Kommunen.dk
MENU

Birgit S. Hansen: Jeg var lidt bange for borgerne i vindmølledebatten

Når det handler om store vindmøller og solcelleanlæg, er debatten fyldt med følelser og kan blive hård. Derfor er det vigtigt, at politikerne tør at stille sig op på ølkassen og møde borgerne med åbenhed.

Birgit S. Hansen: Jeg var lidt bange for borgerne i vindmølledebatten

Når det handler om store vindmøller og solcelleanlæg, er debatten fyldt med følelser og kan blive hård. Derfor er det vigtigt, at politikerne tør at stille sig op på ølkassen og møde borgerne med åbenhed.
Kommunalbestyrelsen, energiselskaberne og staten, skal alle turde at stille sig op på ølkassen og møde utilfredse borgere, når der skal sættes nye energianlæg op i lokalområdet.
Kommunalbestyrelsen, energiselskaberne og staten, skal alle turde at stille sig op på ølkassen og møde utilfredse borgere, når der skal sættes nye energianlæg op i lokalområdet.
Foto: Linda Suhr, Frederikshavn Kommune

Den grønne omstilling kom til Frederikshavn, før man rigtig var begyndt at tale om nødvendigheden. Dengang handlede det om arbejdspladser snarere end klimahandling. Men selvom den grønne omstilling senere også er blevet formet af klimaudfordringerne og -handlingsplaner, er man stadig bevidst om, at der er arbejdspladser i grøn energi. 

- Det handler om at udnytte elementerne, vand, sol, vind. Det passer rigtig godt til os. Vi har pladsen, og vi har kompetencerne, fortæller borgmester Birgit S. Hansen (S) i podcasten “Kommunerne redder klimaet”. 

Men selvom vindmøller og solceller er med til at give vækst og grøn energi, er det langt fra alle, der er begejstret for særligt de store vindmøller. 

Reaktionsmønstret på forslagene om nye kæmpevindmøller er velkendt, også i Frederikshavn, hvor man ellers er vant til store maskiner på fx havnen, der både kan fylde og larme; nemlig utilfredse borgere, protester og bekymring i lokalmiljøet.

- Vi har prøvet det før, da der var nogle investorer, der ville sætte nogle kystnære havvindmøller op. Vi mødte op til et borgermøde for at se 400 mennesker, der alle sad med armene over kors, siger Birgit S. Hansen. 

Borgmesteren er født og opvokset i området ved Sæby, hvor borgermødet fandt sted, og hun var overrasket over den kølige modtagelse.

- Der var borgere, som jeg har kendt hele mit liv, der end ikke ville hilse på mig, fordi jeg sammen med resten af byrådet havde udtrykt, at det var et projekt, vi så positivt på. 

Nødvendigt med handling  

Ifølge Birgit. S. Hansen er det størrelse på vindmøllerne, der gør udslaget. Og det udgør et dilemma for kommunerne og lokalpolitikerne, da alle gerne vil tage fat i den grønne omstilling, men den må bare helst ikke fylde – og det skal helst ikke være lige her. 

- Vi skal rykke på den grønne omstilling, og vi skal have sat vindmøller, solceller, biogas- og Power-to-X-anlæg og transformerstationer op. Det fylder, men vi er der, hvor vi skal gøre noget på land, fordi det er hurtigere og billigere. Vi skal rykke på den her dagsorden, fastslår borgmesteren og formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg. 

Kommunikationen omkring planerne er afgørende for, at borgerne skal støtte op: 

- Kommunikation, dialog, borgermøder, debatter, vi skal være åbne omkring processen, og vi skal være tilgængelige for spørgsmål og bekymringer. Vi skal turde at stille os op på ølkassen og forklare, hvorfor vi gør som vi gør, og hvorfor det er nødvendigt med fx de store vindmøller.

Staten og energiselskaberne skal også med op på ølkassen, slår Birgit S. Hansen fast.

- Vi skal skynde os langsomt, hellere grundigt end hurtigt. Vi skal turde at være ærlige. Ja, vindmøllerne er kæmpe store, men de har et formål. 

 

Frustration, vrede og gråd

Det har dog ikke altid været lige let for Birgit S. Hansen at stå foran hundredvis af vrede og frustrerede borgere: 

- Jeg har lært, at man ikke skal være konfliktsky. Det har jeg været i nogle år, det indrømmer jeg gerne, og jeg var måske lidt bange for vælgerne og borgerne. Hvis der har været optræk til at sætte landvindmøller op under valgkampe, har jeg oplevet, at folk komme hen til mig og har sagt, at de altid har stemt på mig, men hvis jeg kommer til at stemme for landvindmøllerne, får jeg aldrig deres stemme igen. 

Sådanne oplevelser har tidligere fået Birgit S. Hansen til at tvivle på sig selv og støtten til vindmøllerne, men hun har nu lært at tage konfrontationen og forsvare sine beslutninger. 

- Jeg har lært at tage dialogen og debatten, også når det er svært, for vi er nødt til at snakke om det her. 

I flere tilfælde har borgmesteren haft held med at forklare behovet og nødvendigheden for opsætningen af vindmøllerne og opnå forståelse hos borgerne. Det omvendte har dog også været tilfældet: 

- Det har gjort et stort indtryk på mig, hvor psykisk og fysisk berørte, nogle af de hårdeste modstandere har været. Mænd og kvinder har stået grædende til borgermøder, hvor jeg nærmest selv fysisk har kunne mærke både deres frustration, men også sorg over, hvis vindmøllerne kommer i deres område.

Det er vigtigt som lokalpolitiker også at forstå disse borgeres frustration og forsøge at finde løsninger. 

- Vi skal passe på med at udskamme folk, hvis de ikke nødvendigvis går ind for vindmøller. Det må ikke blive til dem mod os, siger borgmesteren. 

Vigtigt at skynde sig langsomt

‘Not-in-my-backyard’-protester er et velkendt fænomen. Her er dialog et af de vigtigste værktøjer, hvis man skal komme utilfredse borgere i møde, fortæller Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent i Concito. 

- Al erfaring viser, at den eneste måde at komme borgermodstanden i møde er en åben og ærlig inddragelse og dialog, hvor borgerne får reel medindflydelse på projekterne. 

Og selvom det kan være frustrerende, at processen bliver længere og langsommere, er det helt rigtigt, at man “skynder sig langsomt” medgiver Tue Damsø: 

- Det kan synes frustrerende, men hvis du ikke får borgerne lokalt med tidligt og ordentligt, risikerer du at komme langsommere i mål. 

Det er ikke kun lokalt, at man kan hjælpe projekterne på vej. Også fra statslig side kan man gøre det mere attraktivt at være nabo til en vindmølle- eller solcellepark, end de nuværende kompensationsregler gør muligt. 

- Det er nemmere for lokalpolitikerne, hvis der er nogle konkrete økonomiske fordele. Man plejer at sige, at vindmøllerne larmer typisk lidt mindre, hvis man er medejer af dem, siger Tue Damsø. 

VE er igen velkommen

Tue Damsø foreslår også, at man kan etablere lokale fonde, så det lokale foreningsliv eksempelvis nyder godt af vindens blæsen, eller at man kan eje vindmøller i de traditionelle vindmøllelaug. 

Men i takt med at vindmøllerne er blevet større og større, er det blevet sværere for lokale selv at sætte vindmøllerne op, alene prisen er skudt i vejret sammen med højden på møllerne. 

Tue Damsø påpeger dog, at selvom vindmøllerne ikke på samme måde som tidligere er et folkeeje, så er vindmøllerne selv på land blevet mere vellidte i de seneste år. Og særligt i løbet af det seneste år er der kommet en ny og forstærket opmærksomhed på vores energiforsyning. 

- Med krigen i Ukraine er holdningen til vindmøller vendt. Flere mener nu, at vedvarende energi er velkommen, siger han og tilføjer: 

- Det er måske den ene positive ting ved de høje elpriser. Det er, at vi i fremtiden bedre forstår værdien af den her energi. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR