Men ministerens intentioner støder på modstand: Det er muligt, at aktiviteten er “udansk”, men at forbyde kommunerne at lægge lokaler til den vil være et opgør med den danske frihedstradition, mener professor emeritus ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet Bjarne Ibsen.   

Ikke desto mindre er udlændinge- og integrationsministeren klar til sammen med kulturministeren at “vurdere behovet for eventuelle justeringer i folkeoplysningsloven”, såfremt den forhindrer kommunerne i at nægte udleje eller udlån. Det erklærede han sidst i maj i et svar på et udvalgsspørgsmål.

- At bestemme ovenfra, at kønsopdelt svømning ikke er lovligt, vil være en voldsom anfægtelse af folkeoplysningsloven, siger Bjarne Ibsen. 

Ifølge ham er foreningslivet båret af, at folk kan organisere sig om forskellige interesser og værdier, og lukker man først op for regulering af, hvad folkeoplysende foreninger må og ikke må, vil det åbne for en ladeport af problemstillinger. 

- Der er jo masser af kønsopdelt undervisning og aktivitet i foreninger. Skal vi så generelt sige, at vi ikke kan have kønsopdelte aktiviteter, spørger han.

- Så får de godt nok travlt med den form for godkendelse rundt om i kommunerne.

Frihed for Loke såvel som for Thor

I efteråret foretog Udlændinge- og Integrationsministeriet en høring i samtlige kommuner for at skabe overblik over kønsopdelt svømning i kommunale svømmeanlæg. 

12 kommuner meldte positivt tilbage. Det fik ministeren til at sende et hyrdebrev til borgmestrene, hvori han “på det kraftigste” opfordrede dem til at sætte en stopper for aktiviteten, hvilket ingen af dem har gjort. Tværtimod har flere borgmestre svært ved at se problemet. 

- Som borgmester tror jeg på, at vi i Aalborg Kommune skal have foreningsfrihed. Så at der er én forening, som tilbyder kønsopdelt svømning, ser jeg ikke som et problem. Det skal de have lov til, så længe de ikke gør noget, der bryder loven, sagde eksempelvis borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) tidligere på året til TV 2 Nord.

“Med respekt for forskellige holdninger” skal folkeoplysningsloven sikre offentlige tilskud til den “frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag”.

- Grundpræmissen i loven er, at det ikke er politikerne, men foreningens demokratiske ledelse, der bestemmer, siger Bjarne Ibsen.  

I 45 år har han fulgt lovgivningen på folkeoplysningsområdet, og folkeoplysningsloven er kendetegnet ved, at den levner frihed til at gøre tingene på forskellige måder, fortæller han og henviser til N.F.S. Grundtvigs berømte formulering om “frihed for Loke såvel som for Thor”. 

Han gør opmærksom på, at betragtningerne om demokratisk dannelse først blev skrevet ind ved årtusindskiftet - fine værdier og mål, som dog aldrig er blevet præciseret. Mens ministeren mener, at kønsopdelt svømning står i modsætning til den danske forståelse af ligestilling og bidrager til at undergrave integrationen, betragter Bjarne Ibsen det dybest set som et spørgsmål om normer.

- Alt er et spørgsmål om læring og kultur, og det tager tid, siger han.

Blandt personer med dansk oprindelse er der udbredt enighed om, at kønsopdelt svømning svækker ligestillingen. I 2021 indgik kønsopdelt svømning i Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse, og her erklærede 67 pct. sig enige i udsagnet. Anderledes forholdt det sig for personer med oprindelse i Menapt-lande (lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet). Blandt dem mener 28 pct. af 18-29-årige og 34 pct. af 30+-årige, at aktiviteten svækker ligestillingen, mens henholdsvis 35 pct. og 28 pct. er uenige. 

Ensretning eller plads til forskellige værdier

Spørger man lektor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet Verena Lenneis, er der ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at et forbud vil føre til bedre integration. 

I et forskningsprojekt om kvindesvømning fra 2020, som hun stod i spidsen for, fandt forskerne, at muslimske kvinders deltagelse var utvungen og noget, de forbandt med frihed, velvære og glæde.

- Debatten drejer sig ofte om danskhed. Hvad er dansk, hvad er udansk? Det er et begreb, som hele tiden udvikler sig, men de fleste vil nok være enige i, at valgfrihed og ytringsfrihed er danske kerneværdier. De kvinder, som jeg talte med, gav tydeligt udtryk for, at de oplevede et politisk indgreb i kvinde-svømning som et indgreb i deres selvbestemmelse, siger Verena Lenneis.

Ifølge hende tilpassede kvinderne sig netop ved at benytte sig af foreningstilbud, lære noget om det danske foreningsliv og komme i offentlige institutioner. 

- Integration er ikke det samme som assimilation. Integration handler om en tovejs tilpasning, fastslår hun. 

Som led i et europæisk forskningsprojekt om idrætsforeningers arbejde med integration af flygtninge og indvandrere har Bjarne Ibsen stået i spidsen for en dansk analyse, hvor man interviewede kvinder med anden etnisk herkomst, der gik til svømning på kvindehold. 

Også den gav et positivt billede af den kønsopdelte svømning, omend aktiviteten ikke i sig selv var forbundet med nogen større grad af integration. Ikke desto mindre havde det en værdi at deltage i en aktivitet, som ikke var forbundet med arbejdsmarkedet.

- Man mødte andre og fik en snak om stort og småt. Der var et integrationspotentiale, fordi der også var kvinder med dansk baggrund, siger Bjarne Ibsen.

Han afviser ikke, at der for nogle kan være et element af social kontrol bag ønsket om kun at deltage i kønsopdelt svømning, men påpeger, at vi generelt ikke kan gøre os fri af former for social kontrol. Hvad der opfattes som negativ social kontrol af nogle, kan være vigtig social kontrol for andre.

- Vi har nogle religiøse minoriteter, som har værdier, som andre synes er rystende, men som de får lov til at praktisere, siger han og nævner som eksempler omskæring og Jehovas Vidner. 

- Vil vi give plads til, at vi kan leve mere eller mindre parallelt med vores forskellige værdier, eller vil vi ensrette, spørger han. 

Forskel på kvinder og piger

I et debatindlæg bragt i Altinget argumenterede debattør og formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde i foråret for, at kommuner ved at lægge lokaler til aktiviteten bekræfter, at “pigerne skal finde sig i den typisk religiøst begrundede kønsopdeling og potentielt også i æresbegreber, hvor pigen bærer sin families skyld og skam på sig og skal skærmes for mænds og drenges blik”. 

Modsat Verena Lenneis påpeger hun, at der ikke er fremlagt evidens for, at kønsopdelingen fremmer integration eller ligestilling.

Selv har Verena Lenneis kun undersøgt kvindesvømning, som ifølge hende er langt mere udbredt end pigesvømning. 

Ifølge medborgerskabsundersøgelsen gælder ønsket om køns-adskillelse både for piger og drenge omend sidstnævnte i mindre grad. Adspurgt om, hvem man helst så sin datter gå til svømning med, svarer 23 pct. af 18-29-årige og 30 pct. af 30+-årige med Menapt-baggrund, at hun kun skal svømme med piger. For sønnernes vedkommende gælder det henholdsvis 18 og 27 pct. 

Bjarne Ibsen skelner da også mellem børn og voksne og erkender, at kønsopdelingen muligvis kan være mere problematisk, når der er tale om børn. 

Alligevel sætter han spørgsmålstegn ved, om det er noget, man skal regulere sig ud af, for det er stærke hensyn, der står over for hinanden.

- Man kan godt diskutere, om det er i strid med fundamentale frihedsrettigheder på individniveau, men andre vil sige, at det er et fundamentalt brud på foreningsfriheden, og begynder man på den form for indblanding, rører man ved noget meget fundamentalt, siger han.

Modtager kommunal støtte

Det vil i givet fald ikke være første gang, der bliver pillet ved reglerne. I 2017 trådte en ændring af folkeoplysningsloven i kraft, som skulle sikre, at der ikke ydes offentlige tilskud til foreninger, der modarbejder demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder. 

Er man ellers først blevet godkendt som en folkeoplysende forening, er man berettiget til støtte, men lovændringen gav kommuner mulighed for at fratage antidemokratiske foreninger tilskud og adgang til offentlige lokaler.

Således hedder det i paragraf 4 a, at “foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,” ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter loven. 

Da Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) i 2020 på foranledning af Kulturministeriet evaluerede kommunernes implementering af lovændringen, viste den, at blot en enkelt forening siden lovens ikrafttræden havde fået afslag på støtte.

Samtidig afslørede spørgeskemaundersøgelsen, at størstedelen af kommunerne i større eller mindre grad oplevede udfordringer i forbindelse med at implementere lovændringen, særligt ressourcemæssigt og administrativt, men også i forhold til at fortolke, hvad der udgør antidemokratisk adfærd. 

Mens flere af de foreninger, der har kønsopdelt svømning på programmet, betaler gebyr for brug af anlæggene, modtager en stor del kontant støtte fra kommunerne. Kommunen.dk har på baggrund af svar fra de 11 kommuner (aktiviteten i Haderslev Kommune levede ikke op til ministeriets definition) opgjort, at i alt 37 foreninger udbyder aktiviteten. Ud af dem modtog 20 sidste år mellem 1.521 kr. og 2.528.736 kr. i kommunal støtte. Tilsammen løber det op i godt 6,2 mio. kr. som dog ikke nødvendigvis går til kønsopdelt svømning.

Derudover udbyder to kommuner, Odense og Sønderborg, selv kønsopdelte svømmehold. 

Følger op næste år

Kaare Dybvad Bek er ikke den eneste på Christiansborg, som er optaget af emnet. Midt i juni spurgte Dansk Folkepartis Mette Thiesen udlændinge- og integrationsministeren, om han er “enig i, at dansk kultur og fritidsaktiviteter ikke må blive indskrænket og kønsopdelt som følge af at forsøge at imødekomme mellemøstlige normer og værdier?”

Syv dage senere lød det korte svar: “Ja.” 

Ministeren har øjensynligt heller ikke tænkt sig at slippe sagen. Ifølge hyrdebrevet til borgmestrene har han bedt sit ministerium om at gøre fornyet status på omfanget af kønsopdelt svømning i 2025.