“Der er noget, vi ved, vi ved. Der er noget, vi ved, vi ikke ved, og der er noget, vi ikke ved, vi ikke ved.”

Sådan lød det fra den amerikanske forsvarsminister i start 2000’erne, Donald Rumsfeld. Citatet var møntet på manglende beviser for masseødelæggelsesvåben i Iran, men det beskriver også, hvordan SSP’er oplever børns og unges færden online i dagens Danmark - i hvert fald ifølge Jesper Ibsen Larsen, der er SSP-koordinator i Odense Kommune.

- Det er ikke længere ligesom i gamle dage ude i skolegården, hvor alle kunne høre, hvis der var slåskamp. Nu foregår det hjemme på værelset, hvor man sidder og skriver til hinanden eller deler alt muligt. Vi har bare ikke samme overblik, som hvis det skete i den fysiske verden, siger han.

Det er derfor helt andre kompetencer, fagpersonale skal have nu. Der er slang, sociale medier, gaming og kommunikationsplatforme, som man skal have kendskab til. Personalet er heller ikke nødvendigvis til stede på de platforme, hvor det hele foregår.

Det kan være alt fra Snapchat til TikTok, Discord, Telegram eller Reddit. Mange af  platformene har fagpersoner måske først nu stiftet bekendtskab med. Hvad der foregår på platformene er i de fleste tilfælde helt uskyldigt, men disse platforme har også tiltrukket andre grupper end børn og unge, der vil hygge sig med deres venner. 

Selvom det virker umuligt at gøre noget, er der faktisk nogle ting, man kan være opmærksom på. 

Engang imellem kan online-verdenen flyde ud i den fysiske verden fx med en kontroversiel holdning. Her er det vigtigt at vise nysgerrighed. Ligesom man spørger ind til, hvordan det gik med håndboldtræningen, skal man huske at spørge ind til, hvad de unge foretager sig online.

For nogle af de unge kan en nysgerrighed nemlig ende ud i voldsomme fællesskaber med deling af indhold om nazisme, kvindehad eller terrorisme. 

- Der kan være adfærd eller holdninger, som måske er ekstreme, men det er jo ikke nødvendigvis ulovligt, men det kan skubbe til nogle processer, og derfra kan man falde i, hvor det bliver rigtig dumt, siger Jesper Ibsen Larsen. 

Spørg ind til det

Center for Digital Pædagogik indgik sidste år et samarbejde med Trygfonden og SSP-samrådet i projektet Risikoadfærd Online, der skal udgive viden, værktøjer og tilbyde sparring til fagpersoner om de destruktive fællesskaber online.

I deres projekt benytter de udtrykket “online risiko-adfærd”, og forklaringen på det ord er en god beskrivelse af, hvorfor dette emne er så svært: 

“Lovlig digital adfærd, der gennem polariserende indhold og fællesskaber udgør en risiko for den unges demokratiske dannelse.” 

Det er ikke ulovligt, og de unge er ikke radikaliseret, men det er stadig skadeligt, og derfor kan det være svært at vide, hvordan og hvornår man skal gribe ind. Det hjælper heller ikke, at det hele foregår online på telefoner og computere. 

Svært, men ikke umuligt

Selvom det kan være svært at opspore, er det dog ikke umuligt ifølge Malik Larsen, der er fagkonsulent med speciale i forebyggelse, ekstremisme og radikalisering hos Center for Digital Pædagogik.

- Til forskel fra skolegården er man simpelthen ikke til stede der, hvor adfærden foregår. Så det kræver typisk, at den her online-adfærd på en eller anden måde viser sig offline, før man bliver opmærksom på det. For eksempel ved at den unge siger eller gør noget i en klassesammenhæng, siger han.

Ifølge Malik Larsen betyder alder og lokalområde mindre end tidligere, da alle med en internetforbindelse i dag har mulighed for at søge problematisk indhold frem. Derudover kan man blive ledt på vej af både tekniske algoritmer og andre unge eller voksne.

Påvirkningen kan blandt andet ske ved, at algoritmer præsenterer brugeren for mere og mere af det samme indhold, som brugeren tidligere har vist opmærksomhed. Der kan også foregå reelle forsøg på rekruttering, hvor man i første omgang skaber kontakt til unge på brede sociale medier eller gennem gaming for efterfølgende at kanalisere dem over i mere lukkede grupper eller platforme med endnu hårdere sprog og indhold.

Ifølge Malik Larsen er det generelt vigtigt, at fagpersoner spørger ind til de unges onlineliv.

- Ligesom man spørger til de unges liv derhjemme eller i fodboldklubben, så skal man også spørge ind til, hvad der foregår online. Jeg tror også, at mange bevidst eller ubevidst kommer til at undgå den del, fordi det kan virke uoverskueligt, fortæller han.

Sjov eller alvor

Han anerkender, at opgaven af mange grunde er svær for fagpersoner. Selv når man er blevet opmærksom på en bestemt adfærd, kan det være vanskeligt at blive klog på, hvad der er på spil, fordi humor eller internt sprog ofte indgår. Hvis et barn begynder at lave vittigheder med kvindehadske undertoner og slang, betyder det ikke, at det barn nødvendigvis er ved at blive radikaliseret.

- Selvom der måske er tale om den milde ende, så er det enormt vigtigt, at fagpersoner er opmærksomme på den her type adfærd og får reageret ved i første omgang at få undersøgt, hvorfor den unge sagde, som vedkommende gjorde. Samtidigt er det vigtigt heller ikke at overreagere, fordi en del af det også kan være at teste grænser, siger han og fortsætter:

- Vi kan konstatere, at risikoen for, at unge i første omgang ender med en risikofyldt onlineadfærd og også senere kan vække bekymring for potentiel radikalisering, er stigende. Det er en bekymring, vi generelt ser i de vestlige lande, og herhjemme har PET også gjort opmærksom på udfordringen.

Det var første gang sidste år, at PET udgav en særskilt rapport om unge og online-radikalisering.

Odense og Telegram

Odense Kommune præsenterer i næste måned en plan for, hvordan man skal være til stede på platforme med voldsomt indhold. Christoffer Lilleholt (V), rådmand for beskæftigelse- og socialforvaltningen i Odense, har også udtalt, at kommunen skal ind på platformen Telegram.

Telegram er et kommunikationsprogram med kryptering, der sørger for, at andre ikke kan følge med i, hvad man skriver med hinanden. Det er i hvert fald det, som Telegram forsøger at sælge sig selv på. Derfor har kriminelle gjort brug af tjenesten til fx salg af stoffer og voldsvideoer, men tjenesten bliver ikke kun brugt til kriminalitet. Fx bruger Ukranies præsident Volodymyr Zelenskyj også Telegram til kommunikation.

Ifølge SSP-koordinator Jesper Ibsen Larsen spurgte man sidste år forskellige fagpersoner i Odense om deres kendskab til tjenesten. Og rigtig mange kendte slet ikke til det.

- Hvis vi ikke ved, hvad det er, så er det heller ikke et sted, hvor vi kigger hen, og så bliver det som en skolegård uden gårdvagt, siger han.

Men med projektet vil kommunen være mere til stede på internettet for netop at få den viden, de mangler.

- Vi arbejder allerede en del med oplysning og sparring med fagprofessionelle og gør flittigt brug af eksperter for at skærpe indsatsen. Som noget nyt vil vi prøve at være til stede og opsnuse, hvad der sker derude. Vi ved bare frygteligt lidt om, hvad der sker på internettet, men ved at være til stede håber vi, at vi får en større fornemmelse af miljøerne og tendenserne, siger han.

Der er slang, man skal kunne afkode, de unge kan være anonyme på internettet, og det kan være, at de slet ikke vil snakke om deres færden online.

- Problemet er også, at det går så stærkt derude. Hvis det fx foregår på Snapchat, så er billedet væk efter få sekunder, og så er der en del hemmelighedskræmmeri. Hvis man ved, at man gør noget forkert, så viser man det ikke på en storskærm, siger Jesper Ibsen Larsen. 

Men der er også nogle udfordringer med projektet, som de stadigvæk er i gang med at finde ud af. Skal det være fra en privat telefon? Hvilken slags profil skal man bruge? Hvordan skal man bevæge sig rundt derinde? Og nu spiller geografi også en mindre rolle, hvilket øger kompleksiteten.

- Det her overskrider jo både lande- og kommunegrænser, så hvis vi finder noget her, men det egentlig er hos en anden kommune, hvad gør vi så? Der er selvfølgelig underretningspligt, men det hele bliver bare mere komplekst nu, siger Jesper Ibsen Larsen.

- Vi må ikke blive så skræmte, at vi tror, at løbet er kørt, og vi ikke kan gøre noget derude. Vi skal klæde de unge ordentligt på til at træffe nogle gode valg både offline og online, siger han. 

Vil hjælpe fagpersoner

Som en central del af projektet Risikoadfærd Online har Center for Digital Pædagogik skabt et digitalt refleksionsredskab til fagpersoner, så det kan blive nemmere at forholde sig til forskellige bekymringer om unge, der viser online risikoadfærd.

Centret har i en årrække været opmærksom på den tidlige form for radikalisering og udfordringer med demokratisk dannelse, som er svær for fagpersoner at håndtere. 

- Vi har udviklet et digitalt værktøj, hvor man som fagperson bliver guidet igennem at skulle forholde sig til sin egen bekymring for en ung. Det skal bidrage til, at man bliver mere afklaret omkring, hvad der egentlig er på spil, så man kan bruge det som udgangspunkt i samtaler med kolleger eller den unge selv, fortæller Malik Larsen.

Hvornår man skal reagere, er nemlig rigtig svært.

- Man kan være i tvivl, om man skal reagere eller ikke reagere på noget. Den her milde fase kan tit være en gråzone, men vores værktøj kan hjælpe med mere afklaring. Det giver ikke en masse svar, men understøtter fagpersonens egen refleksion, så man kan finde frem til de vigtige spørgsmål, fortæller han.

Han pointerer, at det er vigtigt at blive i nysgerrighed omkring unges færden online for at kunne mærke, om det er noget, man som fagperson rent faktisk behøver være bekymret for. 

- Man kan prøve at gå ind i en undersøgelse af, blev det bare sagt for sjov? Altså var det kun for at provokere, eller var det, fordi man også mener det, der blev sagt?

Malik Larsen pointerer, at opmærksomheden på dette område har været på fagpersoners radar i mange år. 

Der bliver også allerede gjort noget for at beskytte børn og unge online. Der findes blandt andet Politiets Online Patrulje, som er til stede på både sociale medier og gamingplatforme. Det er ideen, at blandt andet børn og unge kan gå i dialog med politiet online.

Og faktisk streamer online patruljen også computerspil på platformen Twitch. Præcis dér, hvor mange unge er til stede.