Køn er ny skillelinje ved valgene
Køn er ny skillelinje ved valgene
I løbet af de seneste 50 år har køn udviklet sig at blive en markant skillelinje ved valgene i Danmark. Kort sagt stemmer kvinder rødt og mænd blåt.
Det viser international forskning i de danske folketingsvalg siden 1971, som netop er udgivet på et anerkendt amerikansk universitetsforlag med titlen The Danish Voter.
Professor Rune Stubager, Aarhus Universitet og professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, er de to danske forskere, som har været med sammen med topforskere fra USA og Canada.
I podcasten Vi nørder valg fortæller Kasper Møller Hansen om undersøgelsen, der bygger på en gennemgang af alle de spørgeskemaundersøgelse, som der er foretaget ved hvert folketingsvalg de seneste 50 år.
Og han fremhæver, at der op gennem 70-erne og 80-erne ikke var den store forskel på kvinders og mænds valg, men ved de senere valg er afstanden mellem kvinder og mænd blevet større og større:
-Vi står i en situation, hvor forskellen mellem kønnene er større end nogensinde, kvinderne stemmer i højere grad rødt og mændene stemmer blåt.
Hvis der også tages højde for uddannelse, så viser forskningen, at der er en stor overvægt, op til 20 procent, af højtuddannede kvinder, som stemmer rødt sammenlignet med mænd, der kommer senere igang med uddannelser og vælgere kortere uddannelser.
Der er meget mere om den danske vælger i podcasten:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.