Ved seneste kommunalvalg kom der 20 nye grønne prikker på kortet. Alternativet fik 20 mandater i landets kommunalbestyrelser. 14 af dem var uden for København. Nu har fem byrådsmedlemmer skiftet parti, og flere kommentatorer har beskrevet Alternativets sammenbrud og deroute.

Niels Aalbæk Jensen (R) er et af de byrådsmedlemmer, der har meldt sig ud. Ifølge ham missede partiet muligheden for at slå sig fast i provinsen. 

- Toppen interesserede sig ikke en hylende fis for provinsen. De fik 14 mandater i provinsen, men det var et rent københavnershow, hvor der var ikke var interesse i at udnytte de pladser, de havde fået, siger han. 

I alle 14 kommuner, Niels Aalbæk Jensen taler om, fik partiet én plads i hver. Et hårdt udgangspunkt som nystartet byrådspolitiker. 

- Vi mødtes alle til KL-møder, undtagen de seks fra København. Der kom kun én repræsentant. Det er ærgerligt og siger noget om prioriteringen, synes jeg. Os i provinsen blev et appendix, selvom vi havde meget erfaring at byde ind med, siger han. 

Erfaringsforveksling

Ifølge byrådsmedlemmet var alle 14 provinsbyrådsmedlemmer blandt andet med til at indgå budgetforlig. Og det var ikke tilfældet i København, hvor partiet stod udenfor. 

- Københavnerne var ikke engang interesserede i at høre vores erfaringer fra forhandlingerne, selvom det er vigtig viden for et nyt parti, siger han. 

Niels Aalbæk Jensen har forsøgt at råbe politikerne på Christiansborg op og gøre dem opmærksom på det momentum, de kunne få i kommunerne. 

- Jeg foreslog, at vi 14 i provinskommunerne kunne få en kontaktperson på sekretariatet. Det forstod de ikke, og da de blev opmærksomme på det, var det for sent.

Langt fra Sjælland til Jylland

Claus Løwe Klostergård har også skiftet parti. I 2017 blev han valgt ind for Alternativet i Silkeborg, men nu er han SF’er. Dengang var det hans første møde med politik. Lokalgruppen var fyldt med ildsjæle, der lagde mange frivillige timer i, at Alternativet skulle få en plads i byrådet. Og det fik de så. Oven i hatten forhandlede Claus Løwe Klostergård en udvalgsformandspost hjem også. 

- Nu skulle jeg til at være lokalpolitiker. Der gik meget tid med at få gruppen til at spille sammen om min plads i byrådet. Lynhurtigt fik jeg viden og indsigt, som var svært for gruppen udefra at forstå. Jeg har prøvet at gøre, hvad jeg kunne for at inddrage dem, men luften er gået lidt af ballonen, siger han. 

- De kræfter, der var ved valget, er der ikke i dag, siger han.

Han har forsøgt at hente hjælp hos partisekretariatet og Christiansborg-politikerne. Men han synes, det er for besværligt gang på gang at skulle sætte en kollega i den anden ende af landet ind i de problemstillinger, de sidder med i Silkeborg. 

Rodekassen

Claus Løwe Klostergård mener også, at partiet på grund af sin unge alder led af en lang række børnesygdomme, der gjorde arbejdet rodet.

- Nu hvor jeg er i SF, kan jeg se hvad en politisk kultur betyder for, om der er styr på tingene, og folk ved, hvad de skal gøre. I Alternativet skulle vi gang på gang koordinere alt. Det blev for meget til sidst, og det var ikke lettere af, at jeg ikke havde nogen at sparre med, fortæller eks-medlemmet. 

Desuden var den politiske fnidder omkring Josephine Fock udslagsgivende for, at han meldte sig ud. I SF er det anderledes, forklarer han. 

- Jeg havde ikke selv peget på Josephine Fock som formand. Men jeg respekterer, at hun vandt. Når hovedbestyrelsen ikke entydigt gør det samme, så smuldrer partiet. Hvis man ikke står ved det, medlemmerne peger på, står man ikke ved den nye politiske kultur, siger han. 

Niels Aalbæk Jensen meldte sig ud, før medlemsflugten tog fart efter formandsvalget. 

- Det er jeg glad for, jeg nåede. Alternativet skal tilbage til udgangspunktet, hvis de vil overleve, siger han.