommunernes økonomi. 

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det ikke overraskende, at kommunerne har svært ved at få pengene til at række.

 - Vores velfærdsmodel er simpelthen kommet under pres, siger han om kommunernes økonomi.

 Han forklarer, at vi i 35 år fundamentalt har haft den samme mængde penge at løse de offentlige opgaver for, fordi skattetrykket har været på samme niveau, mens opgaverne kun er blevet større. 

Det er bl.a. den demografiske sammensætning med en voksende andel ældre borgere, klimatilpasninger og flere udsatte børn, som trækker flere penge ud af kassen end tidligere. 

- Hvis man sammenligner det med en privatøkonomi, så vil det svare til at skulle spare lidt hvert år og flytte rundt på pengene. Det kan måske gå i et par år, men efter 35 år, vil det blive svært, siger han.

Tæt på de aftalte rammer

For nylig har Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen meldt ud, at hun ikke stiller op til næste valg, hvilket også kan ses som en konsekvens af den økonomiske situation. 

- Hun kunne simpelthen ikke blive ved med at stå model til de her evige sparerunder, mens hun som borgmester også skal forsvare, at økonomien hænger sammen, og at alt er okay, forklarer Roger Buch. 

Kommunerne er i løbet af budgetprocessen ude og fortælle borgerne, hvordan økonomien ser ud, hvilket Morten Mandøe mener, er en vigtig del af deres arbejde i forbindelse med budgetlægningen. 

- Kommunerne er rigtig gode til at gå i dialog med borgerne og sørge for at forventningsafstemme, når de står over for det kommende budget, siger han. 

Når kommunerne fx er ude og fortælle,at den økonomiske situation indebærer, at der kommer til at ske forandringer, så får borgerne et billede af, hvad der kommer til at ske fremadrettet. 

Hvordan budgetterne for 2025 helt præcist fordeler sig på kommuner og serviceområder, vides ikke med sikkerhed endnu. Kommunernes økonomiforvaltninger skal først indføre budgetterne i systemerne, og så vil Danmarks Statistik lave en opgørelse til januar.

Men Morten Mandøe kan allerede nu afsløre, at kommunerne har gjort et godt stykke arbejde, og at de samlede budgetter ligger tæt på de aftalte rammer.

Det var lige godt satans

Selv om økonomien har været presset, har enigheden om budgetterne været bred på tværs af kommunerne.

I 47 kommuner står et samlet byråd eller kommunalbestyrelse bag forliget, mens 41 kommuner kom ud af forhandlingerne med et bredt forlig. Kun ti kommuner havde et forlig, hvor mindre end to tredjedele af medlemmerne stod bag.

I tre kommuner stod borgmesteren uden for budgetforliget. En af dem var Fredericias borgmester Christian Bro (S).

 Det var lige godt satans, var hans første tanke, da det stod klart for ham, at han var ude af forliget. 

- Vi havde lige sagt farvel til SF, og vi havde egentlig en forventning om, at vi skulle forhandle videre med DF, fortæller han godt en måned senere. 

- Men det skulle vi så ikke. 

Forvaltningens budgetforslag bød på en række besparelser pga. strukturel økonomisk ubalance, og Christian Bro tror, at det var en af hovedårsagerne til, at de andre partier ikke kunne støtte op om forslaget. 

Kommunalforsker Roger Buch kan ikke mindes, at der tidligere har været så meget ballade under budgetforhandlingerne. 

- Det er usædvanligt, at flere borgmestre ender uden for forlig. Det er jo en kæmpe ydmygelse at stå uden for et budgetforlig som borgmester. Det svarer til, at finansloven bliver vedtaget uden om regeringen, siger han. 

Han mener, at det kommende kommunalvalg er en af årsagerne til, at flere borgmestre er uden for forlig. Ikke mindst fordi det sender et klart signal. 

- Det er et stort politisk nederlag. Man har ingen indflydelse på politikken næste år, og det sender et signal til borgerne om, at borgmesteren ikke har styr på det, siger han. 

Roger Buch tør ikke spå om det koster en borgmester uden for budget, borgmesterposten efter KV25, men det besværliggør i hvert fald arbejdet, konstaterer han.

De brede forlig

De store borgmesterpartier har generelt haft en plads ved bordet i årets forlig. Socialdemokratiet og Venstre har hver især kun været uden for forlig i seks pct. af byrådene og kommunalbestyrelserne.  

I den modsatte ende har Enhedslisten stået uden for forlig i 32 pct. af kommunerne, de har mandater i, mens Liberal Alliance har været uden for i 29 pct. 

I Svendborg Kommune kender borgmester Bo Hansen (S) alt til at skulle indgå i brede forlig på tværs af mange partier.  

Svendborgs kommunalbestyrelse er forholdsvis fragmenteret med otte forskellige partier, og alligevel er det femte år i træk, at alle er med i budgetaftalen. 

Kort inden forhandlingerne for alvor skulle i gang, forlød det, at der var et budgetkup undervejs. Men det viste sig nærmere at være en and. 

- Vi har 16 røde mandater ud af 29 medlemmer, så jeg vil nok ikke kalde det et kupforsøg, når vi hele tiden har haft flertallet, fortæller Bo Hansen. 

De Radikales gruppeformand Hanne Ringgaard Møller inviterede De Konservative, Venstre, Liberal Alliance og DF til et møde for at stå sammen om at få skolerne prioriteret i budgettet. 

Bo Hansen forklarer, at det er helt almindeligt og meget velkomment, at partierne mødes og står sammen om nogle punkter for at stå stærkere.

- Vi er politisk en relativ kedelig kommune, så jeg tror, at pressen godt kan kede sig lidt nogle gange. At kalde det for et kupforsøg var nok at trække det lidt op, siger Bo Hansen. 

Han er dog glad for, at der aldrig var reel fare for et kupforsøg og udtrykker stor sympati for de borgmestre, som er endt i mindretal. 

- Det må være ubehageligt at være i, siger han.

Verden ændrer sig ikke

I Fredericia har Christian Bro været træt af, at han endte uden for døren til sit første budgetforlig som borgmester. Men han har samtidig forholdt sig roligt og kigget fremad. 

Dagen efter budgetkuppet mødte han ind på borgmesterkontoret, som han plejede, og det var på mange måder som om intet var hændt. Kun opmærksomheden fra medierne skilte sig ud. 

- Verden ændrer sig jo ikke, fordi man står uden for et forlig. Banen er bare kridtet op på ny og så skal vi kigge på, hvordan vi håndterer de udfordringer, vi står overfor. Der er ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen- og komme ind i kampen, siger han.

Og han efterhånden også klar til at komme videre.  

- Jeg begynder også at tænke, at jeg snart kan blive træt af at sidde og pille i det samme lille sår, siger han. 

Nu står den på arbejdet med at føre budgettet ud i livet og få samlet byrådet igen. Hvordan det helt præcis kommer til at foregå, kan Christian Bro ikke løfte sløret for endnu, for han tror på, at det skal ske i samarbejde med resten af byrådet. 

- Jeg tror, at det er bedre, at vi lægger planerne i fællesskab. Det er nok i virkeligheden det, der er den største læring her.