Når støvet efter valgkampen har lagt sig i kommunerne, er det tid til at se, om samarbejdet i de nye byråd kan fungere. I nogle kommuner har konfliktniveauet måske været lavt, og den gamle borgmester er blevet genvalgt. Andre steder kan hele magtforholdet være vendt på hovedet, og en nyvalgt borgmester har brug for at signalere nye tider.

Fælles for alle er et embedsværk, som ikke er blevet udskiftet, og som skal forsøge at rumme de nye politiske ambitioner, samtidig med at driften af kommunen kører videre.

- Det er vigtigt at onboarde byrådet og ikke kun den enkelte nyvalgte, fordi man har en ny kombination af mennesker, som skal kunne lykkes sammen, fortæller Lotte Bøgh Andersen, professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i offentlig ledelse.

Hun har stået i spidsen for en undersøgelse af kommunernes onboarding af byråd, lavet af Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen.

- Onboarding er vigtigt, fordi det påvirker politikernes evne til at kunne lykkes sammen. Det påvirker samarbejdet med embedsværket, og vores forskning viser, at det hjælper dem med at lykkes med deres politikudvikling, fortæller forskeren.

Tillid mellem embedsværk og byråd

Netop samarbejdet med embedsværket er kommunaldirektørerne særligt interesserede at få op at køre.

Ifølge undersøgelsen træffer kommunaldirektører meget bevidste valg om intense onboardingforløb, fordi de er bekymrede for politikernes vedvarende opfattelse af, at forvaltningen har magten. Derfor er et succeskriterium i onboradingsprocessen at få oprettet tillid mellem embedsværk og politikerne.

- Som kommunaldirektør er man enormt optaget af, at politikerne får tillid til embedsværket, for vi ved, at det er afgørende for at have en effektiv kommune. Tillid er det bedste effektiviseringsværktøj, vi overhovedet har, siger Ulrich Schmidt-Hansen, vicebestyrelsesleder i Kommunaldirektørforeningen og kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune, og fortsætter:

-Hvis der ikke er tillid, skal alting tjekkes og skrives om, og der skal laves nye analyser og besvares nye spørgsmål. Det gør, at systemet sander til.

I en anden undersøgelse svarer 79 pct. af kommunalpolitikerne, at de som udgangspunkt har tillid til kommunens chefer og ledere. Alligevel fylder bekymringen for mistillid meget.

- Der er forskel på, hvad kommunaldirektørerne oplever, og hvor meget tillid, politikerne egentlig signalerer. Men det er også enormt vigtigt, for politikerne kan ikke lykkes uden embedsværket, og embedsværket kan ikke lykkes uden politikerne, siger Lotte Bøgh Andersen.

Ulrich Schmidt-Hansen forsøger at opbygge en stærk gensidig tillid ved at fremlægge åbent og ærligt for politikerne, hvordan tingene står til i kommunen:

- Det kan ikke hjælpe noget, at vi prøver at tegne et glansbillede overfor politikerne. Det er vigtigt, at vi er fuldstændig ærlige i forhold til det, der foregår i organisationen. Både når det går godt, og når det går skidt.

Det er ikke, fordi Ulrich Schmidt-Hansen ikke synes, at der er udfordringer i hans egen kommune. Personligt vil han gerne møde den kommunaldirektør, der tør sige, at de har fuldstændig styr på det specialiserede socialområde. Men for ham er det vigtigt, at en politiker, der bliver konfronteret med dårlige forhold på et plejecenter eller andre kritiske forhold i kommunen, føler, at de får ærlige svar fra embedsværket.

- Det er sådan, vi kan opbygge tilliden, og hvis der er tillid til os, kan vi bidrage med de nuancer, der er brug for i debatten.

Sociale medier presser samarbejdet

Det er især debatten på sociale medier, Ulrich Schmidt-Hansen taler om. I undersøgelsen beretter en række kommunaldirektører også om, at politikerne skal onboardes til en anden type borgerkontakt end før, fordi debatten på sociale medier går så hurtigt og er meget omskiftelig.

- Det lægger et ekstra pres på politikerne, for de skal høre på meget. Også mere end det er rimeligt, mener Ulrich Schmidt-Hansen.

Det høje tempo i debatten kan få politikerne til at efterlyse nogle hurtige og præcise svar fra forvaltningen, som ikke altid kan levere. Forvaltningen kan ikke arbejde lige så hurtigt, som debatten på de sociale medier kan ændre sig, og det kan sætte samarbejdet mellem politikere og forvaltning under pres, fordi det kan være til stor frustration for politikerne. 

- En kommune er en meget stor driftsvirksomhed. Vi kan ikke ændre retning fra dag til dag. Ting tager tid, og det clasher med den logik, der er på de sociale medier, hvor man helst skal kunne ændre tingene med et fingerknips, fortæller Ulrich Schmidt-Hansen.

“Som at slå i en dyne”

Det tunge system kan en gang imellem overraske en ny politiker, som kommer ind med ny energi og store ambitioner. De er måske blevet valgt, netop fordi de lovede store forandringer. Det kan ifølge Ulrich Schmidt-Hansen give politikerne en oplevelse af, at forvaltningen bare siger nej.

- Nogle politikere siger, at det er lidt som at slå i en dyne. Der var alt det her, de gerne ville lave om. Det var derfor, de blev valgt. Og så møder de en forvaltning, der siger, ’ja, det kan jeg sagtens forstå, at du gerne vil ændre, men der er lige den og den grund til, at det du ikke kan’, fortæller han og fortsætter:

- Her er det vigtigt, at vi som forvaltning går ind i den samtale med politikerne på en god og ordentlig måde, så man ikke oplever bare at blive verfet af, men får en forklaring på, hvad man kan ændre, og hvad der ligger fast pga. lovgivning, økonomi eller andre ting.  

Lokalpolitikerne må ikke få opfattelsen af, at de ikke kan ændre noget, og at det i virkeligheden er forvaltningen, der har magten. Så har forvaltningen ikke været dygtig nok til at vejlede politikerne, mener Ulrich Schmidt-Hansen. Og den vejledning skal gælde for hele byrådet og ikke bare borgmesterens parti.

Undersøgelsen fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse fastslår, at tilliden mellem embedsværk og byråd afhænger af, hvordan kommunaldirektørerne håndterer mindretalsproblematikken. I nogle kommuner snakker man meget om, hvad spillereglerne er. I andre holder kommunaldirektøren faste møder med lederen af oppositionen. Typisk efter aftale med borgmesteren.

En ny type politiker

Lotte Bøgh Andersen holder fortsat øje med, hvordan onboardingen af byrådene udvikler sig i kommunerne.

Ved dette kommunalvalg holder hun særligt øje med en ny type politiker, som flere kommunaldirektører omtaler i undersøgelsen. 

- Nogle ser en tendens til, at kommunalpolitikerne begynder at se politik som et job. Altså hvor de reducerer deres erhvervskarriere til at være halv tid eller helt træder ud af arbejdsmarkedet for at kunne passe deres erhverv som kommunalpolitiker, siger Lotte Bøgh Andersen. 

Det er især interessant, fordi det kan være tegn på, at den måde lokalpolitikere forstår deres rolle på, er ved at ændre sig. Ifølge en undersøgelse fra Vive, bruger kommunalpolitikere i gennemsnit 18 timer på politisk arbejde om ugen. Det kan lægge et pres på både arbejdslivet og familielivet.

Kommunaldirektørerne i undersøgelsen fremhæver også, at kompleksiteten i det politiske arbejde stiger, og dermed kræver mere af politikerne og den onboarding de modtager. Især udvalgsformændene har meget forberedelse hver uge.

-  Det er en udvikling, som er relevant for os alle sammen. Særlig hvis det er udtryk for, at man ikke kan lykkes med at give et kommunalpolitisk bidrag, hvis man arbejder fuldtid. Det vil jo være lidt uheldigt.

Kommunaldirektørerne oplever også, at politikerne efterspørger et kontor på rådhuset og spørger, om de får tildelt en sekretær. Et spørgsmål, som Lotte Bøgh Andersen finder helt legitimt, når man kigger på det stigende arbejdspres. Men hun ser det også som et tegn på, at noget er ved at forandre sig:

- Det er en ændring i forhold til, hvordan man forstår sin rolle som kommunalpolitiker. Hvis man ikke får talt om den ændring i dynamikkerne, så risikerer man at gå galt af hinanden. Man er nødt til at læne sig mod hinanden som politiker og embedsværk, for at forstå hinanden.