Loven har fået heftig kritik af europæiske landmænd, som mener, at den er for indgribende.

Og da Ungarn trak sin opbakning til forordningen i marts, blev aftalen kastet ud i det uvisse.

Men mandag blev en plan for naturgenopretning i EU endeligt vedtaget af medlemslandenes miljøministre under et møde i Luxembourg.

Således har EU-landene forpligtet sig til at sikre genopretning af mindst 20 pct. af land- og havområder inden 2030.

Danmarks miljøminister, Magnus Heunicke (S), der stemte for planen, er begejstret.

- Den er hjemme! I dag (mandag, red.) er en ualmindelig stor dag for naturen i Europa, skriver Heunicke (S) på det sociale medie X.

Med loven følger et "kæmpe arbejde". Men Danmark er godt i gang med at undersøge, hvilke initiativer der skal iværksættes, tilføjer Heunicke.

Svært at nå målene

Organisationen DOF Birdlife (Dansk Ornitologisk Forening) mener, at forordningen er en forudsætning for at få vendt naturudviklingen.

Men det bliver samtidig en udfordring at nå de "forholdsvist skrappe mål", som EU har sat op, mener biolog i DOF Birdlife Knud N. Flensted.

- Danmark er jo et af de lande, der har mindst natur i forhold til arealet på land, siger han.

Biologen fremhæver områder på havet, hvor ødelagte havbunde bør skånes for trawlfiskeri eller bundslæbende redskaber.

Der bør også laves en plan for, hvordan man kan få ålegræs tilbage igen, mener han.

- Havet er netop et af de områder, hvor Danmark har størst ansvar for at bidrage, fordi vi har nogle af de vigtigste havområder i EU overhovedet, mener Knud Flensted.

Bedre liv og rekreative oplevelser

Naturgenopretningen vil ikke alene gavne natur og biodiversitet - men også klima og mennesker, lyder det videre.

- Når vi udtager landbrugsarealer og skaber natur, så sænker det udledningen af CO2 og bidrager til renere drikkevand.

- Frem for alt giver det en masse muligheder for bedre liv for mennesker - altså rekreative oplevelser og en anden måde at bruge landskabet på end i dag.

WWF Verdensnaturfonden opfordrer til, at Danmark hurtigst muligt implementerer "den mest ambitiøse naturlov i hele verden".

Også for at vise vejen for resten af Europa.

- Det her vil ændre Europas - og Danmarks - natur fuldkommen, siger miljøfaglig direktør Jacob Fjalland i en skriftlig kommentar.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at loven vil få særlig stor betydning herhjemme.

Det skyldes, at Danmarks hav- og landmiljø er i særlig dårlig tilstand.

Behovet for genopretning er derfor "ekstremt", mener Maria Reumert Gjerding, præsident i foreningen.

- Nu skal vi tage kampen herhjemme, så vi ikke fortsat sætter den lavest mulige barre for vores natur, siger hun i en pressemeddelelse.

250 Natura 2000-områder i Danmark

Planen indeholder også et mål om at genoprette alle økosystemer, der her behov for genopretning, inden 2050.

Det skal bidrage til at nå EU's klima- og biodiversitetsmål samt øge fødevaresikkerheden.

Samlet set omfatter loven alt fra skove og græsarealer til floder, søer og koralrev.

Initiativer skal i første omgang målrettes Natura 2000-områder, som er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU.

De skal beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

I Danmark er der udpeget 250 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen ni pct. af landarealet og 28 pct. af havarealet.

Det var et flertal på 20 lande, der repræsenterer 66 pct. af EU's befolkning, som endte med at vedtage loven.

Italien, Ungarn, Polen, Holland, Sverige og Finland stemme imod, mens Belgien afstod fra at stemme.

Den østrigske miljøminister stemte for, selv om landets kansler, Karl Nehammer, havde opfordret til det modsatte.