Da regionerne rykkede på ligestilling
Da regionerne rykkede på ligestilling
“Tredjedelslandet” bliver lille Danmark kaldt ude i den store verden. For mens andre nordiske lande nærmer sig en fifty-fifty kønsfordeling blandt deres lands- og lokalpolitiske folkevalgte, har de danske byråd, regionsråd og Folketinget i årtier konsekvent ligget under 40 pct. kvinder.
Men så pludselig efter valget 16. november røg glasloftet af landets fem regioner. Andelen af kvinder i regionsrådene er sammenlagt steget fra 38 pct. ved valget i 2017 til 50,2 pct. ved valget i 2021.
103 af landets i alt 205 regionsrådsmedlemmer vil de kommende år være kvinder.
Eksperterne kalder det en trend. Og et historisk gennembrud for ligestillingen.
Men et skrøbeligt flertal.
Alle skriger lige nu på unge kvindelige talenter.
I kommunalbestyrelserne er andelen af kvinder kun steget fra 34 pct. valgt i 2017 til 36 pct. valgt i 2021.
Og ingen tør byde på, om tendensen i regionerne fortsætter til næste valg.
Det afhænger i høj grad af partierne, siger professor i statskundskab og kønsforsker Drude Dahlerup:
- Undersøgelser fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder viser en lille stigning i antallet af kvindelige spidskandidater. Og vi ved fra forskningen, at partiernes valg af spidskandidater samt deres rangering af kandidaterne på stemmesedlen er afgørende for, hvem der bliver valgt.
- Så nu glæder jeg mig virkelig til at gå ind og granske tallene for dette regionalvalg. Vi kan lære meget af at undersøge, hvordan kvinderne har været opstillet i partierne og fordelingen af personlige stemmer i forhold til sidste gang, siger hun.
20 kvindelige borgmestre
Hvad kommunalvalget angår, hæfter Drude Dahlerup sig især ved, at antallet af kvindelige borgmestre er steget med næsten 50 pct: 14 af landets 98 (over)borgmestre var kvinder efter kommunalvalget i 2017. Det tal er steget til 20 efter dette valg. Stadig langt fra de 45-55 pct, FN anbefaler, men trods alt en markant stigning.
Samtidig er kvinderne nu i overtal i fem af landets 98 kommunalbestyrelser. Ved valget i 2017 var de det kun i én kommune, Gentofte.
Drude Dahlerup er overbevist om, at metoo-debatten har spillet en rolle ved dette års valg. Hun hæfter sig desuden ved, at kvindelige kandidater med regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i spidsen har været synlige i medierne.
Det samme gør Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
- I dag går alle partier op i diversitet. Kønsdiversitet, etnisk diversitet, social diversitet. Og alle skriger lige nu på unge kvindelige talenter, siger hun.
- Nogle blå partier går knap så højt op i kønsdiversitet som de fleste røde partier, men alle ved, at det giver et dårligt image, hvis et parti kun har mænd over 50 på listen.
Hver ottende regionsrod blev en sygeplejerske
At netop regionsrådene først ramte målstregen for kønsligestilling, overrasker ikke eksperterne.
- Regionernes hovedopgave er sundhedssektoren, og i sundhedssektoren er en stor andel af de ansatte kvinder, der må formodes at interessere sig for sundhedspolitik, siger Kasper Jelsbech Knudsen, Ph.d. i Antropologi og chefkonsulent i Living Institute, der har specialiseret sig i diversitet og inklusion.
Hans hypotese stemmer fint overens med Dansk Sygeplejeråds opgørelse, der viser, at ikke mindre end 12 pct. eller hver ottende plads i landets regionsråd er gået til en sygeplejersker.
31 sygeplejersker stillede op til regionalvalget. Heraf én mand. 25 blev valgt. Blandt dem den mandlige kandidat. Så man må sige, at sygeplejerskerne samlet set fik et særdeles godt valg, hvilket blandt flere andre faktorer kan have haft indflydelse på kønsbalancen.
Jeg vil da råde partierne til at finde nogle gode kvindelige rollemodeller og allerede nu se på repræsentationen af kvinder i ungdomspartierne. For det forventer vælgerne om ti år.
- Det er en meget klar tendens, vi ser i regionerne. Så jeg vil da råde partierne til at finde nogle gode kvindelige rollemodeller og allerede nu se på repræsentationen af kvinder i ungdomspartierne. For det forventer vælgerne om ti år, siger Kasper Jelsbech Knudsen.
Fakta om kommunalvalget
* 20 ud af landets 98 kommuner får nu en kvindelig borgmester. Ved valget i 2017 var det 14.
* Hver tredje kommune har endnu aldrig haft en kvindelig borgmester.
* I byrådene udgør kvinder fra næste år i snit 36 pct. Efter valget 2017 var det 34 pct.
* 34 pct. af de opstillede kandidater til landets kommunalbestyrelser var kvinder.
* I fem kommunalbestyrelser kommer kvinderne nu i overtal: Frederiksberg (52). Rødovre (53), København (55), Gentofte (58) og Gladsaxe (64), viser en opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder.
* Kun i én kommune, Læsø, blev der slet ikke valgt nogen kvinder ind i byrådet.
Fakta om regionsrådsvalget
* 487 kvindelige kandidater (og 864 mandlige) stillede op. Kvinderne var blevet 47 flere end ved valget i 2017.
* 103 af de 487 kvindelige kandidater (21 pct.) blev valgt (mod knap 12 pct. af de mandlige).
* Flest kvinder blev valgt ind i Region Sjælland og Region Midtjylland, hvor kvinderne fremover sidder på 22 af de 41 pladser i regionsrådet.
* Sammenlagt sidder kvinder nu på 50,2 pct af pladserne i regionsrådene.
* Til gengæld bliver kun én ud af fem regionsrådsformænd en kvinde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.