- Medarbejderne har en meget stor del af æren for, at økonomien er vendt i Holbæk Kommune, og det har vores kommunaldirektør også, men du får ham nok ikke til selv at sige det. 

Christina Krzyrosiak Hansen (S) viser ind på borgmesterkontoret og sætter med det samme rammen for interviewet. Hun får ret, kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard forklarer udviklingen med en dyb krisebevidsthed, en ny økonomisk styringsmodel og en ændret kultur.

Det bliver en god dag
Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen smiler.

- Jeg fortalte en bekendt, at det ville blive en god, men svær dag i dag, fordi vi gennemfører besparelser på syv mio. kr. på socialområdet på byrådsmødet i aften. Så kiggede hun underligt på mig: Synes du, det er sjovt at spare? Og nej, det synes jeg ikke, men jeg kan godt lide at vide, at vi har et socialudvalg, som tager ansvar for økonomien med det samme, siger hun.

- Det er jeg faktisk megastolt over. Det er et tegn på, at vi følger vores nye økonomiske politik og handler med det samme, hvis der er budgetoverskridelser. Før 2016 havde vi nok tænkt, at det ville løse sig i løbet af året. I dag er det ikke et spørgsmål, om pengene skal findes, men hvordan de skal findes. Det er den synlige forskel på dengang og i dag.

 Rasmus Bjerregaard nikker, sådan har det ikke altid været. Slet ikke.

- Det er jo ikke nogen dans på roser. Det er vores opgave administrativt at lægge tallene frem og bede politikerne prioritere, så vi kan holde os inden for budgettet. Det kan vi, fordi der er kommet en politisk erkendelse af, at det er rollefordelingen, og at vi som administration på den måde forvalter den nye økonomiske politik, kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det er blevet en del af kulturen, men ikke uden sværdslag.

Det første byrådsmøde
Da Rasmus Bjerregaard startede som kommunaldirektør i 2016, sejlede økonomien. Styringsmodellen var dysfunktionel, og man havde betrådt nogle veje, som ikke fungerede. Den erkendelse kom ikke overnight, heller ikke for Rasmus Bjerregaard, men han undrede sig. 

På det første byrådsmøde, han deltog i som kommunaldirektør, var der budgetrevision på dagsordenen. Det så bestemt ikke godt ud, men det blev ikke et politisk tema på mødet. Stort set ingen sagde noget til det. Der var simpelthen ikke politisk kapital i at interessere sig for økonomien, og administrationen havde signaleret, at politikerne ikke behøvede at bekymre sig. 

- Det var en stor ledelsesopgave for mig. Jeg bestemte mig for at være ekstremt ærlig både over for det politiske niveau og over for medarbejderne. De skulle have alt at vide. Det er en del af at få følgeskab, siger Rasmus Bjerregaard i dag. 

Skideballen
Politikerne reagerede først med forbløffelse på tallenes tørre tale, dernæst prøvede de at forstå, hvad der var gået galt undervejs, og i en kort periode ledte de efter ansvarlige på det økonomiske morads, som Rasmus Bjerregaard tydeliggjorde for dem. Så gik de i gang med oprydningen. 

- Jeg gik nok til lige til kanten og udfordrede det politiske niveau ved at tale både skyld og skam. Jeg lagde en moralsk dimension ind i det: Hvis man er valgt til kommunalpolitik, så har man et forbandet ansvar for, at økonomien hænger sammen - uanset politisk overbevisning. Er I med eller ikke med? spurgte  jeg. 

Det var en form for kollektiv skideballe, byrådet og økonomiudvalget fik dengang i 2016. Mange politikere vil sige, at det var tiltrængt og velsignet, men der er også nogle, der har følt, at den nye kommunaldirektør gik lidt for tæt på. 

Nu er det borgmesteren, der nikker.

- Rasmus var hård, og han havde ret, vi havde ikke noget valg. Den ærlighed, han førte ind i administrationen, har været fuldstændig afgørende. Det var min første periode som kommunalpolitiker, og jeg var kun lige kommet i økonomiudvalget, men det stod klart, at vi skulle sætte os rundt om bordet og rydde op sammen. Der var ikke andre muligheder, og vi skulle se fremad.

Økonomien først
Da kommunen modtog en advarsel fra Indenrigsministeriet i foråret 2017 på grund af kommunens lave likviditet, kom det ikke bag på hverken ledelse eller byråd. De var i gang med oprydningen og havde lige sparet 200 mio. kr. i budgetaftalen i efteråret 2016, men brevet var et ekstra wakeupcall, fordi det øgede fokus fra pressen og borgerne. 

Økonomien satte dagsordenen for den efterfølgende kommunale valgkamp. Valgkampen handlede primært om, hvordan partierne ville genoprette økonomien, og hvordan de ville prioritere fremadrettet. 

Ifølge borgmesteren har alle partier haft meget stor opmærksomhed på økonomien siden da, og hun oplever en kæmpestor kulturforandring i kommunalbestyrelsen.

- Vi er gået i den anden grøft. Jeg er altid bekymret for økonomien, og så længe jeg er borgmester, kommer vi til at have en stram økonomistyring. Kommunalbestyrelsen skal tage ejerskab og ansvar for økonomien, og vi vil aldrig overse faresignalerne igen. Det har vi sikret os med den nye økonomiske politik, som vi vedtog i sommeren 2018. Vi arbejder på en helt anden måde i dag. 

Nye hegnspæle
Rasmus Bjerregaard samtykker. Balancen mellem politik og administration omkring økonomi og økonomistyring ligger, hvor den skal i dag. Det var den gamle kultur, der var forkert.

- Jeg tror, det handler om at være exceptionelt tydelig på, hvad udfordringen er, så du får det følgeskab politisk og organisatorisk, der er nødvendigt. Kommunalbestyrelsen har opfundet nogle greb og økonomiske styringsprincipper, som har sat nogle hegnspæle og defineret spillereglerne på banen. Det har vi kunnet bruge administrativt, men det er også et politisk redskab. Det har påvirket kulturen og været med til at synliggøre, at økonomien først og sidst er et politisk ansvar. 

Det er Christina Krzyrosiak Hansen enig i.

- Vi snakker meget om økonomi, og vi har fået en fælles bevidsthed baseret på den økonomiske politik. Hvis der er nogen, der bevæger sig uden for den, så kan jeg rejse mig op i byrådssalen og sige, at det her er ikke i overensstemmelse med vores økonomiske politik, og derfor anbefaler jeg at stemme nej.  

Borgmesteren har i den grad taget det økonomiske lederskab og ansvar på sig, der er ikke brug for skideballer mere. 

- Jeg skal hele tiden være nysgerrig på økonomien og følge med. Vi får fx en orientering om kommunens likviditet hver 14. dag. Hvis der kom en regnefejl i dag, ville de andre politikere troppe op på borgmesterkontoret og spørge, om jeg havde sovet i timen. Økonomien er ikke alene et administrativt ansvar, det er et politisk ansvar.

Effektiviseringsmodel
Udover den økonomiske politik, som begge ofte henviser til, har Holbæk Kommune vedtaget en ny effektiviseringsmodel. 

Kommunen har frakoblet effektiviseringerne fra budgetprocessen, så udvalgene behandler forslag til effektiviseringer før sommerferien, og administrationen har tid til at implementere forslagene i efteråret. På den måde når effektiviseringerne at få fuld effekt før det næste budgetår, og byrådet ved, hvilke penge der kan disponeres over til omprioriteringer i budgetforhandlingerne om efteråret. 

Frakoblingen betyder også, at det ikke nødvendigvis er de samme politikere, der er med til at tage ansvar for effektiviseringerne i foråret, som deltager i budgetaftalen i efteråret. Rasmus Bjerregaard bekræfter: Ja, det er rigtigt, incitamentsstrukturen vender rigtigt.

Som det er nu, er det ikke et problem. Alle 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen står bag effektiviseringerne.

- I Holbæk vil det simpelthen være upopulært hos borgerne ikke at tage ansvar for økonomien. Så selvom alle partier ikke var med i budgetaftalen i efteråret, så er alle partier med til at arbejde med effektiviseringerne nu. 

Rasmus Bjerregaard supplerer:

- Der er også en politisk forståelse af, at hvis man vil prioritere noget op, så må man også prioritere noget andet ned. Det er en del af den politiske opgave at sige, noget er vigtigere end andet.

Omprioritering
Den dynamiske duo er igen enig.

- I sidste periode ville vi det hele, men den måde at styre en kommune på tror jeg ikke på. Vi skal vælge en retning, og vi skal kommunikere meget tydeligt, hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Det er dér, man viser sit værd som kommunalbestyrelsesmedlem, mener borgmesteren.

- Jeg kan godt lide, at borgmesterposten er blevet mere politisk. Vi har vedtaget et arbejdsprogram med de fire områder, som vi vil prioritere i byrådet. Det har givet en forståelse af, at når vi i budgettet nedprioriterer andre områder, så er det, fordi vi har valgt at fokusere på de fire områder. Kommunalbestyrelsen sagde fra starten, at folkeskolen var det vigtigste, og det har vi handlet efter lige siden. Det skaber noget mere transparens og tydelighed.

Fortællingens ofre
Rasmus Bjerregaard: Ja, men det er også vigtigt at få med, at det ikke har været lydefrit, og det har ikke været uden konsekvenser. Christina nikker bifaldende.

- Der er ti pct. færre medarbejderne i dag end i 2016 – det er omkring 350 personer. Der er jo ofre i den her fortælling, det handler ikke bare om makkerskab og ledelse. Vi ved godt, det har konsekvenser i hverdagen og for opgaveløsningen, og det er vigtigt at sige, fortsætter han.

- Der er ikke det greb, vi ikke har brugt. Vi har annulleret vores anlægsbudget, vi har solgt fra, vi har sparet ad Pommern til, vi har lånt, vi har sat skatten op, vi har effektiviseret, vi fik Danmarks laveste administrationsomkostninger per borger sidste år, vi har lavet indkøb og ansættelse med omtanke, vi har lavet organisationsrokader. Jeg kan ikke komme i tanker om et eneste greb eller redskab, vi ikke har haft i brug. Det har været en meget omfattende proces.

- Vi havde en alvorlig krise, som både i sin dybde og den hastighed, hvormed der skulle skabes forandringer, var heftig. Det gør selvfølgelig opgaven større, men det gør det også lettere på en eller anden måde, fordi forandringsparatheden var så stor hos alle. En af mine største læringer er, at sådan en organisation, der virkelig skal levere, er langt mere robust, end man tror. Når man selv sidder og tænker, at nu må alle segne, så giver de den en skalle mere. Den robusthed er imponerende, det er godt gået.

Bevægelsen opad
Der er ikke krisestemning i Holbæk længere, men borgmesteren er ikke parat til at slække fokus på økonomien.

- Det er ikke nok, at vi har fået tallene på bundlinjen til at se pænere ud, og det går bedre med økonomien. Hverdagen skal hænge sammen for medarbejderne, og borgerne skal kunne genkende det, vi siger politisk, når de møder kommunen i folkeskolen eller hjemmeplejen.

Kommunaldirektøren istemmer, at han oplever, at krisen i dag har aflejret sig i kommunens adfærd i form af en øget forsigtighed, men også i en ny kultur med spirende optimisme. 

- Det er jo også med at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Det er blevet en del af vores brand. Vi er blevet kommunen, der engang var nede og suge grundvand, og som nu er kommet ud på den anden side. Det bliver en del af vores organisationsfortælling, at vi er igennem det værste og på vej i den rigtige retning. Det skaber stolthed.

Det billede kan borgmester Christina Krzyrosiak Hansen genkende.

- Vi bygger på og bygger på, men du må ikke bagatellisere det, vi har været igennem. Medarbejderne fortjener en kæmpe, kæmpe anerkendelse for deres indsats. Jeg ved, det har været en svær tid. Det er også derfor, jeg er så optaget af, at det aldrig må gå galt med økonomien igen.