Det vil tage årtier, før den længe ventede trepartsaftale gavner natur, miljø og klima. Det advarer førende forskere om, når det gælder vandmiljøet.

Netop vandmiljøet er blevet en central del af aftalen fra juni, der ellers startede med at handle mest om klima og biodiversitet.

Undervejs har jungletrommerne varslet muligt sammenbrud og en uambitiøs aftale.

Så lettelsen var mærkbar hos forskerne, da de langtrukne politiske forhandlinger mandag blev præsenteret.

- Det er fantastisk, at man har erkendt, at det intensive landbrug fylder for meget, og at vi er nødt til at give et stort areal tilbage til naturen, siger vandmiljøprofessor på Aarhus Universitet Stiig Markager.

- Det vil ikke bare gavne havmiljøet, men også løse en masse problemer på land, hvor både natur og drikkevand er hårdt presset, siger han.

En vigtig og stor aftale

Det samme siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Han står bag de månedlige iltsvindsrapporter, som her i sensommeren viste det mest dræbende iltsvind i 22 år.

- Det er en vigtig og stor aftale. Jeg glæder mig over, at man har nærmet sig eksperternes anbefaling med scenarie 1 med en reduktion af kvælstofudledningen på 13.780 ton årligt, siger han.

Også professor Karen Timmerman fra DTU Aqua mener, at politikerne har taget truslerne alvorligt og sat vilje bag.

- Der er godt, at man nu sigter efter nogle fagligt korrekte miljømål med scenarie 1. Der er fokus på at gennemføre det her både med et nyt ministerium, der skal stå for det, og med mange penge afsat til at gennemføre det, siger hun.

Samtidig er der dog en underliggende strøm af bekymring hos landets førende eksperter på vandmiljøområdet.

- Min største bekymring er, at implementeringen af dele af aftalen, som haster, bliver udskudt, siger Karen Timmermann.

- Jeg er nervøs for, at det bliver for lidt og for sent med vådområder, skovrejsning og udtagning af landbrugsarealer, så tidsplanen skrider fra 2027, som hidtil er sat som det absolut seneste, siger Karen Timmermann.

Også Stiig Markager er bekymret.

- Jeg er 58 procent glad. Ifølge min bedste faglige vurdering skal vi reducere udledning af kvælstof med 24.000 ton årligt for at opfylde vandrammedirektivet. Så det er jo markant mere end aftalens knap 14.000 ton, siger han.

Grundig vurdering til februar

Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen vil også gerne se målene effektueret, før han tør klappe begejstret i hænderne.

- Vi har set så mange aftaler, der ikke er blevet til noget. Her bygges der i den grad på frivillige aftaler. At man ikke har inddraget klimaforandringer vil gøre billedet endnu værre, siger han.

Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, kalder aftalen en god nyhed,

- Det er godt med en politisk aftale, som samtænker klima, vandmiljø og biodiversitet. Men Klimarådet kan ikke på stående fod vurdere, om aftalen vil bidrage tilstrækkeligt til 2030-målet. Vi kommer til at lave en grundig vurdering i vores statusrapport til februar, som vi skal ifølge klimaloven, siger han.

Også Peter Møllgaard peger på, at de essentielle udtagninger af landbrugsjord i høj grad er baseret på frivillighed.

- Som der desværre ikke er så gode erfaringer med. Det er derfor helt afgørende med de indlagte genbesøg af aftalen. Men der skal også være politisk vilje til at tage yderligere virkemidler i brug, hvis arealændringerne viser sig at gå for langsomt, siger han.