Tobias Birch Johansen (V) er født i 1979. Opvokset på Læsø sammen med en storesøster i en tryg og ansvarlig familie. Uddannet lastbilchauffør.

Faren var, ligesom farfaren, falckredder og med til at stifte Falck-zonen på Læsø. Han overtog desuden onklens øldepot-firma, hvor moren var ansat som kontordame.

I dag er Tobias Birch Johansen ejer af øldepotfirmaet samt firmaet B.T.B. Olie A/S.

Bor midt på Læsø på en nedlagt landejendom med hustruen Anita og deres tre børn.

I sin fritid hygger Tobias Birch Johansen sig med sin familie og familiens fem heste. Han rider ikke selv, men kører hestevogn og med møg og halm på minilæsseren, som er ”det sjoveste ved at have heste.” 

Blev borgmester for anden gang i 2021. Allervigtigste mission er at sørge for et værdigt, selvstændigt samfund på Læsø.

Tobias Birch Johansen- professionelt

Læsø er befolkningsmæssigt landets mindste kommune. Betyder det, at byrådsmøderne tager en halv kop kaffe og en småkage, og så kan du komme hjem og rode med lastbiler og heste igen?

Nej, for det trælse er, at opgaverne i en lille kommune er de samme som i en stor. Og da det er relativt tungt kun at være 1.800 mennesker om at betale gildet, kræver det, at man tænker kreativt, og det tager som regel tid. Sommetider er det også mere besværligt at træffe beslutninger, som når vi fx skal fastsætte madpriserne på plejehjemmet, fordi vi i grove træk kan sidde og sætte ansigter på, hvem det er, der skal have penge op af lommen. Det kræver blød sagsbehandling. Til gengæld kan de konkrete sager være mere tidsbesparende at forholde sig til, fordi de er enklere og nemmere at komme ud og kigge på. Der er jo kort fra borger til politiker på Læsø. Borgeren kan komme ind ad døren og spørge: Kan det her lade sig gøre? Og så kan vi svare: Nej, det kan det ikke. Fint, så er vi videre.

Men hvordan fordeler du arbejdet som virksomhedsejer og borgmester?

Jeg har overladt direktørposten til en anden, så længe jeg er borgmester. Det gjorde jeg ikke sidste gang, da var jeg både borgmester og direktør. Og det blev ekstremt tungt, fordi nogle var sure eller misundelige over, at jeg var begge dele, og havde travlt med at lave aktindsigt i mit firma, beskylde mig for at fuske med oliehandel, melde mig til Told & Skat og sågar diskriminere min hustru. Det laveste er da at angribe en politikers privatliv, fordi man ikke kan klare dem politisk. Det blev simpelthen for trælst og for tidskrævende – for min familie, for mig, og også for Told & Skat, så denne gang passer jeg kun borgmesterjobbet.

Du kunne godt have brugt ”et kørekort” i selve borgmesterfunktionen, da du blev borgmester i 2014, har jeg læst mig til. Hvad var det, der overrumplede dig mest?

Det var, hvordan borgerne nærmest overfaldt mig med personlige sager, som de fleste havde spurgt om 30 gange før hos tidligere forvaltninger og borgmestre. Når man skifter en borgmester ud, øjner mange en chance for at få deres sag igennem. Set i bakspejlet anede jeg ikke, at kun et ud af ti ønsker var realistisk. Nu har jeg lært ikke at åbne armene for meget og sige, at nu skal vi have ændret på det og det, for jeg kan love dig for, at så er der mange, der kommer og har gode ideer til, hvordan det skal gøres.

Ja, i høj grad. Jeg blev smidt bag rattet på en lastbil, fra jeg var seks-syv år, og fik lov til at bakke rundt i gården med min far. Og jeg har altid fået at vide, at der, hvor man kan komme forlæns frem, kan man altid komme baglæns tilbage. Er du ikke sikker på, at du kan komme baglæns ud, så skal du bakke ind. Det er en tankegang, jeg bruger, når jeg går ind i en diskussion, som jeg ikke er helt sikker på, om jeg kan fuldføre. Så bakker jeg ind, for så kan jeg altid køre forlæns ud igen, hvis ikke det holder vand. Hvor du kører ind, skal du altid kunne komme ud; det er princippet i det.

Og sidespejlene, bruger du dem, for nu at blive i sporet?

Ja. Når jeg kører lastbil, er jeg altid hensynsfuld overfor de andre trafikanter. Det er bilister ikke. De tænker: Mig først, og så hader de lastbiler, fordi de er langsomme og fylder meget. Holder der tres biler foran og bagved mig, og er der en bilist, der gerne vil ud, så ved jeg, at det tager halvandet sekund af min tid at holde tilbage for ham, men fem minutter af hans tid, hvis jeg ikke gør det. Sådan er politik også; enten slipper man “personen” ind, eller også beder man ham køre en anden vej. 

Langsom og fylder meget – er du også sådan som borgmester?

Som borgmester fylder man altid meget, men man kan godt ”gøre det langsomt”. Den viden, man besidder som politisk beslutningstager, er jo kæmpestor i forhold til borgernes, som beslutningerne vedrører. Ting skal modnes langsomt, borgerne skal have tingene forklaret, for de ved ikke det hele, og det skal de heller ikke. Det er dét, vi, politikere er valgt til.

Læsø er kendt for sit sydesalt. Hvad har været den største saltvandsindsprøjtning for dig som borgmester?

I sidste ombæring fik vi styr på vores færgepriser, så det kom til at hænge bedre sammen for både borgere og virksomheder at benytte sig af den. Det var super vigtigt. I denne omgang er det største, at vi har fået lukket en aftale med Indenrigsministeriet, som gør, at vi har styr på Læsøs økonomi de næste fire år. Vi har fået en ekstra finansiering og mandat til at gøre ting anderledes på Læsø, hvis det er nødvendigt. Der er ingen utryghed og ballade, og det er dejligt.

Hvad kommer SMV regeringen til at betyde for Læsø Kommune?

Jeg tror, det bliver godt. Læsø er jo en fiskeri- og landbrugskommune, og nu har vi fået en blå fiskeri- og landbrugsminister, de blå er knap så restriktive på den konto som de røde. Så har vi fået en indenrigsminister, som har besøgt os, og som kender os, og vi har fået en rød finansminister, de er jo kendte for at være lidt mere rundhåndede end os blå mennesker, og det har Læsø også brug for. Alt i alt er det en regering, der har min fulde opbakning.

Hvilken anden borgmester ville du gerne tage med på en lastbiltur down the high-way og sludre med?

Det kan jeg sgu ikke svare dig entydigt på. Der er så mange gode og hyggelige borgmestre, alene her i Nordjylland. Michael Klitgaard (V), han er altid klar på noget fis og ballade og er seriøs, når det gælder. Søren Smalbro (V), megarar og klog. Der er Mogens Gade (V), grand old man, ved alt om kommunalpolitik, og Birgit S. Hansen (S), altid omfavnende og en lille smule aggressiv, det er meget godt, så kommer vi videre. Så er der storbyborgmesteren Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er vældig rar. Han ved godt, at uden hans opland er han ingenting, og går med i fællesskaber for vores andres skyld. Jeg ville leje en bus og tage dem alle sammen med.

Hvem ville du lukke om i anhængervognen?

Ajjj, den er for hård, det går ikke. Ja, så skulle det da lige være Dan Jørgensen (S), hvis vi snakker en landspolitiker. Ham har jeg aldrig haft det godt med. Han opførte sig simpelthen uordentligt overfor mig dengang, de var ved at lukke hele Kattegat omkring Læsø, og vi skulle have styr på havdirektivet. Da var han totalt ligeglad, hans modsvar til os var bare: Ja, ja og månen, den er lavet af grøn ost. Nej, han var sgu ufin. Uartig vil jeg sige. Han kommer om i anhængeren.

Tobias Birch Johansen - privat

Hvordan matcher du og Læsø?

Jeg kommer hurtigt til at kede mig, så jeg kan godt lide at opleve noget nyt, prøve nye ting. Livet på Læsø er lidt på samme måde. Vi er de her 4.000-4.500 mennesker på øen hver dag året rundt. Og når sæsonen starter, er vi måske 12.000, og i højsæsonen er vi omkring 25.000-30.000 mennesker på en gang. Det hele syder og bobler, og så går tallet ned igen, og alt bliver trygt og roligt igen. Det bliver aldrig kedeligt. Det er en dynamik, som passer mig utroligt godt.

Hvordan er du en del af øen ud over at være politiker?

Jeg er over det hele. Til fodbold med drengene, henter ungerne i skolen, kører en flok turister rundt i en bus, står i en bod til byfesterne, sidder i en masse bestyrelser. Og mellem jul og nytår har jeg sendt min direktør på ferie, og så kører jeg selv ud med oliebilen. Ned på havnen og fylde en fiskekutter op, ud til fru Larsen med noget fyringsolie og ned til landmanden med noget traktordiesel. Får en snak, det elsker jeg. Jeg gør det også af og til om aftenen. ”Gem lige et par læs til mig,” siger jeg til min direktør. ”Jeg skal lige ud og køre lidt.”

Duellen er en psykologisk lastbil-thriller fra 1971 af Steven Spielberg. Har du nogensinde duelleret mod nogen?

Den har jeg ikke set? Men jeg set Convoy, for satan mand, den var jo forrygende. Duelleret? Jow, det har jeg da. Da jeg købte min første lastbil i 2001, en Scania 143, med mit eget hjemmelavede navneskilt i forruden; lavet i træ, plexiglas og med lyspærer. Vi var nogle stykker, der skulle ud at se verden. Vi kørte nordpå til Norge og Sverige, og hvem er det så lige, der har den stærkeste lastbil, ikke. På vej op ad Hallandsåsen eller op ad Linköpingbakken skulle man lige ud og ligge på siden og se, om man kunne komme forbi de andre. Det samme på vej til færgen; hvis man kunne se, at man røg på ”chancen” og risikerede at blive en dag forsinket, så kunne der nemt gå lidt duel i den der.

Det er nytår om lidt – er du festen?

Altså jeg er knap så meget festen, når jeg er borgmester, som når jeg ikke er det. Sådan må det være. Men jeg er glad for fest, jeg har lige været med til julebal. Det var nogle af vores unge, der arrangerede det. Fadøl, en discjockey og nogle bænke, så kører det. Om jeg ligefrem er omdrejningspunktet, det vil jeg ikke sige.

Du er ikke ham, der kommer med de største raketter under armen?

Nej, ikke længere. Før i tiden var jeg smart i en fart, lavede både det ene og det andet. Rent mentalt gik jeg ud af skolen i 7. klasse, jeg kunne simpelthen ikke holde ud at gå i skole, og så måtte jeg jo finde på andre ting at lave. Hvad kan jeg ikke lige afsløre, men jeg har brugt meget tid på noget med motor og benzin, skal vi ikke bare sige det så’n. Faktisk troede jeg, at jeg skulle være mekaniker, men jeg holdt kun et år på teknisk skole og blev landbrugsmedhjælper i stedet og kom i militæret, det var jeg vild med.

Har du nogle nytårsforsætter?

Det er klicheagtigt, men jeg er sgu nødt til at tabe mig, ellers går det galt. Jeg er normalt et rimeligt aktivt menneske, men i borgmestertjansen kommer pulsen bare ikke op. Mit problem er, at jeg elsker mad. Jeg er ikke grovæder, men jeg elsker bare mad. Når jeg har tabt mig, er det ved at motionere. Ikke ved at stoppe med at spise, for det kan jeg ikke.

Hvordan mødte du din kone?

Første gang jeg så Anita, var hun bare en lille møgunge. Hendes forældre havde et pensionat et par hundrede meter længere nede ad vejen. Min søster og jeg havde et hegn i haven med to geder, som hun altid kom rendende for at snakke med. Hun har altid været en stor dyreven. Jeg kendte også hendes storebror, og da vi begyndte at gå i byen, dukkede hun jo op igen som en kvinde og så … Faktisk har vi været kærester, siden hun var 17 år, altså ud over et par pauser og det ene med det andet, men nu har vi været gift i 11 år.

Ved du, hvad du faldt for ved hende?

Nej, det har vi snakket om flere gange for vores begges vedkommende. Vi husker det ikke, så vi er blevet enige om, at der nok ikke var andre, der ville have os, haha? Nej, jeg faldt for hendes naturlighed.

Er der lav skilsmisseprocent på en lille ø som Læsø? Ikke så mange fristelser?

Skilsmisseprocenten er den samme som alle andre steder. Og jeg tror heller ikke, at det handler om fristelser, hvis ikke man bliver sammen. Det kan godt være, at det er fristelser, der ødelægger forholdet i første omgang, men skal man skilles, så er det jo, fordi man ikke kan være i det længere. Men hvad angår fristelser, så skal du tænke på, hvor stort et ”udbud”, der rent faktisk er her på Læsø. Vi har en del sommerhusgæster seks-syv måneder om året, og så har du sommeren, hvor der er stort rykind. Og der har mange af dem jo ikke ret meget tøj på, vel?